Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Test af tre billige hjemmebio-projektorer | elektronik.guide.dk

Test af tre billige hjemmebio-projektorer

Du får ikke en rigtig hjemmebiograf uden et stort billede. Til det har du brug for en ordentlig projektor, og de er heldigvis blevet meget bedre og billigere med årene.

Hjemmebio-projektor
Optoma HD50
Optoma

Hjemmebio-projektor
BenQ W1400
BenQ

Hjemmebio-projektor
Epson EH-TW6600
Epson

Hvis dit fjernsyn er ved at være oppe i årene eller føles lidt lille, er der en god chance for, at du overvejer et nyt og større tv. Prisen på store tv-skærme er faldet betragteligt, og det betyder, at en 65-tommer nu kan købes for en overkommelig bunke penge.

Problemet opstår, når man skal have et virkelig stort billede. Som mange har erfaret, når de vil bygge deres egen hjemmebiograf, skal man helst op i 80-90 tommer eller mere (afhængigt af rummets størrelse og betragtningsafstanden) for at få den rigtige biograffølelse. Og sådan et tv er desværre hverken let eller billigt at få fat i. En af de mest populære storskærme, Samsungs 78 tommers 78HU8505, koster lige knap 50.000 kr.

Derimod findes der masser af hjemmebio-projektorer, som er skræddersyet til opgaven, og de er blevet meget billigere og bedre de seneste år. For prisen på førnævnte 65-tommer kan en projektor give dig et billede på 100 tommer eller mere, og kvaliteten er bedre, end man skulle tro.

Projektorerne

Denne gang ser vi på tre projektorer i prisklassen lige over 10.000 kr.

Projektorerne fra BenQ og Optoma er af typen DLP – et patent fra Texas Instruments, hvor ca. to millioner spejle tænder og slukker hver sin pixel ud fra, hvilken farve den skal gengive på et givet tidspunkt. En sofistikeret, lynhurtig og vedligeholdelsesfri teknologi, hvor den eneste ulempe er en “regnbueeffekt”, hvor farverne brydes op, når man bevæger synet hen over kontrastfyldte områder på skærmen. Et fænomen, som ikke alle mennesker er lige følsomme over for, men som for nogle kan blive ganske trættende at se på over tid.

Projektoren fra Epson er derimod af LCD-typen. Her projiceres hver farve gennem sin egen farvechip, og man undgår regnbueeffekten. Ulempen er, at LCD kræver et støvfilter, der skal rengøres eller udskiftes fra tid til anden.

Sådan testede vi

Vi har set på billedkvaliteten fra projektorerne, både én for én og side om side. på et lærred i et rum med kontrolleret belysning. Lysstyrke, farvegengivelse, kontrast og sortniveau (evnen til at vise ordentlig sort) er blandt de vigtigste kriterier, når vi bedømmer billedkvaliteten visuelt.

Desuden har vi målt billedkvaliteten med professionelt måleudstyr, både før og efter kalibrering ifølge gældende standarder. Det er for at se, hvor godt justeret projektorerne kommer fra fabrikken, og finde ud af, hvilket maksimalt potentiale de har. Flere forhandlere tilbyder kalibrering mod et tillæg til prisen, når du køber en projektor, og det er godt at vide, om det er pengene værd eller ej.

Vi tester:

  • Optoma HD50 10.998 kr.
  • BenQ W1400 10.998 kr.
  • Epson EH-TW6600 11.998 kr.

Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her

Optoma HD50 - Kompakt lyskanon

HD50-300-2.jpg

Fra Optoma kommer en lille, men effektiv biografprojektor med masser af lysstyrke.

Plus:

God lysstyrke og meget jævn farvegengivelse fra fabrikken gør Optoma HD50 let at tage i brug.

Minus:

Billedskarpheden er ikke den bedste, og den lette, åbne konstruktion medfører en del blæserstøj.

Optoma er en taiwansk producent med tradition for at levere projektorer til både præsentations- og hjemmebio-brug til gunstige priser. Deres specialitet er såkaldte DLP-projektorer. På det seneste har de også gjort sig bemærket med opkøbet af NuForce, som står bag mange kritikerroste lydprodukter.

Optoma HD50 er en flot budgetprojektor med mange gode kvaliteter, men målt op mod et par af konkurrenterne viser den nogle svagheder. Mest fremtrædende er blæserstøjen, der gør HD50 mindre egnet som hjemmebio-projektor i et dedikeret rum.

Optoma byder på fremragende lysstyrke og stærk, nuanceret farvegengivelse, men opnår ikke lige så gode målinger som konkurrenterne på farvenøjagtighed. Billedet er heller ikke så tæt, konturskarpt og nærværende, som vi oplever med de to konkurrenter. Noget, der kun understreger, at konkurrencen er hård i dette segment.

BenQ W1400 - Stort potentiale

9038_resource.jpg

DLP-projektoren fra BenQ kan give glimrende billedkvalitet, men ikke før man har kalibreret den grundigt.

Plus:

BenQ W1400 er en fleksibel projektor med imponerende lysstyrke, som giver rigtig god kontrast, selv når der er noget lys i rummet.

Minus:

Projektoren kommer med temmelig fejljusterede farver fra fabrikken og kræver en omgang med lysmåling og kalibrering for at vise sit sande potentiale.

BenQ er ligesom Optoma en taiwansk producent, der fremstiller både computere og digitalkameraer såvel som projektorer af DLP-typen. De seneste år har BenQ haft stor succes med deres computer- og hjemmebio-projektorer, heriblandt W1300, der vandt vores seneste test i budgetklassen. Denne gang er vi gået et skridt op i pris, og storebror W1400 er et naturligt valg.

W1400 byder på masser af lysstyrke og kontrast i et kompakt format, og blæserstøjen er mere behagelig end på konkurrenten fra Optoma. Billedet har som udgangspunkt lidt skæv farvebalance fra fabrikken, men kan gøres langt bedre med relativt enkle midler. Så bliver farvegengivelsen fremragende og kommer faktisk tæt på flere langt dyrere projektorer.

Epson EH-TW6600 - Biografoperatøren

EH-TW6600-Picture-1.png

Epson EH-TW6600 er afgjort en af de bedste projektorer i prisklassen. Den leverer højere ydelse end konkurrenterne på en række vigtige områder.

Plus:

Bedre optik og flere justeringsmuligheder gør den til en projektor for de kræsne. Epson giver det skarpeste og mest kontrastrige billede med den bedste dybdeeffekt af de tre testdeltagere.

Minus:

Farvegengivelsen er ikke så lineær som på DLP-projektorerne, hverken før eller efter kalibrering. Vores testeksemplar havde en rød stribe i yderkanten af billedet.

Japanske Epson er en af verdens største projektorproducenter og leverer mange avancerede modeller til både professionel, computer- og hjemmebrug. Den nye model EH-TW6600 befinder sig midt i segmentet, lige under topmodellerne. Den er som udgangspunkt lidt dyrere end projektorerne fra Optoma og BenQ, og det kan mærkes. TW6600 har et større, tungere chassis med mere tillidsvækkende byggekvalitet.

Projektoren fra Epson koster en tusindkroneseddel mere end konkurrenterne, men testen levner ingen tvivl om, at det kan være en god investering. Her må selv BenQ, der var et mærkbart skridt op fra Optoma, se sig slået, når det gælder skarphed og dybdefornemmelse. Når man kombinerer det med bedre optik og projektionsafstand, er der ingen tvivl om, at EH-TW6600 er den mest fleksible af de tre projektorer.

Man bør dog sikre sig, at billedet ikke har nogen synlige kvalitetsproblemer, såsom den generende røde stribe, vi oplevede på vores testeksemplar.

Læs den fulde test hos Lyd & Billede

  • Full HD DLP-projektor
  • 2 x HDMI, VGA, RS-232C, component, composite video ind
  • USB-udgang til strøm til trådløst modul
  • Pris: 11.998 kr.

  • Full HD DLP-projektor
  • 2 x HDMI, VGA, RS232, component, S-video ind
  • Audio ind/ud
  • Pris: 10.998 kr.

  • Full HD LCD-projektor
  • 2 x HDMI, VGA, RS-232C, component, composite video ind
  • USB-udgang til strøm til trådløst modul
  • Pris: 11.998 kr.

Partner

lyd og billede.png

Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet om forbrugerelektronik Lyd & Billede.
Læs flere nyheder og test om gadgets og elektronik til hjemmet på lydogbillede.dk

Test: Projektoren er kongen i hjemmebiografen

19-10-2012: Test af 4 projektorer: Optoma, BenQ, Epson og InFocus Læs artikel

Test af seks overkommelige projektorer - Kæmpebillede til budgetpris

09-02-2014: En projektor er sagen, hvis du vil have den største og fedeste biografoplevelse derhjemme. Her er seks projektorer, der giver dig et gigantisk billede på væggen uden at efterlade et krater i din tegnebog. Læs artikel

Test: Her er den bedste projektor

09-12-2012: Seks hjemmebiograf-projektorer var igennem testmaskinen. Se vinderen. Læs artikel

Test: Tre førsteklasses projektorer: Optoma, Epson og Sony - Tryllebindende projektorer

23-03-2014: Med en førsteklasses projektor får man den billedgengivelse, som filmskaberne havde tænkt. Læs artikel

Guide: Find din første tv-projektor

12-11-2012: Tv-projektorerne stormer frem. Vi har testet en håndfuld nyheder fra de dominerende producenter Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...