Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Test: Vinterens bedste Androidmobiler | elektronik.guide.dk

Test: Vinterens bedste Androidmobiler

En smartphone står på mange ønskelister til jul. Vi har testet de mest interessante.

Sidst vi lavede en stor sammenligningstest af smartphones var i sommers. Da var den store nyhed dual-core processorer, som giver et stort ydelsesløft, eftersom mobilen kan lave flere ting samtidig.

Her til vinter virker det som om, det kapløb er blevet afklaret, og mange satser i stedet på at få sat hastigheden op på standardmodellernes enkelt kerne processor.

Det store samtaleemne i Android-verdenen er den nye version 4, også kaldet Ice Cream Sandwich.

Foruden at den sætter ekstra fart på en dual-core processor, er det nu den eneste version som gælder, uafhængig af om man har mobil eller tablet. Den har desuden fået mange interessante nye funktioner, som vi ser frem til i kommende mobiltelefoner.

Testkriterier

I denne test har vi valgt kun at teste mobiler med Android operativsystem. På den måde bliver det en retfærdig test af selve mobilen. Vi bad producenterne om deres mest interessante mobiltelefoner til julesalget.

Efter at have opdateret al software til nyeste version bedømte vi byggekvaliteten og sammenlignede specifikationer og finesser.

Ydelsen blev målt med en række forskellige testprogrammer. Vi prøvede kameraets hastighed og funktioner samt bedømte billedkvaliteten. Vi spillede musik og bedømte hovedtelefoner og lydkvalitet. I surf-testen målte vi hastighed og hvor lette de var at bruge.

Desuden bedømte vi brugergrænsefladen og eventuelle ekstra apps, som fulgte med. Til slut gav vi en samlet karakter, hvor prisen også blev taget i betragtning.

Huawei Vision

Huaweis flagskibs model er billig, men skiller sig ikke på nogen måde ud.

Fakta:

  • Operativsystem: Android 2.3.5
  • Skærm: 3,7” 480 x 800 pixels
  • Processor: 1 GHz Snapdragon S2
  • Hukommelse: 512 MB + 2 GB lagring
  • Kamera: 5 MP + VGA
  • Trådløst. Bluetooth 2.1 + 802.11 b/g/n
  • Mål: 120 x 60 x 9,9 mm
  • Vægt: 121 gram
  • Batteri: ikke opgivet (1400 mAh)

Er man på udkig efter en pæn og stabil smartphone og egentlig ikke har nogle specielle krav udover pris, er Vision ikke noget dumt valg.

Hvad man får er et lille velbygget apparat, som bare for et halvt år siden ville have været anset for topklasse præstationsmæssigt. Og det rækker faktisk ganske langt selv i dag for de allerfleste. 3D-grænsesnittet er mest gimmick og tilfører egentlig ikke noget. Ud over det får man en ganske ren Android-oplevelse.

Pris: kr. 2.495,00

Plus:

  • Billig
  • Velbygget
  • Pæn

Minus:

  • Moderat ydelse
  • Middelmådigt kamera

Læs hele testen hos Lyd & Bilde

LG Optimus 3D

Hastigheden er mere imponerende end effekterne i verdens første 3D-mobil.

Fakta:

  • Operativsystem: Android 2.2.2.
  • Skærm: 4,3” 480 x 800 pixels
  • Processor: 1 GHz dual-core OMAP 4430
  • Hukommelse: 512 MB + 8 GB lagring
  • Kameraer: 2 x 5 MP + 1,3 MP
  • Trådløst: Bluetooth + 802.11
  • Mål: 129 x 68 x 11,9 mm
  • Vægt: 168 gram
  • Batteri: 9 timers tale + 450 timers standby

Det at have klemt et 3D-kamera ind og en skærm, som kan vise 3D uden briller i en mobil, er imponerende. Men man bliver hurtig træt af 3D-tricksene.

Så føles det vigtigere, at mobilen er rigtig hurtig. Men da kan man faktisk lige så godt købe Optimus 2X, som føles som en mere helstøbt mobil. Den er desuden lettere, tyndere og billigere. Hvis man skal købe Optimus 3D, er det for at man vil have det nyeste, der findes, og imponere vennerne med 3D-effekterne.

Pris: kr. 3.999,00

Plus:

  • 3D uden briller
  • Hurtig

Minus:

  • Tyk og tung
  • Gammel Android
  • 3D på bekostning af 2D

Læs hele testen hos Lyd & Bilde

Motorola Atrix

Takket være innovativt tilbehør visker Motorola grænsen ud for hvad en mobil er.

Fakta:

  • Operativsystem: Android 2.3.4
  • Skærm: 4” 540 x 960 pixels
  • Processor: 1 GHz Tegra 2 dual-core
  • Hukommelse: 1 GB + 16 GB lagring
  • Kameraer: 5 MP + VGA
  • Trådløst: Bluetooth 2.1 + 802.11 b/g/n
  • Mål: 118 x 64 x 11 mm
  • Vægt: 135 gram
  • Batteri: 9 timers taletid + 250 standby

Som mobiltelefon er den lidt kluntet, selv om den er hurtig og har højopløst skærm. Men det er, når man ser den som navet i et koncept, at det bliver interessant.

Sæt den ned i dockingstationen i hjemmebiografen, og du har en medieafspiller. Sæt den i lapdock-tilbehøret, og du har en enkel bærbar computer. Selv om denne model ikke går rent hjem, så får Motorola en god karakter for, at de har fundet på noget nyt, når de gør comeback i Skandinavien.

Pris: kr. 3.299,00

Plus:

  • Smarte dockingstationer
  • Højopløst skærm
  • Hurtig

Minus:

  • Kluntet som mobil
  • Middelmådigt kamera

Læs hele testen hos Lyd & Bilde

Samsung Galaxy S Plus (bedste køb)

Forrige års topmodel har fået en stor gul prisseddel trods montering af turbo.

Fakta:

  • Operativsystem: Android 2.3.3
  • Skærm: 4” 480 x 800 pixels Super AMOLED
  • Processor: 1,4 GHz Snapdragon S2
  • Hukommelse: 512 MB + 8 GB lagring
  • Kameraer: 5 MP + VGA
  • Trådløst: Bluetooth 3.0 + 802.11 b/g/n
  • Mål: 122 x 64 x 9,9 mm
  • Vægt: 119 gram
  • Batteri: 6,5 timers taletid + 625 timers standby

Hvis man ikke er interesseret i det allernyeste, men mere er ude efter en god mobil til en god pris, behøver man faktisk ikke lede efter forrige års Galaxy S på brugt markedet.

I stedet kan man faktisk få en ny opgraderet model til den rene røverpris. Plus-modellen er reelt meget hurtigere og ikke langt efter de seneste topmodeller. Det er fortsat en tynd og behagelig telefon at bruge. Accepterer man at kameraet ikke er det bedste, må dette siges at være et kup.

Pris: kr. 2.499,00

Plus:

  • Meget prisgunstig
  • Forholdsvis hurtig

Minus:

  • Middelmådigt kamera

Læs hele testen hos Lyd & Bilde

Sony Ericsson Xperia Arc S (specielt anbefalet)

Nye Arc er pæn, slank, har sweep-panorama og er hurtigere end forgængeren.

Fakta:

  • Operativsystem: Android 2.3.4
  • Skærm: 4,2” 480 x 854 pixels
  • Processor: 1,4 GHz Snapdragon S2
  • Hukommelse: 512 MB + 1 GB lagring + 8 GB SD
  • Kameraer: 8,1 MP f/2.4
  • Trådløst: Bluetooth 2.1 + 802.11 b/g/n
  • Mål: 125 x 63 x 8,7 mm
  • Vægt: 117 gram
  • Batteri: 7,5 timers taletid + 460 timer standby

Med en hurtigere processor end i gamle Arc er S-modellen hurtigere ved krævende opgaver.

Kameraet har også fået en 3D-panoramaindstilling. Men det er også alt. Har man en original-Arc, er forskellen for lille til at opgradere, men skal man købe nyt, er det denne man skal have. Det er nemlig fortsat en pæn, slank og let mobil med et udmærket kamera og en meget god skærm. På papiret kan den ikke måle sig med konkurrenternes ydelsesmonstre, men den føles hurtig at bruge.

Pris: kr. 3.499,00

Plus:

  • Tynd og let
  • Udmærket kamera
  • God skærm

Minus:

  • Få nyheder
  • Ikke fremadrettet kamera

Læs hele testen hos Lyd & Bilde

HTC Sensation XL med Beats audio (bedst i test)

Top telefonen Sensation opgraderet med enorm skærm, godt kamera og udmærket lyd.

Fakta:

  • Operativsystem: Android 2.3.5
  • Skærm: 4,7” 480 x 800 pixels S-LCD
  • Processor: 1,5 GHz Snapdragon S2
  • Hukommelse: 768 MB + 16 GB lagring
  • Kameraer: 8 MP + 1,3 MP
  • Trådløst: Bluetooth 3.0 + 802.11 b/g/n
  • Mål: 133 x 71 x 9,9 mm
  • Vægt: 163 gram
  • Batteri: 7 timers taletid + 460 timers standby

Hvis man syntes, at Samsung Galaxy S II var for stor, skal man holde sig fra Sensation XL.

For os andre er den store skærm meget velkommen og en glæde at surfe og spille på. Kameraet kan man virkelig ikke klage over. Og lyden er det bedste, vi har hørt i en Android-mobil, eftersom den er tilpasset de udmærkede iBeats hovedtelefoner, som følger med. Det eneste, som ikke er ekstra large, er ydelsen. Havde den været lige så god som i XE-modellen, var det blevet til en topkarakter.

Pris: kr. 4.990,00

Plus:

  • Stor skærm
  • Udmærket lyd
  • Godt kamera

Minus:

  • For stor til nogen
  • Ingen plads til SD-kort
  • Prisen

Læs hele testen hos Lyd & Bilde

Test: Otte kvalitets-smartphones

09-08-2012: Her finder du den rette smartphone for dig denne sommer. Læs artikel

Nyhed: Forårets bedste billige smartphones

25-05-2016: En god mobil behøver ikke at koste kassen. Modsat tidligere, kan du nu få både kompetente og flotte mobiltelefoner til lav pris. Se de bedste her. Læs artikel

Test af syv nye smartphones

14-07-2016: Vi opsummerer indtrykkene af årets nye mobiltelefoner og finder deres unikke fordele, så du kan vælge den helt rigtige. Læs artikel

Test: De bedste mobiler lige nu

04-07-2014: Uanset hvad der er vigtigt for dig – godt kamera, stor skærm, god lyd eller rimelig pris – så har vi fundet den perfekte telefon til dig. Læs artikel

Test: Sommerens smarteste mobiler

04-07-2011: Alle vil have smartphones. Her finder du otte af de bedste blandt de nyeste smartphones. Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...