Find mere om:
Alle testpladers barnebarn | elektronik.guide.dk

Alle testpladers barnebarn

Hvis du har rodet med hi-fi-længe, har du sikkert prøvet at teste dit anlæg med særlige testplader. Men denne indeholder alle testskivernes "greatest hits"!

I hi-fi’ens unge dage var testplader noget, enhver entusiast med respekt for sig selv måtte have i sin samling. Pladerne kunne hjælpe med at afsløre anlæggets svage sider og finde frem til fejljusteringer. Frekvensgang, fase/modfase på højttalere og nåletryk, samt antiskating på pladespillere var noget af det, som pladerne kunne sætte mål på. Og en hyggelig hi-fi-samtale mellem venner kunne handle om højttalernes frekvensgang – og med hvilken testplade, den var målt.

LÆS OGSÅ: Da hi-fi var en livsstil

I dag er det de færreste af os, der giver sig af med at teste vores anlæg. Også uanset, at det faktisk er lettere end nogensinde. Testplader kan stadig købes på cd, men man kan også gratis downloade både tonegenerator og lydtryksmåler som apps til sin smartphone.

De har bare ikke den charme, som de gamle vinyl-testskiver havde.

Jonas Olesen er samler af vinylplader, og testpladerne har en særlig plads i hans hjerte. Så særlig, at han måtte lave sin egen. Forleden kunne han holde pladereception for pladen Test, der er baseret på lyde fra hans yndlingstestplader, egne lyde og psykoskustiske testsignaler.

testplade_udstilling_web.jpg

På pladen finder man sinussweeps, støj i alle regnbuens farver, bølgeformer sågar et spor med simuleret tinnitus (hvis du ikke kan høre sporet, har du sandsynligvis allerede lidelsen!). Man finder også den paradoksale Shepard-tone.

Shepard-illusionen afspilles et sæt af toner, der stiger med en oktav fra en tone til den næste, i kort tid, fx 1/8 sek. Efter et tidsinterval af samme længde afspilles et nyt sæt toner, der alle er rykket en smule op i tonehøjde.

De lokale skift i tonefrekvens opfattes, som om tonehøjden af den sammensatte tone hele tiden stiger, men uden at den samtidig bevæger sig højere og højere op ad toneskalaen. Hvis Shepard-tonerne spilles baglæns, virker det, som om successionen af toner hele tiden falder, samtidig med at tonerne alligevel ikke bliver dybere.

Video: Spor 11, side 2: Disclaimer – i morsekode!

Toolbox - Youtube - TEST Disclaimer

Pladen er udsendt i et begrænset oplag på 300 eksemplarer.

Bin (udgiveren)

testplade_spectrum.jpg

Partner

lyd og billede.png

Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet om forbrugerelektronik Lyd & Billede.
Læs flere nyheder og test om gadgets og elektronik til hjemmet på lydogbillede.dk

Guide: Sådan får du mest ud af musikstreaming-tjenesterne

23-10-2015: Forvirret over de uendelige mængder af musikformater og streaming-tjenester? Det er du ikke ene om. Se her, hvordan du får den mest strømlinede musikoplevelse. Læs artikel

Nyhed: Technics relancerer sin legendariske SL-1200-pladespiller

13-01-2016: Den klassiske pladespiller genopstår med flere forbedringer, og kommer også i en specialudgave. Læs artikel

Nyhed: Her er Sony’s bud på en topmoderne pladespiller

11-01-2016: På CES afslørede Sony en grammofon, der kan optage musikken i høj opløsning. Læs artikel

Test af Electrocompaniet ECG-1

02-11-2015: Det er ikke grammofoner, Electrocompaniet er kendt for, men det kan ændre sig med deres første pladespiller. Læs artikel

Test af Thorens TD 206

22-09-2015: Det er ikke altid, man får bedre kvalitet, fordi prisen er højere. Så skal tingene i hvert fald lykkes bedre end her. Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...