Find mere om:
Test: Tv på pc'en på den nemme måde | elektronik.guide.dk

Test: Tv på pc'en på den nemme måde

Smæk en usb-tv-tuner i din bærbare og se film på farten. Vi tester tre udgaver.

Der findes adskillige andre måder at nyde sine tv-programmer på end at sidde foran det hjemlige stuealter. Har man YouSee-bredbåndsforbindelse, kan man desuden se YouSee web-tv. En tredje mulighed er at anvende Slingbox til at se tv på sin computer eller smartphone. Vi ser dog her på de klassiske DVB-T-tv-tunere, her i usb-udgaver, der kan puttes i lommen og tages med, hvor end man skal hen.

DVB-T-tv-tunere

Hvorfor i det hele taget anskaffe sig en DVB-T digital tv-tuner til luftbåren tv-modtagelse som de tre her i testen? Trods den hæmsko, at ingen af disse tre tv-tunere kan modtage andet end gratis programmer via luftantennen, er der dog enkelte fordele.

De er først og fremmest mobile, og i sig selv fylder usb tv-tunerne så godt som intet. For det andet er man uafhængig af en kraftig internetforbindelse, der er nødvendig for at kunne se tv via dette medie.

Friheden, der kan opnås med en notebook og en tilsluttet usb-tv-tuner, er nok enhedernes største force. Afhængigt af, hvor man er, kan man modtage forskellige kanaler. Det kan man betragte som en fordel eller svaghed, men man må bøje sig for realiteterne. To af tv-tunerne understøtter ud over DVB-T også DVB-C, altså kabelbaseret digital tv-modtagelse, hvilket selvfølgelig øger fleksibiliteten.

Tv-tunerens opgave

En tv-tuner har ganske enkelt til opgave at modtage tv-signaler i transportform. Der sker en konvertering af signalerne til audio- og video-signaler. De skal så synkroniseres af tv-tuneren, så de passer sammen ved visning.

Nogle tv-tunere indeholder ud over dette MPEG2/-4-dekodere, mens andre, typisk usb-tv-tunere, overlader dette til computerens cpu og grafikkort. Det betaler sig derfor at sikre sig, at den hardware, man ønsker at anvende tv-tuneren på, er opgaven værdig.

Bestanddelene

DVB-T-tv-tunerne her i testen er basalt set opbygget ens. De består af selve tv-tuner-delen, som ligner en usb-nøgle. Derudover er der et usb-kabel til anvendelse mellem tv-tuneren og den computer, man ønsker at anvende tv-tuneren på. Der medfølger også en lille antenne, der monteres i selve tv-tuneren.

Alle tre kommer ligeledes med en fjernbetjening til betjening. Ud over dette ligger forskellen i de standarder, som de forskellige tv-tunere måtte overholde, samt ikke mindst den medfølgende software til tv-visning og -optagelse. Der er ingen tvivl om, at den største forskel i brugeroplevelsen ud af posen ved denne type hardware skal findes i den medfølgende software, og hvor let den er at anvende i hverdagen.

I testen her oplevede vi ikke nogen videre forskel på evnen til at modtage tv-signaler eller billedkvalitet, når først signalet var tilstrækkeligt. En ting skal man dog huske. Hvis modtageforholdene er vanskelige, kan en forholdsvis beskeden, aktiv DVB-T-antenne booste modtagelsen og sikre bedre billedkvalitet. For en af tv-tunerne øgedes antallet af fundne kanaler fra 58 til 105 blot ved at skifte antenne.

Læs testen af de tre tv-tunere på T3

Test: Chromecast – næsten et smart-tv

05-02-2014: Med Chromecast kan du få Netflix og YouTube fra Android-enheder op på fladskærmen i stuen, men det er ikke en helhjertet konkurrent til Apple TV. Læs artikel

Test af Tivizen

14-04-2011: Med Elgatos nye trådløse tv-tuner kan du trylle din iPad eller iPhone om til et transportabelt fjernsyn. Læs artikel

Test af Samsung Gear S2

13-06-2016: Ideen er god, men børnesygdommene er mange. Læs artikel

Nyhed: Nu pibler det frem med apps til Apple Watch

03-04-2015: Den officielle lancering af Apple Watch er blot få uger væk, og et væld af apps er allerede tilgængelige. Læs artikel

Test af Motorola Moto 360

24-11-2014: Et smartwatch skal først og fremmest være et ur, og det har Motorola indset med Moto 360.'Smart'-funktionerne trænger dog til finpudsning. Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...