Anmeldelse:
Anmeldelse: 6 out of 6
Find mere om:
Test af TrekStor SurfTab Xiron 7.0 HD | elektronik.guide.dk

Test af TrekStor SurfTab Xiron 7.0 HD

Lækker quad-core-tablet til en rimelig pris sætter ingen verdensrekorder, men giver dig samme ydelse som sidste års topmodeller – til en brøkdel af prisen.

Tablet
TrekStor SurfTab Xiron 7.0 HD
TrekStor

TrekStor er en forholdsvis ukendt leverandør af tablets, men de gjorde sig positivt bemærket i vores stortest sidste sommer med den ultraslanke SurfTab Ventos 7.0 HD.

Nu er næste generation klar i form af 7-tommeren Xiron 7.0 og Xiron 10.1, der, som navnet antyder, har en skærmstørrelse på 10,1 tommer. De to er desuden blandt de første quad-core økonomi-tablets, som vi har set. Vi har modtaget begge til test, men koncentrerer os i første omgang om den mest kompakte og tegnebogsvenlige af dem.

LÆS OGSÅ: Test af iPad mini med Retina-skærm - Er det en fugl? Er det et fly? Nej, det er iPad mini!

Xiron 7.0 HD virker umiddelbart solid og tillidsvækkende. Forsiden er naturligvis optaget af skærmen. Bagsiden er af aluminium, hvilket stabiliserer den slanke tablet.

Hvor Ventos 7.0 HD var klart den slankeste i sin klasse, er Xiron 7.0 HD lidt tykkere: 8,9 mm, men det er fortsat i den slanke ende, når vi taler økonomi-tablets. Vægten er beskedne 290 gram, så der er stadig tale om en letvægter.

surftab_xiron_70_hd_back_web.jpg

Xiron 7.0 HD er på ingen måde nogen iPad-dræber eller Galaxy-udrydder. Men den ligger også prismæssigt i et ganske andet leje med en pris på 1.049 kr. Ydelsesmæssigt placerer den sig solidt i den øverste ende af mellemklassen. Med en Geekbench 2-score på 941 er den i samme klasse som forrige iPad-generation (iPad 4 med Retina-skærm), som sidste år klarede 1.400 i samme test.

Antutu Benchmark 4 giver en score på 20.117. Her er det især ydelsen i 2D- og 3D-spil, der trækker op i regnskabet. Antutu placerer dem mellem Samsung Galxy S3 og Google Nexus 10.

Browsermark 2.0-testen, der afprøver enhedens evner til at håndtere tunge websider, giver et resultat på 1.673. Det er ganske respektabelt, men der er dog langt op til de stærkeste af dagens tablets, som ligger omkring de 2.500.

Der er det forventede antal ind- og udgange for en tablet i klassen: USB, HDMI og SD-kort. Alle sammen i deres mikro-udgaver. Batterikapaciteten er ikke opgivet, men brugstiden på en opladning er opgivet til fem timer med Wi-Fi slået til, og en halv time mere offline. Det er længe nok til, at man kan tage tabletten med uden problemer.

Bagkameraet er på 2 Mp og frontkameraet på 0,3 Mp. Det er tekniske data, der ville få en billig smartphone til at rødme af skam: Men set i forhold til, at vi har at gøre med en syvtommers quad-core-tablet til lidt over en tusse, er det et acceptabelt kompromis.

Skærmen har en opløsning på 1280 x 800 punkter. Det er ikke hysterisk høj “retina”-opløsning, men udmærket til HD-film. Det er i øvrigt samme opløsning som forgængeren den lille Ventos 7.0 HD fra sensommerens test, som dengang imponerede med sin opløsning. Skærmen er i mellemtiden blevet betydeligt klarere og med mere naturtro farvegengivelse uden den grønlige tone, som prægede Ventos 7.0 HD.

LÆS OGSÅ: Test af LG G Pad 8.3 - En behagelig overraskelse

Ved siden af højttaleren, som hverken er værre eller bedre end, hvad der normalt findes i 7” tablets, er der en summer, som giver respons, med en snurrende fornemmelse, hver gang der trykkes på skærmen. Det virker, men bliver distraherende i længden. Heldigvis kan summeren slås fra.

Xiron 7.0 HD er behagelig at bruge. Skærmen reagerer kvikt, og apps åbner uden tøven. Som en lækker håndholdt filmviser og maillæser er den perfekt. Og selvfølgelig til surfen på internettet. Den går heller ikke af vejen for 3D-spil, hvor man tydeligt mærker, at vi er kommet en generation frem.

Der er sensorer for alle mulige indtryk: Retning, acceleration, nærhed, lys, kompas, tryk og omgivelsestemperatur. Men ikke gps.

Konklusion

Med Xiron 7.0 HD flyttes grænserne endnu engang en smule for, hvor meget ydelse, man kan få ud af en billig-tablet i lommestørrelse. Der er ingen store overraskelser om bord, men at få den hastighed og den byggekvalitet til de penge; det er nyt.

Plus:

  • En slank og elegant tablet med masser af kræfter til en lav pris.
  • Skærmen er lysstærk, og der er de tilslutningsmuligheder, der er brug for.

Minus:

  • Det slanke format sætter en grænse for batteritiden, især når der er skruet godt op for lysstyrken.
  • Der er ingen gps.

Pris:

  • 1.049 kr.

Test af iPad Air: Den bedste tablet på markedet

  • CPU: Rockship 30, quad-core, 1 GHz
  • Grafik: PowerVR SGX 544.
  • Hukommelse: 1 GB/8 GB lager
  • Styresystem: Android 4.2.2 Jelly Bean
  • Skærm: 7" IPS, 1280 x 800 pixels, 5-punkts multi-touch.
  • Trådløst: Wi-Fi (802.11 b/g/n)
  • Kamera: 2 Mp (bag) / 0,3 Mp (front)
  • Tilslutninger: Lyd (3,5 mm minijack), Micro-USB, Micro-HDMI, Micro SDHC-kort.
  • Batteritid (opgivet): 5,5 timer uden Wi-Fi, 5 timer med Wi-Fi slået til.
  • Vægt: 290 g.

Test: Tablets for fedterøve

16-09-2013: Skal man virkelig give 4.000-5.000 kr. for en tablet? Svaret er nej. Læs artikel

Test af iPad Air 2

22-10-2014: iPad Air 2 er den bedste tablet på markedet. Præcis ligesom forgængeren. Læs artikel

Nyhed: Solid billig-tablet fra Lenovo

10-09-2014: Til 1.500 kr. får man meget tablet for pengene med TAB S8 fra kinesiske Lenovo. Læs artikel

Test af SurfTab Xiron 10.1

13-03-2014: TrekStor kan andet end at lave små, lækre tablets. Xiron 10.1 er en fuldstørrelses-model, der kan det meste – uden at koste kassen. Læs artikel

Test af LG G Pad 8.3

10-11-2013: Det er flere år siden, vi har set en tablet fra LG, men det koreanske firma har åbenbart ikke mistet håndelaget. Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...