Find mere om:
Google lancerer Nexus 6P i lækkert.. | elektronik.guide.dk

Google lancerer Nexus 6P i lækkert metaldesign

Nexus 6P er nu en realitet i et tæt samarbejde mellem Google og Huawei. Topmodellen skal vise alle nyhederne frem i den nye Marshmallow-Android-version.

Efter måneders intense rygter er Googles nye topmodel i Nexus-serien netop lanceret, som er blevet til sammen med Huawei.

Det er første gang, at Google producerer en smartphone sammen med den kinesiske producent, som nu er verdens tredje største producent af smartphones.

LÆS OGSÅ: Teleselskab: Android 6.0 Marshmallow udgives 5. oktober

En anden bemærkelsesværdig ting ved afsløringen er, at Google ikke kun lancerer én, men hele to Nexus-smartphones.

Huaweis Nexus 6P får nemlig også følgeskab af Nexus 5X fra LG, som med denne seneste smartphone har 3 Nexus-telefoner i porteføljen.

Den store nyhed er dog resultatet af Huawei og Googles samarbejde, som har mundet ud i denne premium-smartphone til forskel fra flere af de tidligere Nexus-smartphones. I år er fokus i høj grad lagt på finish, byggekvalitet og designet - her vil Nexus 6P næppe skuffe.

AP_236665667968.jpg

Lækker byggekvalitet i topklasse

Det er således en fuld konstruktion af aluminium med målene 159,4 x 77,8 x 7,3 mm og en kampvægt på 178 g, der omsvøber al mekanikken i et ganske stilrent og tidsløst design – og med det obligatoriske store nexus-logo på bagsiden.

På fronten gemmer der sig en skærm af de større på 5,7”, som består af en passende stor opløsning. Hele 1.440 x 2.560 pixels er der at gøre godt med i Nexus 6P, som med andre ord svarer til en pixeltæthed på hele 518 pixels per tomme. Du får altså samme skærmopløsning som sidste års Nexus 6 fra Motorola, og det er igen i år en AMOLED-skærm, der benyttes. Du får derfor utrolig stor kontrast og dybe farver modsat flere LCD-skærme.

LÆS OGSÅ: Google vs. Apple: Hvem er bedst med den nyeste software?

Over og under skærmen sidder et sæt højttalere, som igen leder tankerne hen mod Nexus 6 fra sidste år. Det er bestemt heller ingen skam, for det sikrer en væsentlig bedre lyd i stereo end den gennemsnitlige smartphone.

Det er dog ikke alt, hvad Huawei har at tilbyde af spændende designtiltag i Nexus 6P. En fingeraftrykslæser kaldet Nexus Imprint er der også blevet plads til, men ikke foran, som det ofte ses. Den er derimod placeret på bagsiden som med Huaweis egen Mate S.

Et kig i mekanikken afslører også det seneste nye. Processoren er – ikke overraskende – fra Qualcomm, og der er her tale om modellen Snapdraon 810, som har været genstand for stor diskussion grundet dårlige præstationer de første mange måneder efter den kom i de første smartphone.

Problemerne er dog langsomt blevet udbedret, men om Huawei og Google kan tæmme den varme processor, vil endnu vise sig.

Toolbox - Youtube - Google Nexus 6P

Med en konstruktion bestående af 4 kerner med en hastighed på 2 GHz og 4 mindre kerner på 1,5 GHz til de mindre krævende opgaver, er der dog rigeligt med kræfter til alle tænkelige opgaver – om det er tunge spil, produktive opgaver eller bare alle hverdagens gøremål på smartphonen bør det ikke være nogen sag for Nexus 6P.

LÆS OGSÅ: Huawei P8 Lite - En vellykket spareøvelse [TEST]

Processoren får følgeskab af 3 GB RAM af den hurtige LP-DDR4-type, som er dobbelt så hurtig som den type af RAM eller hukommelse, der bruges i størstedelen af smartphones fra 2014 og tidligere.

Selv om der allerede nu er smartphones med 4 GB RAM, er det næppe fordi du kommer til opleve Nexus 6P klage over for mange åbne apps og indhold med det samme. 3 GB er fortsat mere end rigeligt for de fleste forbrugere.

Nexus6PBack.png

Op til 128 GB intern lagerplads

For første gang lancerer Google en Nexus-smartphone med mere end 64 Gb intern lagerplads. Ikke nok med at Huaweis Nexus 6P har de typiske 32 og 64 Gb plads.

Den store mængde kan måske også vise sig nyttig, for der er ingen mulighed for at supplere med et eksternt microSD-kort; Noget som Google konsekvent vælger fra i troen på, at lagring i skyen og dets tjenester er vejen frem.

nexus-kamera-136357.jpg

12 MP kamera er ikke bange for mørke

Googles Nexus-telefoner har ikke det bedste ry, når det gælder kameraerne. Det forsøger it-giganten sammen med Huawei at gøre op med ved at tage et 12 MP kamera i brug i Nexus 6P, som har en blændeåbning på f/2.0 og som med store, lysindtagende pixels på 1,55 MP. På papiret er den altså i stand til at lukke store mængder lys ind og levere flotte billeder.

Slowmotion klarer Nexus 6P også - helt op til 240 billeder i sekundet.

Du må dog kigge langt efter både optisk billedestabilisering for fotos og videoer. Foran sidder et kamera på 8 MP, som tager billeder med pixels, der måler 1,4 µm.

explore-aluminum-1600.jpg

Relativt stort batteri

Med undtagelse af den forrige Nexus 6 har Nexus-telefonerne aldrig kunne bryste sig af at være i besiddelse af store batterier og lange batteritider. Årets Nexus 6P fortsætter i samme gode retning som Nexus 6 med et 3.220 mAh batteri.

I Huaweis Nexus 6P er der nemlig en lille forbedring at spore – nu 3.450 mAh, som betyder en forbedring på omtrent 7 pct.

Med de store optimeringer, der er fundet sted i den nye Android-software, er der altså grundlag for gode præstationer på batteritiden.

Du kan dog ikke udskifte batteriet eller tage bagsiden af, for der ganske enkelt ikke en sådan grundet aluminiumsdesignet.

6p-usb-1024.jpg

Lynhurtig opladning med vendbart USB-stik

Med Nexus 6P – og også Nexus 5X – er Google med til at starte trenden med det relativt nye og vendbare USB Type C-stik, som på sigt skal afløse det meget udbredte Micro-USB.

USB Type C kan understøtte, men gør det nødvendigvis ikke, endnu hurtigere opladning og overførsel af data, og det udnytter Google også fuldt ud i modsætning til OnePlus med sin seneste 2’er.

Det betyder, at du på kun 10 minutter kan oplade Nexus 6P svarende til hele syv timers normalt brug. Trådløs opladning er der dog intet af, så du må nøjes med den traditionelle opladning, som vel og mærke også er utrolig hurtig.

nexus-136335.jpg

Ankommer med nyt Android 6.0 Marshmallow

Formålet med Googles Nexus-serie er altid er vise alle nyhederne fra den seneste Android-version frem på bedste vis, som lanceres samtidig med telefonerne, og det har ikke ændret sig spor i år.

Derfor ankommer Nexus 6P også med Android 6.0 Marshmallow, som hen over de foregående måneder har været testet under navnet Android L. Nu er den nye Android-version klar til udgivelse.

LÆS OGSÅ: Google døber den næste Android-version Marshmallow

Blandt nyhederne i Android M er officiel understøttelse af fingeraftrykslæsere, hvilket også er årsagen til, at de begge ankommer med sådan en.

Med Android 6.0 Marshmallow kan du også, fordi Nexus 6P har det nye USB-stik, oplade andre smartphones direkte fra din egen mobil.

De helt store nyheder er dog utvivlsomt den store ændring af systemet, som nu gør, at du selv kan bestemme, hvilke tilladelser apps må få adgang til.

Vil du ikke have, at Facebook snager i dine kontaktpersoner eller billeder? Så nægter du ganske simpelt Facebook adgangen, når den kræver det.

Funktionen Now on Tap er også en del af Android 6.0, som er en udbygning af Google Nu, hvor du lynhurtigt kan blive præsenteret for præcis den information, du har brug for på enhver skærm, du er på.

Læser du eksempelvis en artikel om Google, kan du blive præsenteret for nyttige links, kontaktinfo og meget mere. Now on Tap bliver også bedre til at præsentere info for dig over tid, lyder det.

Google gør også et sidste forsøg på at optimere batteritiden i Android – og denne gang ser der ud til at være noget om snakken med den såkaldte indbyggede Doze-funktionalitet i Android 6.0.

Doze håndterer apps og kørende processor i baggrunden på en ny og smartere måde, sådan at de ting, du sjældent bruger, ikke kan holde telefonen kørende nær så let som de apps, som den kan se, at du prioriterer højere.

LÆS OGSÅ: Android M er officielt - de 6 største nyheder

Sensorerne registrerer også, når den ligger stille hen over en længere periode og går dermed i en dybere standby-tilstand. De indledende tests for et halvt år siden viste, at en Nexus 5-smartphone kunne opnå en dobbelt så lang batteritid som med den tidligere Lollipop-version.

I Android Marshmallow er der også lagt stor fokus på at udrydde mange af de små fejl, der har plaget brugerne. Flere tusinder af fejl skulle være skubbet af vejen, og det hele bør være finpudset og forbedret generelt, lyder det fra Google.

Nexus6Pfull.png

Pris og tilgængelighed

I sædvanlig Google-stil foregår salget af Nexus-telefonerne online – før i Play-butikken, men nu den adskilte Google Store.

Efterspørgslen har de foregående år været langt større, end hvad Google har kunnet leve op til, men det skulle der være rettet op på i år. For danske købere har det dog næppe den store betydning, for den lander slet ikke i den danske Google Store i første omgang.

LÆS OGSÅ: Google dropper Android 6.0 Marshmallow til 3 Nexus-produkter

Kun USA, Storbritannien, Irland og Japan er de lande, hvor salget er muligt til at starte med. Det vil i år ske i form af forudbestillinger til en pris, der for 32 Gb-udgaven lyder på 499 dollars, eller hvad der svarer til ca. 2.650 kr., mens 64 GB koster 3.650 kr. og topmodellen med 128 GB koster 4.300 kr.. Med i købet får du tre måneders gratis Play Musik-musikstreaming.

Nexus 6P fås i farverne aluminium, sort og hvid, mens japanerne kan nyde en eksklusiv variant i guld.

Hvornår Nexus 6P kommer i den danske handel er endnu uvist. Google nævner, at flere lande får telefonen hen over de kommende uger, men det er altså uvist, om det gælder Danmark.

I den danske Google Store kan du allerede nu skrive dig på ventelisten til telefonen, hvor der også fremgår startprisen, som er på 4.899 kr. - en del højere end de 2.500 kr. i USA.

Specifikationer for Google Nexus 6P:

  • Dimensioner: 159,4 x 77,8 x 7,3 mm
  • Vægt: 178 g
  • Skærm: 5,7” QHD AMOLED-skærm (1.440 x 2.560 pixels), 518 PPI
  • Processor: 64-bit octa-core Snapdragon 810 (4 x 1,8 GHz + 4 x 1,8 GHz)
  • Grafikchip: Adreno 430
  • RAM: 3 GB LP-DDR4
  • Intern lagerplads: 32/64/128 GB
  • Bagkamera: 12,3 MP, f/2.0 blændeåbning, 1,55 ?M pixels
  • Frontkamera: 8 MP, 1,4 ?m pixels
  • Software: Android 6.0 Marshmallow
  • Batteri: 3.450 mAh ikke-udskifteligt
  • Sensorer: Android Sensor Hub, Accelerometer, gyroskop, nærhedssensor, Hall-sensor, barometer, lyssensor og kompas
  • Netværk: Wi-Fi 802.11a/b/g/n/ac 2 x 2 MIMO dualband (2,4 GHz, 5,0 GHz), Bluetooth 4.2
  • Dataforbindelser: GSM/EDGE: 850/900/1800/1900 MHz
  • UMTS/WCDMA: B1/2/4/5/6/8/9/19
  • TD-SCDMA: 34/39
  • CDMA: BC0/1
  • LTE (FDD): B1/2/3/4/5/7/8/9/17/19/20/28
  • LTE (TDD): B38/B39/40/41
  • CA DL: B1-B5, B1-B8, B1-B19, B3-B3, B3-B5, B3-B7, B3-B8, B3-B19, B3-B20, B3-B28, B5-B7, B7-B7, B7-B20, B7-B28, B39-B39, B40-B40, B41-B41
  • Pris: Fra 4.899 kr. (32 GB)
  • Farver: Aluminium, sort, hvid og guld (guld kun i Japan)
  • Andet: Fingeraftrykslæser, USB Type C-stik og stereofronthøjttalere og RGB LED-underretningslys

Partner

mobilsiden_logo_med_hymanoid (1).png

Denne artikel er blevet til i samarbejde med Mobilsiden.
Læs test af alle mobiler og nyheder om telefoni og gadgets på mobilsiden.dk

Test af Nexus 6P

12-11-2015: Nexus 6P vil stå konkurrencedygtigt i det nye mobilår med sin sublime byggekvalitet, fantastiske skærm og hæsblæsende ydelse. Læs artikel

Test af syv nye smartphones

14-07-2016: Vi opsummerer indtrykkene af årets nye mobiltelefoner og finder deres unikke fordele, så du kan vælge den helt rigtige. Læs artikel

Test af Huawei Mate 8

02-04-2016: Huawei Mate 8 er lige så kraftig som en dyr bærbar computer. Læs artikel

Test af Huawei Honor 7

18-09-2015: Anmeldelse: Huaweis Honor 7 vil imponere med fuldt hus på specifikationerne til en skarp pris. En lovende opskrift. Læs artikel

Test af Huawei Ascend Y550

21-01-2015: Anmeldelse: Y550 er Huaweis 2015-satsning i budgetgenren. Her er masser af funktioner til prisen, men på et enkelt punkt er der sparet for meget. Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...