Find mere om:
Forkæl dig selv med lidt ekstra lir | elektronik.guide.dk

Forkæl dig selv med lidt ekstra lir

Vi har fundet syv seje gadgets, som du ikke vidste, du manglede. Så nu kan du pimpe din tablet eller smartphone med en masse lækkerier.

Embrace.jpg

1. EMBRACE+

Smartphones er med i alle aspekter af vores private og professionelle liv. Vi er hele tiden bange for at misse vigtige opkald, beskeder og påmindelser. Med det smarte armbånd Embrace+, der er forbundet til din smartphone via en app, kan du lade din telefon blive i lommen. Med en kombination af visuelle og fysiske signaler giver Embrace+ dig de oplysninger, du har brug for. Det giver ændringer i din livsstil, fordi du er forbundet til telefonen uden at miste koncentration om fokus på den aktivitet, du udfører.

49 $ (285 kr.)
www.kickstarter.com

Edyn.jpg

2. EDYN

Edyns smarte havesystem giver dig besked om, hvad der sker i din have. Uanset om du er nybagt haveejer eller har en mindre, økologisk gård, hjælper Edyn dig til at tage de rette beslutninger. Når Edyn Garden Sensor er sat i jorden, samler den data og laver analyser af vejr- og jordbundsforhold. Edyn App viser disse data som et real-time snapshot af haven og kommer med advarsler og forslag til havedriften. En separat komponent, Edyn Water Valve, bruger de indsamlede data til at styre det eksisterende vandingssystem, så planterne kun bliver vandet, når det er nødvendigt.

99 $ (583 kr.)
www.kickstarter.com

Bleepbleeps.jpg

3. BLEEPBLEEPS

BleepBleeps er en række designede enheder, der gør forældrerollen lettere. Enhederne er synkroniseret via Bluetooth med BleepBleeps app, som kan tilbyde alt fra babyalarmer til sporing af graviditet via ultralyd. Hvert farvestrålende apparat har fået et navn og et sødt design. Der er eksempelvis Tony Tempa, det digitale termometer til øret; Cecil G, gps-armbåndet, der kan spore dit barn; Ultra Stan, ultralyds-graviditetsscanneren; ægløsningstesteren Olivia P Sticks og babyalarmen David Camera. BleepBleeps kan således holde dig opdateret om graviditeten og under fødslen samt senere se efter din baby og opdrage dit barn.

50 £ (475 kr.)
bleepbleeps.com
blog.bleepbleeps.com

Nanoleaf.jpg

4. NANOLEAF BLOOM

Nanoleaf Bloom er en strømbesparende pære, som ved hjælp af LED-teknologi kan spare op til 88 pct. af strømmen og holde tyve gange længere end en almindelig glødelampe. Det smarte ved Nanoleaf Bloom er, at du selv kan indstille lysstyrken uden en specielt tilknyttet app eller lysdæmper, der skal installeres i vægkontakten. Nanoleaf Bloom er en dæmpbar pære, der indeholder mikroprocessorer, som gør det muligt at variere lysstyrken via den normale kontakt på væggen. For at sætte lysstyrken tænder man for pæren på kontakten, som begynder at lyse stærkere og stærkere. Dernæst trykker man blot på kontakten igen for at beholde den ønskede lysstyrke.

40 $ (235 kr.)
nanoleaf.me

AIFrame.jpg

5. A.I. FRAME

A.I. Frame er en open-source, miniature, menneskelignende robot. Den har flere opgraderinger, den kan tilpasses dine kommandoer og leveres formonteret eller som samlesæt. Robotten er drevet af smarte servoer og avancerede sensorer, som giver dig mulighed for at styre robotten efter dine kropsbevægelser. Når du først er forbundet via din smartphone eller din tablet over Bluetooth, kan du programmere A.I. Frame til over 300 bevægelser og skabe mere end tusind forskellige bevægelseskombinationer.

179 dollars (1055 kr.)
www.kickstarter.com

Monkey Light.jpg

6. M210 MONKEY LIGHT

M210 Monkey Light er en gadget, som skaber flotte billeder og animationer inde i dit cykelhjul. Når du cykler, måler sensorer, hvor hurtigt dine hjul roterer, og fortæller enheden, hvordan den skal time lysglimt. De mange lysblink skaber en vedvarende visuel effekt, som giver et billede af illuminerende animationer inde i dit cykelhjul. Det er helt op til dig, hvad Monkey Light Pro viser. Du kan styre LED-lysene via en Bluetooth-forbindelse til en app, som giver dig en lang række animationer at vælge imellem. Det er vandtæt og holdbart samt designet til brug på byens gader.

975 $ (5.745 kr.)
www.monkeylectric.com

Sense.jpg

7. SENSE: KNOW MORE. SLEEP BETTER

Sense er skabt til at være enkel, ukompliceret og nyttigt. Sense er det første system, der kombinerer indsigt i dine søvnmønstre med data for miljøet i dit soveværelse, herunder støj, lys, temperatur, fugtighed og partikler i luften. Med Sense Smart Alarm kan det sørge for, at du vågner på det rigtige tidspunkt i din søvncyklus, så du undgår den groggy følelse, alle hader.

(min. 129 dollars = 760 kr.)
hello.is
www.kickstarter.com

Guide: Sådan køber du den rigtige powerbank

02-07-2016: En powerbank til smartphonen kan være ideel at have med under ferien, men der er flere ting, du skal være opmærksom på, når du indkøber en powerbank. Læs artikel

Nyhed: Gratis virtual reality hjemme i din egen stue

25-05-2016: Det er faktisk muligt at få sig nogle ganske storslåede VR-oplevelser for et overskueligt beløb. Her er en buket af de bedste, gratis VR-oplevelser, der kan downloades til Samsung Gear VR. Læs artikel

Nyhed: Best in Class: Teknik

18-05-2016: Computere, tablets, biler og smartphones. Livet er fyldt med tekniske dingenoter. Jyllands-Posten præsenter de bedste. Læs artikel

Test: LuguLake trådløs oplader - Lir med få ulemper

13-03-2015: Vi har testet trådløs oplader fra LuguLake - lækkert udført, med gode detaljer og pænt design. Læs artikel

Test af Sony Xperia X

13-06-2016: Med Xperia X introducerer Sony en ny stribe af flagskibstelefoner. Her fokuseres nu på design, enkelhed og brugeroplevelse. Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...