Find mere om:
Nyhed: Canon klar med NFC-printere | elektronik.guide.dk

Nyhed: Canon klar med NFC-printere

Canons nye printere har adgang til billeder og dokumenter, der er lagret i skyen, samt mulighed for let at printe fra mobile apparater via NFC.

De nye printere er de første i PIXMA-serien, som rummer NFC. Teknologien gør det endnu lettere at printe eksempelvis billeder, der er taget med ens smartphone. Funktionen PIXMA Touch & Print giver således brugerne mulighed for såvel at printe som scanne via NFC-interfacet - blot ved at lade telefonen berøre printeren et kort øjeblik.

Canon har endvidere opdateret PIXMA Cloud Link, som nu giver endnu bedre adgang til de fotos og dokumenter, brugeren har gemt i skyen. Det kan ske via PIXMA Printing Solutions app’en eller via en kompatibel printer med TFT-skærm, og PIXMA Cloud Link giver nu adgang til både Google Drive, OneDrive, Facebook, Evernote, DropBox og Twitter.

Brugere af PIXMA MG5650, MG6650 og MG7550 kan ligeledes scanne JPG- og PDF-filer direkte til cloud-baserede tjenester så som DropBox, Google Drive - enten direkte via printerens TFT-skærm eller via smartphones og tablets ved hjælp af PIXMA Printing Solutions app’en.

Desuden har Canon introduceret funktionen scan til e-mail på PIXMA MG5650, MG6650 og MG7550, hvilket sparer tid for brugerne og giver mulighed for at sende scannede dokumenter samt billeder som vedhæftede filer til en e-mail direkte fra printeren.

Med henblik på yderligere at øge brugervenligheden, når der eksempelvis printes via en tablet, har Canon endvidere opdateret PIXMA Printing Solutions app’en med et link til en helt ny service, nemlig Easy Photo Print+. Denne nye service gør det muligt at redigere såvel som printe billeder gemt enten i skyen eller på en tablet direkte fra denne. App’en giver endvidere brugerne mulighed for at være kreative ved hjælp af en række skabeloner til postkort, kalendere og collager.

PIXMA iP110 Angle4_tcm81-1169609.jpg

PIXMA MG6650, MG5650 og MG2950 er i butikkerne fra september med priser på 1.190 kr., 990 kr. og 490 kr.

PIXMA MG7550 og iP110 kan forventes i handlen til oktober. De kommer til at koste henholdsvis 1.690 kr. og 2.290 kr.

Otte bonusting til din bærbare computer

Test af Huawei Honor 7

18-09-2015: Anmeldelse: Huaweis Honor 7 vil imponere med fuldt hus på specifikationerne til en skarp pris. En lovende opskrift. Læs artikel

Test: Den bedste printer til feriebillederne

07-09-2013: Papirkopier i valgfrit format med udmærket kvalitet direkte i hånden. Fotoprintere bliver hele tiden billigere, bedre og mere opkoblede. Læs artikel

Test af Canon Pixma Pro 1

17-04-2012: Canon har sat rekord med 12 blækpatroner. Det mærkes kun delvis på udskriftskvaliteten. Læs artikel

Test af Canon Pixma MG5250

28-10-2011: Det er fristende med en multifunktionsprinter, der kan det hele: skanne, printe og kopiere. Læs artikel

Test: Her er de bedste printere

03-05-2011: Der er masser af gode printere på markedet. Men man skal tjekke blækforbruget, viser test. Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...