Find mere om:
Tag kontrol over dit hjem | elektronik.guide.dk

Tag kontrol over dit hjem

Control4 giver de mest avancerede styringsmuligheder i hjemmet, i den mest enkle emballage.

Professionel installation er ikke det, som vi skriver mest om. Når vi taler intelligente hjem og multiroom-løsninger, handler det oftest om hvorvidt produkter, der forbindes til det trådløse hjemmenetværk, er nemme at sætte op og fungerer “godt nok”.

Trådløst er ikke ligetil

Men du skal have tv, hjemmebiograf, stereoanlæg, belysning, dørlås, hårde hvidevarer og meget mere koblet op til husets trådløse netværk uden et enkelt kabel, kan du vædde med, at der går kuk i systemet fra tid til anden. Hver gang et produkt modtager en kommando, sender og modtager det oplysninger fra routeren, som lynhurtigt både skal skifte mellem at styre forskellige produkter med hver sin IP-adresse. Derfor er det ikke overraskende, at der lejlighedsvis sker forvekslinger, og det hele må genstartes. For ikke at nævne at der er mange blinde zoner i et hjem, hvor det i det hele taget kan være vanskeligt at kommunikere med den trådløse router.

Dedikeret styringssystem

Hvis du bor i en villa, kan det derfor være smart at investere i et dedikeret styringssystem, der styrer det hele, og hvor der er trukket kabler gennem væggene for maksimal stabilitet. Det kræver en professionel installatør, og det fordyrer adgangsbilletten. Derfor er det ikke svaret for dig, der bor i en lille lejlighed, og bare skal have et par produkter til at “tale sammen”, men snarere for ejere af større boliger med flere etager. Nybyggeri er særlig interessant. Belønningen for et professionelt installeret system er, at det er meget fleksibelt, kan løse mange opgaver, og det holder sig stabilt.

ISE2015_Oppslag2.jpg

Nemmest muligt

På ISE-messen tidligere på året så vi flere eksempler på sådanne avancerede styresystemer, men det var især Control4, der tiltrak sig opmærksomhed. Et skalerbart styringssystem – eller en super avanceret fjernbetjening, om man vil – der syntes langt nemmere at bruge end de fleste andre, trods det faktum, at du kan skalere det til at kontrollere lige, hvad du ønsker, og gerne i forprogrammeret rækkefølge.

Du behøver ikke bekymre dig om, om de tilsluttede produkter, der skal kontrolleres, er af det ene eller andet mærke. Hvis bare produktet – f.eks TV, hjemmebiografforstærker eller medieafspiller – kan fjernstyres, så fungerer det med Control4. Og styringen sker via smartphone, tablet, computer, indfældede knappaneler i væggene eller via en menu på tv-skærmen. Sidstnævnte er især komfortabelt, hvis du sidder i sofaen for at se film, tv eller lytte til musik.

Control4_TV-meny.jpeg

Tv-styring

I en typisk tv-zone opfordres man til at bruge en fysisk fjernbetjening. Der er intet i vejen for at bruge din tablet eller telefon til at styre med, men skal man “zappe” lidt, er det godt at have en fysisk fjernbetjening med knapper i hånden. Det er for eksempel en fordel ved fysiske knapper for volumen og kanaler.

Control4_Apple-TV.jpeg

Når installatøren har oprettet systemet med et layout, der passer til din opsætning, kan du for eksempel på skærmmenuen vælge “Se”. Så kommer dine videokilder op, som Apple TV og kabelbokse. Og klikker man på Apple TV, kommer den velkendte brugergrænseflade fra Apple pludselig op på tv-skærmen.

Control4_Musikk.jpeg

Musikytning

Klikker man på “Lytte” på fjernbetjeningen eller via en app på tablet og smartphone, kommer lydkilderne frem. Under “Min musik” finder du musik, som er lagret på netværksdrev. Control4-systemet scanner musikken igennem, og gør den tilgængelig via sin egen brugerflade. “Stationer” viser internet-radiostationer, og har du et Sonos-system, kommer dette op. Du kan bruge tjenester som Spotify og Tidal direkte. Control4 har desuden indbygget Apple AirPlay, så du kan streame direkte fra din smartphone.

LÆS OGSÅ: Windows 10 nu også til miniaturecomputere

De, der ønsker det, kan endda tilføje analoge kilder, såsom pladespiller. Du skal dog stadig selv hen for at vende pladen…

Control4_nettbrett-kjøkkensone.jpeg

Ingen manual

Brugergrænsefladen er genkendelig, uanset hvad du styrer med Control4. Vi fik en omfattende demonstration af systemet i en hytte, som norske NCMS ejer.

Control4_Launchport.jpeg

Lysstyring og overvågning

Der er næsten ingen grænser for, hvad der kan styres med Control4. Så længe produktet er beregnet til at kunne fjernstyres. Du kan for eksempel dæmpe lyset. Her har systemet fuld støtte for Philips Hue, som også lader dig justere farven på lyset. Så hvad med lidt dæmpet, orange lys til en romantisk aften?

Man kan styre lærredet i hjemmebiografen, varmeanlægget og komfuret. Har du installeret overvågningskameraer, får du live-video direkte ind Control4-app’en på din tablet, tv-skærm, mobiltelefon eller pc.

Control4_kamera.jpeg

Automatisering

Hovedattraktionen med Control4 er, at man kan udføre flere opgaver på samme tid. Og jo flere produkter i hjemmet, der er tilsluttet systemet, desto flere seje ting, kan man gøre. Disse gemmes som forskellige scenarier.

LÆS OGSÅ: Nu er hoverboardet her!

Vælger man scenariet “Romantic” i demohuset, tænder gaspejsen, en romantisk playliste starter, loftsbelysningen dæmpes, mens lyset langs vindueskarmene bliver rødt.

Control4_romantisk.jpeg

Vælg man i stedet “Fest”, startes en anden og mere tempofyldt playliste, mens RGB LED-striberne fra Philips i vinduet skifter mellem alle farver. Spotligts i loftet tændes også. Alt det her handler rimeligvis mere om at demonstrere systemets muligheder end om at få alle til at installere ekstreme lys i alle vinduer. Men det er virkelig cool at se, hvor nemt det hele er.

Automatisk hjemmebiograf

Det er især smart med automatisering i hjemmebiografen. Man kan for eksempel vælge, at når man trykker på “Vis” og derefter “Film”, tændes Blu-ray-afspiller og projektor, hjemmebio-receiveren skifter til surround, et motoriseret lærred rulles ned fra loftet, og lyset dæmpes. Trykker man i stedet “TV”, er det fjernesynet, der tændes, måske med ekstra lysstyrke, hvis du ser tv i dagslys. Lyden skiftes til stereo, og belysningen i stuen er fuld. Dette er blot eksempler. Pointen er, at automatiserede processer skal være simple for brugeren – og de skal fungere hver gang.

Control4_veggpanel2.jpeg

Control4_veggpanel.jpeg

Kalenderstyring

En meget smart funktion er, at hjemmet kan have forskellige tilstande på forskellige tidspunkter af døgnet. Det er for eksempel meget populært at forbinde badeværelsets lyskontakt med radioen. Tænder du lyset, åbner radioen automatisk. Tændes badeværelseslyset mellem kl. 6 og 8 om morgenen på en hverdag, åbner radionyhederne. Senere på dagen skiftes til P3, eller hvad du foretrækker. Samme knap kan have forskellige funktioner på forskellige tidspunkter af dagen.

Belysningen er også smart at have kalenderstyret. I dagtimerne får du for eksempel fuld belysning. Men hvis du står op om natten for at gå på toilettet, og tænder lyset, får du kun 20 pcts. belysning. Det hele kan naturligvis tilsidesættes, hvis du skal op midt om natten for at nå et fly, og har brug for fuld belysning til at pakke.

Sikkerhed

Automatisering med systemer som Control4 er også praktisk, når det gælder sikkerheden. Fra noget så simpelt som at kameraet ved din hoveddør er tilsluttet dørklokken, så du kan se, hvem der ringer på, og til fuld fjernovervågning af hele hjemmet.

Vælg for eksempel “Kameraer” via app’en eller tv-menuen. Vælg derefter “Hoveddør”, og livestreamen fra kameraet vises på tv-skærmen. Og er man på ferie eller på arbejde, er der fuld fjernadgang til systemet, så man fra sin pc kan se feed fra kameraerne.

Control4_kamera_nettbrett.jpeg

Belysning, opvarmning, sikkerhed og alarm er typiske områder, hvor man ønsker fjernadgang til systemet. Men systemet registrerer alt, der sker, uanset hvilket produkt der er tilsluttet. Hvis huset er i ikke hjemme-tilstand, og tv’et bliver tændt, får du e-mail eller en besked på din mobiltelefon. Det samme sker, hvis de magnetiske sensorer i dørene udløses.

LÆS OGSÅ: Robotslange oplader bilen automatisk

Det behøver ikke dreje sig om ubudne gæster. Hvis børnene er alene hjemme, og musikanlægget spiller klokken tre om natten, kan man få en besked om det, så man kan ringe hjem og bede dem skrubbe i seng. Imens man overvejer, om tiden er kommet til også at sætte magnetsensor på barskabet…

Control4_rack.jpeg

Ikke alle produkter er lige velegnede

Det er vigtigt at bemærke, at hverken Control4 eller nogen andre kontrolsystemer er klogere end de produkter, der er tilsluttet. Hvis dit tv ikke har forskellige styrekoder for tænd og sluk, men en fælles kode for begge, er det mindre egnet til fjernstyring, da det let kommer ud af takt. De fleste produkter har dog separate koder for de vigtige funktioner, så sandsynligheden for, at man skal skifte en masse ud, når styringen installeres, er lille.

Kun fantasien sætter grænser

Det er i det hele taget kun fantasien, der sætter grænser for, hvilke typer af produkter, der skal fjernstyres, og hvilke typer af scenarier man skal automatisere. Control4 er ikke enestående ved at kunne styre og automatisere så godt som hele hjemmet. Men det har sandsynligvis den mest smarte brugergrænseflade, og giver nok mindre hovedpine i processen end de fleste andre systemer.

Priser

Prisen på et Control4-styringssystem er naturligvis afhængig af, hvor stort og omfattende det skal være. En HC250-centralenhed koster ca. 11.000 kr. For ca. 35.000 kr. får du også en 4-zoners lydforstærker på 8 x 60 W og et par 6,5 tommer indbygningshøjttalere fra Russound. Den største standardpakke koster ca. 45.000 kr., og omfatter en større centralenhed, HC800, for dem, der har et stort hjem med mange områder, der skal automatiseres. Alt andet udstyr, du ønsker installeret, såsom tv-kameraer, og så videre, skal aftales med installatøren.

Control4

Toolbox - Control4

Fem muligheder for styring

Særligt teknisk interesserede skal vide, at Control4 har fem muligheder for at fjernstyre et produkt: IR, RS232, IP (den nye netværksmetode gælder nye tv, og de fleste AV-receivere), relæstyring og sensorer. Sensorstyring betyder, at systemet ikke modtager et signal direkte fra det tilsluttede produkt, når det tændes eller slukkes, men blot “føler”, om det er tændt eller slukket eller at det forsøger at kommunikere med den. Med disse fem interfaces, kan man omtrent styre, hvad der findes af produkter.

Et eksempel på et produkt, der ikke er lavet til fjernstyring fra tredjepart, er Sonos. Men da Sonos kommunikerer via IP, kan Control4 styre det alligevel.

Partner

lyd og billede.png

Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet om forbrugerelektronik Lyd & Billede.
Læs flere nyheder og test om gadgets og elektronik til hjemmet på lydogbillede.dk

Guide: Her er de tricks, der booster din wifi

27-04-2016: Har du problemer med en sløv forbindelse? Læs her, hvordan du kan komme af med problemet - og hvad du ikke skal gøre. Læs artikel

Test af Sonos Play 5

01-11-2015: Kablernes storhedstid hører efterhånden fortiden til, og Sonos har flittigt bidraget til at sende de sprøde toner via trådløs magi. Læs artikel

Test af Samsung Wireless Audio 360 R7

16-09-2015: Alle kan få sig et sweet spot med Samsungs rundstrålende multirumshøjttaler, der lover meget – og faktisk holder en del. Læs artikel

Nyhed: Yamaha med fuld trådløs frihed

15-09-2015: MusicCast er et navn, som man lige så godt kan vænne sig til. Det hedder nemlig Yamahas trådløse teknologi, som vi kommer til at se meget mere til. Læs artikel

Nyhed: B&O samler alle sine enheder til multiroom

06-08-2015: Nu kan Bang & Olufsens produkter spille sammen og styres trådløst i et multiroom-system, Også nogle af dem, der har 40 år på bagen. Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...