Find mere om:
Test af Samsung Gear S2 | elektronik.guide.dk

Vi har prøvet Samsungs smart-ur med SIM

Ideen er god, men børnesygdommene er mange.

Da jeg først hørte, at Samsung Gear S2 var kommet i en 3G-version med indbygget SIM-kort, blev jeg straks interesseret. Endelig et smart-ur, der kan anvendes uden en mobiltelefon! Desuden har uret det spændende ESIM, der er ikke et fysisk SIM-kort, men snarere et indbygget digitalt af slagsen. Det har fordele med hensyn til sikkerhed, og man kan desuden let skifte over til et lokalt abonnement, når man er i udlandet, uden fysisk at skulle udskifte SIM-kortet. For det er endnu ikke alle steder, roaming er gratis!

LÆS OGSÅ: SIM-kort forsvinder

gear-s2_990.jpg

Operatøren OneCall er først til at tilbyde Samsung Gear S2 3G, og de var venlige nok til at låne os et eksemplar. Jeg lånte også en mobiltelefon, Samsung Galaxy S7 edge, at parre uret med. For det er ikke alt, det er praktisk at gøre på en lille urskive.

Læs vores stortest af smart-ure

Det positive

Lad os tage de gode sider først: Uret er lige så godt som standardversionen af S2, som vi i januar i år kårede til at være et af de bedste smart-ure på markedet. Det gælder stadig.

Jeg har brugt uret i omkring en uge nu. Og jeg må sige, at jeg kan lide tanken om et smart-ur på hånden. Du får besked, når nogen har sendt en SMS, eller når nogen ringer op. Du kan læse e-mails og Facebook-beskeder direkte på uret. Derudover har man både pulsmåler og skridttæller, så man har kontrol med aktiviteten til enhver tid. Og uret giver besked, hvis det synes, at det nu er tid at få bagdelen lettet fra sofaen, og komme i aktivitet.

Mobilen kan blive derhjemme

Hertil kommer, at man med 3G-versionen kan sende SMS og have mobilsamtaler direkte fra uret, hvis du har efterladt din mobiltelefon derhjemme. Og skal man ud på joggingtur i uvante omgivelser, vil man gerne slippe for at have mobiltelefonen med. Så er det godt at få vist kortet og løberuten direkte på uret.

Gear_S2_3G_Navigasjon.jpg

Det negative

Men det er her, svaghederne melder sig. For det er stadig sådan, at kort-app’en HERE Maps kræver, at uret er parret med telefonen. En rute tegnes derefter op på mobiltelefonen, mens uret giver kort information om, hvilken vej du befinder dig på, og om du for eksempel skal gå til venstre om 200 meter. Men jeg måtte stadig have mobiltelefonen med, hvis jeg skulle navigeres rundt på en løbetur.

LÆS OGSÅ: Går amok i nye dimser

Vejrmelding er også smart. Men hvis jeg ønsker at se vejret et sted, der ikke i forvejen er indlæst i uret, skal uret skal først parres med mobiltelefonen, før de nye lokationer kan lægges ind.

Gear_S2_3G_NewsRepublic_error.jpg

Til at læse nyheder har jeg installeret app’en News Republic. Den læser RSS-data fra tusindvis af netaviser på én gang, så man nemt kan holde sig ajour med, hvad der sker i verden. Men efter at have installeret den på uret og derefter forsøgt at åbne den, får jeg bare at vide, at app’en også skal installeres på mobiltelefonen. Er uret ikke forbundet til telefonen, får man ingen nyheder. Er dette her en slags subtil joke?  Hvis jeg har en mobiltelefon på mig, vil jeg under alle omstændigheder hellere læse nyheder på den end på den lille urskive.

I virkeligheden er der meget få apps, der er designet til, at man kan klare sig uden at have mobilen med. Derfor er det fristende at sige, at der ikke foreløbig er nogen grund til at købe 3G-versionen til 4.000 kr. frem for den billigere standardversion af Gear 2S.

Batteri

Det skal også tilføjes, at batteriets levetid kan være meget kort, hvis uret bruger lang tid på at forbinde sig til mobilnetværket. Jeg havde det på min arm, da jeg fløj til London en dag (for at se Boses nye trådløse hovedtelefoner), og glemte at sætte det i flytilstand. Det er ikke så let at huske den slags med et ur, som det er med en mobiltelefon. Efter at være landet sikkert (ja, mit ur fik ikke flyet til at styrte ned) godt et par timer senere, var batteriet var allerede nede på 30 procent, selv om det havde været fuldt opladet fra morgenstunden.

Apps er problemet

Hvis man ser bort fra det med batteriet, der næsten altid holder fint gennem en hel dags brug, er det selve uret, som er det største problem (selvom jeg ikke helt billiger, at Samsung har valgt 3G frem for 4G), men alle de apps, der kræver, at uret skal parres med din mobiltelefon. Den slags kan bedres i fremtiden. Spørgsmålet er bare, om Samsungs Tizen-operativsystem er en fristende platform for udviklere at bruge en masse ressourcer til at udvikle apps til.

LÆS OGSÅ: Tag pc'en på ryggen

Det er stadig uvist, om andre af den næste generation af smart-ure får deres egen SIM, og hvis ja, hvad der sker med apps. For det må være pointen, at du rent faktisk kan bruge uret uden din mobiltelefon, hvis situationen kræver det. I øjeblikket er Samsung Gear S2 3G det eneste af sin slags, som vi har prøvet. Og indtil videre er det ikke den højere pris værd.

Partner

DK_LB_Logo_2015.jpg

Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet om forbrugerelektronik Lyd & Billede.
Læs flere nyheder og test om gadgets og elektronik til hjemmet på lydogbillede.dk

Test af Samsung Gear S2

20-11-2015: Samsungs Gear S2 smartwatch er robust og byder på en glimrende interface. Men er desværre ikke nok. Læs artikel

Test af Samsung Gear S

30-12-2014: Anmeldelse - Samsung Gear S er ikke klar til at erstatte din smartphone, og det er der flere grunde til. Læs artikel

Test af LG G Watch R, Samsung Gear S

25-01-2015: Samsung og LG har stik modsat opfattelse af, hvad et smart-ur skal kunne. Læs artikel

Nyhed: Her er LG’s lækre smartwatches

12-09-2014: LG lancerer G Watch R og en minimodel af smartphone-flagskibet G3. Læs artikel

Test af Galaxy Gear

04-11-2013: Galaxy Gear giver en forsmag på fremtidens smart-ure, men er alt for ufærdigt. Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...