Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Test: Simple Audio Room Player 1 og 2.. | elektronik.guide.dk

Test: Simple Audio Room Player 1 og 2 - Simpelthen genialt

De nye lydprodukter fra Simple Audio gør det let som aldrig før at sprede lyd med høj kvalitet rundt om i huset!


Streaming har været ordet på mangen en lydentusiasts læber de seneste år. Lige siden det blev opdaget, at musik fra computeren faktisk kunne lyde bedre end cd, har flere og flere valgt at flytte musiksamlingen fra hylde til harddisk.

Samtidig har internetbaserede musiktjenester som Spotify og WiMP revolutioneret måden, vi opdager ny musik på: Nu kan du høre, hvad slags musik du vil, når du vil, og hvor du vil, for kun et lille månedligt beløb.

Hi-fi-producenterne har omsider opsnappet trenden, og nu tilbyder de fleste, som kan krybe og gå, produkter med indbygget musik-streaming. Alligevel er det kun et fåtal af disse producenter, der virkelig kan siges at have klaret det teknisk og lydmæssigt set.

Markedet for en streaming-løsning, som fungerer gnidningsløst, er bestemt til stede, og det er her, Simple Audio mener, at man kan gøre en forskel med sine Room Player-produkter.

Skotterne vil nu udfordre markedslederen Sonos med musikafspillere i samme prisklasse, som i modsætning til konkurrenten kan afspille højopløste 24 bit/96 kHz) musikfiler.

Kommunikerer via lysnettet

Simple Audio mener – i lighed med Sonos og Linn – at det trådløse Wi-Fi-netværk er for ustabilt til at give pålidelig og problemfri streaming af musik med høje bit rates, særligt når der er tale om flere enheder i multirumssammenhæng. Men hvor Linn holder sig til Ethernet-ledninger, og Sonos bruger sin egen trådløse overførsel, er Simple Audio gået sin egen vej.

Room Player-enhederne kommunikerer nemlig med hinanden gennem væggen – eller rettere sagt gennem lysnettet.

Teknikken kaldes PLC (Power Line Communication) og er allerede velkendt i computerverdenen som et alternativ til Wi-Fi.

I stedet for radiosignaler bruger man det elektriske anlæg til at transportere datasignaler mellem forskellige enheder, fra kontakt til kontakt. Fordelen er åbenbar: Du kan forbinde flere afspillere rundt om i huset bare ved hjælp af lysnettet.

Room Player I og II

Simple Audios musikafspillere kommer i to varianter – med og uden indbygget forstærker. Begge har en kompakt, sort og stilig udformning.

Room Player 1 koster 6.295 kr. og er en komplet musikafspiller med indbygget forstærker. Forstærkeren bruger ICEpower – Bang & Olufsens patenterede forstærkerteknik med switch-strømforsyning for mere effekt og mindre varme.

Forstærkeren yder 2 x 50 watt i 8 ohm og har desuden udgang for separat aktiv subwoofer.

MIB simple_audio2.jpg

Den noget enklere Room Player 2 til 5.395 kr. er en ren musikafspiller med analoge og digitale lydudgange, beregnet til at sluttes til dit eksisterende lydanlæg. Enheden har desuden indbygget volumenjustering, så den f.eks. kan tilsluttes et par aktive højttalere. Begge Room Playere har desuden analoge lydindgange, så de også kan kobles til eksterne lydkilder som f.eks. tv.

Opsætning

Tilslutning og opsætning er behørigt beskrevet i brugsanvisningen, og gennemførelsen er ganske enkel. Først tilslutter du den første Simple Audio-enhed til din router. Herefter slutter du Room Player til lysnettet, og den vil tilslutte sig automatisk.

Simple Audio-systemet er let at udvide. Så længe den første Room Player er tilsluttet routeren, behøver nr. to, tre osv. bare at blive sluttet til strøm. Ved at trykke på en knap på afspillerne “parres” de to til at tale sammen over lysnettet.

Når det er gjort, er det bare at downloade Desktop Controller-softwaren til din pc eller Mac og downloade den gratis fjernbetjenings-app via App Store.  Softwaren gennemsøger dit musikbibliotek og kan spejle en eller flere iTunes-konti, så al din musik vises i Simple Audios egen browser, der kan benyttes på pc/Mac såvel som iPhone og iPad. En version til Android-baserede tablets og smartphones er også på vej.

Lydkvalitet

Når tiden er inde til at spille musik, kan man glæde sig over, at Room Player støtter de mest populære lydformater som WAV, AAC, AIFF og MP3 såvel som Apple Lossless og FLAC, i op til 24 bit/96 kHz kvalitet (derimod tackler de ikke WMA eller DRM-filer).

Det mest fristende var selvfølgelig at begynde med højopløst musik, og jeg lagde ud med Jarle Bernhofts Solidarity Breaks i 24 bit. Først tester jeg Room Player 1 med indbygget forstærker, og hold fast en dynamik! Selv koblet til mine krævende Linn 242 højttalere viste den indbyggede ICEpower-forstærker sig meget effektiv.

Den har godt med fut og evner at spille både højt og rent. Opløsningsevnen er god, og specielt diskanten imponerer med meget distinkte og nuancerede overtoner.

Mellemtonen er også vældig rig på klangfarver og placerer sangstemmerne klart og tydeligt i lydbilledet midt mellem højttalerne. Der er hele tiden godt med flow over musikken, og den rytmiske præcision er også fremtrædende. Her er vi absolut et hak over, hvad den indbyggede forstærker i konkurrenten Sonos ZonePlayer ZP120 præsterer.

Herefter var det Room Player 2’s tur. Den vil nok være interessant for mange lydentusiaster, som vil have en 24 bit kapabel musikafspiller til deres eksisterende anlæg.

Et naturligt skridt var derfor at prøve Room Player 2 koblet analogt til den integrerede forstærker Hegel H300. Også her viste Simple Audio, at den kan levere markant bedre lydkvalitet sammenlignet med Sonos, i dette tilfælde en ZonePlayer ZP90.

Med 16 bit lydfiler fra Mark Knopflers nye album, Privateering, lyder Room Player 2 væsentlig sprødere og mere detaljeret, og udødelige Knopflers guitarstrenge nærmest skinner. På 24 bit-materiale trækker Simple Audio naturligt nok endnu mere fra, da Sonos endnu ikke understøtter højere end 16 bit-opløsning.

Konklusion

Simple Audio er lykkedes, hvor mange producenter har fejlet, nemlig med at lave en vellydende og fleksibel streaming-løsning, som desuden er meget enkel at tage i brug.

Streaming via lysnettet fremstår på mange måder bedre end trådløst netværk, da det tilsyneladende byder på både bedre rækkevidde og større stabilitet inden for husets fire vægge, end traditionel Wi-Fi erfaringsmæssigt gør.

Room Player 1 og 2 er effektive, gode produkter, som vi anbefaler alle streaming-interesserede at kigge nærmere på, med bare nogle små forbehold. Det er bare at slutte dem til!

Læs hele testen hos Lyd & Billede/Gear her. Test af seks kompaktanlæg med streaming - Når musikken bliver trådløs

Room Player 1 og 2

Pris:

  • 5.495/6.495 kr.

Plus:

  • Nemme at sætte op
  • Støtter højopløst musik
  • Finkornet lydkvalitet

Minus:

  • Lidt blød basgengivelse

Test af fem trådløse højttalere med det hele

02-11-2013: Du behøver kun en smartphone eller tablet og et sæt højttalere for at få hi-fi overalt. Disse højttalere har det hele indbygget. Kablerne kan du også godt glemme. Læs artikel

Test: Her er den fedeste lyd til hjemmebiografen

07-02-2013: Vi har kåret de bedste receivere i tre klasser: budget, mellem og topklasse! Læs artikel

Test: Stortest: Superlyd i stereo og surround

25-10-2010: En kraftig kvalitetsreceiver kan både give biografoplevelse og almindelig stereo i hjemmet. Læs artikel

Nyhed: Libratone-højttalere får Bluetooth og NFC

18-10-2014: Det øger fleksibiliteten i de trådløse højttalere ZIPP og LOOP. Læs artikel

Test af HTC One M8 Dual Sim

17-10-2014: HTC er ikke fremmede i Dual SIM-verdenen og vender stærkt tilbage med HTC One M8. Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...