Find mere om:
Nu pibler det frem med apps til Apple.. | elektronik.guide.dk

Nu pibler det frem med apps til Apple Watch

Den officielle lancering af Apple Watch er blot få uger væk, og et væld af apps er allerede tilgængelige.

Stort set alle apps til Apple Watch vil i første omgang være knyttet direkte til den tilsvarende app på brugerens iPhone. Det er så at sige kun selve ur-brugerfladen, der afvikles på Apple Watch-skærmen, mens alt det tunge arbejde sker på telefonen.

Det skal blandt andet spare på urets strøm (den forventede batterilevetid på Apple Watch er mindre end én dag), men at Apple Watch på denne måde er 100 pct. afhængig af brugeren iPhone, skyldes også begrænsninger i udviklernes direkte adgang til at programmere til uret.

Rene Apple Watch-apps vil formentlig dukke op på et senere tidspunkt i takt med, at Apple åbner op for adgangen til smart-urets udviklingsplatform, men den første store bølge af Apple Watch-apps er altså alle forlængede versioner af de iPhone-apps, du allerede kender.

LÆS OGSÅ: Trent Reznor skal redesigne Beats for Apple

Blandt de apps, der enten allerede nu, eller i hvert fald meget snart, er klar til Apple Watch er:

Evernote – du kan diktere nye noter eller blive mindet om opgaver fra din to do-liste via Apple Watch.

Apple Watch Evernote.png

Expedia – se om dit fly afgår til tiden, få opdateret info om gate og boarding, se informationer om hotelreservationer og få kort med rutevejledning serveret på dit håndled.

screen-shot-2015-03-26-at-3-43-52-pm.png

Kitchen Stories – opdag nye opskrifter på dit håndled, lav og se indkøbslister samt tidtagning.

Twitter – send tweets, retweets og svar på uret. Du kan også se de nyeste tweets fra din personlige strøm, og du kan dele din position eller sågar en sang via app’en.

LÆS OGSÅ: Vi har testet Samsung Galaxy S6

WeChat – du kan læse beskeder og svare på dem med dit Apple Watch, og du kan også møde nye venner via Friends Radar.

En mere komplet liste over nye Apple Watch-apps kan du se på Macrumors.com.

Partner

lyd og billede.png

Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet om forbrugerelektronik Lyd & Billede.
Læs flere nyheder og test om gadgets og elektronik til hjemmet på lydogbillede.dk

Test af Apple Watch

19-05-2015: Apple Watch er et lækkert produkt fuldt af børnesygdomme. Læs artikel

Test: Vi har prøvet Apple Watch – igen!

10-03-2015: For anden gang har Apple præsenteret sit smart-ur. Denne gang for alvor, for uret kommer i butikkerne i løbet af et par måneder. Bare ikke i Danmark. Læs artikel

Nyhed: Spring rejsebøvlet over med Apples armbåndsur

16-05-2015: Lad pung og mobiltelefon ligge i lommen, mens du springer lufthavnskøen over eller rykker direkte ind på hotelværelset. Digital trend-ekspert guider til Apple Watch. Læs artikel

Nyhed: Nye smart-ure til ikke-nørderne

27-03-2015: Ex-Nike-designer satser på klassisk design og lang batterilevetid med en ny serie af smart-ure. Læs artikel

Nyhed: Endelig et sexet smart-ur

22-12-2014: Måske er dette uret, som kan gøre smart-ure attraktive. Mød Geaks ur med hybridskærm. Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...