Find mere om:
Tv-boksen Nexus Player til salg i Danmark | elektronik.guide.dk

Tv-boksen Nexus Player til salg i Danmark

Nu kan du udstyre din store fladskærm med Android TV-styresystemet med den nye Nexus Player, der kan købes i Danmark.

Den lille tv-boks fra ASUS, Nexus Player, som er lavet i samarbejde med Google, kan nu købes i den danske og nyligt lancerede Google Store.

Nexus Player er en lille set-top-boks til dit tv, så du får det nye Android TV-styresystem op på den store skærm med en nem og overskuelig brugerflade.

LÆS OGSÅ: Google lancerer spillekonsol: Nexus Player

Hvor den lille Chromecast-dongle blot modtager signaler fra eksempelvis en smartphone og streamer det, er Nexus Player en fuldstændigt selvstændig platform, hvori du navigerer som var det på en Android-smartphone eller -tablet - i en brugerflade tilpasset dertil vel og mærke.

Nexus Player byder på 4 primære funktioner: Streaming, spil, talesøgning og casting af indhold.

Stream film, tv-serier og musik på tv-skærmen

Den lille, runde tv-boks har Google Play-butikken indbygget, så du gennem eksempelvis YouTube, Play Film, Netflix, Play Musik legende let kan streame indhold, mens du også har Google Chrome-browseren til at surfe rundt på det store internet på en passende stor skærm.

Spillekonsol med stort udvalg

Adgangen til Google Play åbner også op for et stort katalog af spil, så du har en lille spillekonsol tilsluttet til tv'et. Det til formål findes der en tilhørende spilkontroller – også fra ASUS, som er kraftigt inspireret af kontrolleren fra Xbox.

LÆS OGSÅ: Google vil godkende apps til Android TV

Med den har du altså en komplet spillekonsol som, som minder betydeligt om en PlayStation og Xbox. Kontrolleren kan også bruges til navigering af resten af Android TV-styresystemet - og ellers kan en app fra Google fungere som fjernbetjening.

Talesøgning med et tryk på fjernbetjeningen

Med i pakken får du en lille fjernbetjening til den generelle styring af Nexus Player – som dog er lidt begrænset i forhold til den førnævnte kontroller. Med den finder du en knap i toppen, som aktiverer talesøgningen.

LÆS OGSÅ: Android TV på alle Sonys fjernsyn næste år

Du har i Nexus Player Google Nu-talesøgningen indbygget, så du kan søge efter hvad som helst med stemmen eller udføre simple kommandoer i systemet. Det er en mikrofon i fjernbetjeningen, der fanger dine taleøgninger.

Cast indhold som var det en Chromecast

Sidste funktion, som Nexus Player byder på, er casting af indhold. Den har Google Cast-teknologien indbygget, som du kender fra den lille og populære Chromecast.

LÆS OGSÅ: Chromecast runder en milliard afspilninger

Med den kan du streame indhold fra din smartphone tablet og computer, både fra Android, iOS din Chrome-browser, på samme måde som normalt. Du har derfor masser af muligheder for at få dit ønskede indhold op på skærmen med Nexus Player.

Fornuftig pris i den danske Google Store

Den lille tv-boks kan blive din til en overkommelig pris på 749 kr., mens kontrolleren skal købes særskilt til 389 kr. I æsken medfølger også en strømadapter, 2 AAA-batterier, en startguide samt et hæfte om garanti.

Foruden Danmark sælges Nexus Player nu også i Australien, Østrig, Finland, Italien, Norge, Spanien, Sverige og Schweiz.

Specifikationer: Nexus Player:

  • Dimensioner: 120 mm x 120 mm x 20 mm, 235 gram

  • Processor: 1,8 GHz Quad Core, Intel® Atom™

  • Grafikchip: Imagination PowerVR Series 6 Graphics 2D/3D Engine

  • Hukommelse: 1 GB LPDDR3-RAM og 8 GB lagerplads

  • Porte: 1 DC 18 W-strømstik,1 HDMI®-udgang og 1 Micro USB 2.0

  • Forbindelser: WiFi 802.11ac 2x2 og Bluetooth 4.1

  • Fjernbetjening: 2 AAA-batterier medfølger, Bluetooth Smart, 40 g og måler 37 mm x 140 mm x 16 mm

Partner

mobilsiden_logo_med_hymanoid (1).png

Denne artikel er blevet til i samarbejde med Mobilsiden.
Læs test af alle mobiler og nyheder om telefoni og gadgets på mobilsiden.dk

Test af Apple TV

02-11-2015: Apple TV er genfødt med et grænseløst udbud af apps og en smart fjernbetjening. Læs artikel

Nyhed: To nye Chromecasts er blevet lanceret i Danmark

30-09-2015: Google lancerer en helt ny streamingenhed og udgiver samtidig ny version af den populære Chromecast. Læs artikel

Test af Google Nexus 7

20-08-2012: At sige at man får noget for pengene med Google Nexus 7 er årets underdrivelse. Læs artikel

Test: Gør dit tv smartere

27-09-2011: Man behøver ikke købe et nyt tv for at få smart-tv. En medieafspiller kan gøre det. Læs artikel

Test: Chromecast – næsten et smart-tv

05-02-2014: Med Chromecast kan du få Netflix og YouTube fra Android-enheder op på fladskærmen i stuen, men det er ikke en helhjertet konkurrent til Apple TV. Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...