Find mere om:
Test af Brother MFC J6520DW | elektronik.guide.dk

Test: Her får du de flotteste blækprint

Hvis du vil glæde dig over flotte udskrifter, betagende fotoprint og smarte funktioner, skal du have en blækprinter af en vis kvalitet. Her tester vi fire kvalitetsprintere med multifunktion i prislejet over 1.000 kr.

Du kan selvfølgelig løbe ud og hente en billig printer på tilbud. Sandsynligvis koster den langt mindre end en omgang blæk til printeren. Det kan give god mening, for bruger du printeren til ting som at korrekturlæse dine tekster, udskrive mails eller gemme en webside i ny og næ, så er et begreb som printkvalitet ikke højt prioriteret.

Men har du bare en smule større ambitioner med dine print, så er det værd at springe op i en prisklasse, hvor du får høj udskriftskvalitet, og hvor du kan få glæde af alle de nye ting, som printere er blevet i stand til hen over de seneste par år, for eksempel print direkte fra smartphone eller tablet.

Hvis du køber en virkelig billig printer, kan det næsten ikke betale sig at købe en ny, når den medfølgende printerpatron er løbet tør. For i det prislag kan en ny printer være billigere end en ny blækpatron. Det er ikke tilfældet, hvis du køber en printer af højere kvalitet.

Desuden koster blæk til billige printere mere. Hvis producenterne ikke kan hente pengene hjem på hardwaren, får du lov til at betale for forbrugsstofferne i stedet. Og så er det spørgsmålet, om ikke den dyre printer i sidste ende er ligeså billig som den billige printer.

Hvis du printer ganske lidt, er den dyre printer ikke det bedste valg ud fra en økonomisk betragtning, men hvis du har store printbehov og bruger masser af blæk på fotoprint og lignende, er der gode argumenter for at vælge den løsning, som er dyrest i indkøb. For den dyre printer vil have en lavere driftspris.

Dertil kommer, at printere i dag bør være trådløse, så alle i hjemmet har nem adgang til print. Den funktion kan de helt billige løsninger ikke altid levere.

En kvartet med kvalitet

Her tester vi en kvartet af kvalitetsprintere, der på andre måder argumenterer godt for, at de koster over 1.000 kr. Det er blækprintere, som har en fantastisk flot fotokvalitet, nogle kan printe i A3-format, og alle har multifunktion, så du også kan scanne og kopiere. Samtidig er der naturligvis mulighed for at printe trådløst, via apps og endda fra din smartphone.

Topfoto-printeren kan fungere som hele familiens eneste, fælles printerløsning. Sæt den på ”spare-mode”, når der skal printes tekst, og vælg ekstra god kvalitet på fotoprint. Og sørg for, at det store fotoprint på det dyre fotopapir er helt perfekt, inden du trykker på knappen ”Print”.

I testfeltet spænder vi fra en fornuftig kontorprinter, der klarer alle almindelige behov, til en næsten topprofessionel printer. Feltet indeholder også to rendyrkede fotoprintere – en til A3- og en til A4-papir, og her er vi heldigvis imponerede over især fotokvaliteten. Der er altså ingen af testdeltagerne, som falder igennem, men de brillerer på hvert sit område.

Læs testene her:

HP Photosmart 7520

Brother MFC J6520DW

Canon Pixma MG7150

Epson Expression Photo XP-950

Blæk eller laser?

Skal du vælge en blæk- eller en laserprinter? Det spørgsmål er stadig relevant, når vi er oppe i testens prisklasse.

For en laserprinter taler, at tonerkassetter (laserprintere bruger ikke blækpatroner) nok er meget dyre i indkøb, men til gengæld giver de mange printsider. Udskriver du virkelig mange (især sort-hvide) sider, og vil du have siderne skrevet hurtigt ud, så kan laserprinteren være det rette valg. Til gengæld duer laserprintere ikke til decideret fotoprint, og fysisk er de som regel noget mere voluminøse end blækprintere – de fylder mere på bordet.

Dertil kommer, at gode farvelaserprintere ikke er helt billige, selvom de er faldet en del i pris hen over de senere år. Blækprinteren er derfor den rigtige løsning for et flertal af os forbrugere.

Test af Epson Stylus SX525WD, Canon Pixma MG6150, Epson Stylus Photo PX720WD

25-12-2010: Når de bærbare pc'er og de trådløse netværk tager over derhjemme, er det kun naturligt, at multifunktionsprinterne følger med. Vi har testet otte trådløse modeller. Læs artikel

Test: Den bedste printer til feriebillederne

07-09-2013: Papirkopier i valgfrit format med udmærket kvalitet direkte i hånden. Fotoprintere bliver hele tiden billigere, bedre og mere opkoblede. Læs artikel

Test: Fotoprintere til røverpriser

08-03-2012: Hvor god er en billig printer til fotos sammenlignet med dobbelt så dyre luksusmodeller? Læs artikel

Test: Billige alt-i-én printere

08-10-2007: Der er masser af gode printere på markedet, og specielt hvis ønsket ikke er at købe de allerbilligste modeller, er der virkelig mulighed for at gøre et godt køb. Læs artikel

Test: Her er de bedste printere

03-05-2011: Der er masser af gode printere på markedet. Men man skal tjekke blækforbruget, viser test. Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...