Anmeldelse:
Anmeldelse: 6 out of 6
Find mere om:
Test af Philips Fidelio X2 | elektronik.guide.dk

Test: Philips Fidelio X2 - Komfortabel drømmely

Her er et par fantastisk komfortable og vellydende hovedtelefoner, der giver lækker lydkvalitet i spandevis.

Hovedtelefoner
Philips Fidelio X2
Philips

Plus:

Superlyd i en komfortabel indpakning gør Philips’ bedste hovedtelefoner til førstevalg for sofadyr, der elsker varm og balanceret klang.

Minus:

Egentlig ikke noget.

Mange tænker ikke over det, men hovedtelefoner, der passer perfekt til mobilen, når man er på farten, er ikke nødvendigvis de bedste til hjemmebrug. Mens bærbare hørebøffer er gode udendørs, fordi de har lukkede ørekopper og holder støjen ud, er de af samme grund lidt for indelukkede til hjemmebrug. Her kan lyden opleves som trykkende efter et stykke tid, og desuden er små ørepuder ikke lige så behagelige som store.

Som Philips Fidelio X2 har. De er også åbne, hvilket vil sige, at de nye 50 mm elementer, der leverer lyden, sidder i et åbent kammer. Ulempen ved åbne kopper kan være lidt for tynd bas, og at andre kan høre den musik, man spiller.

14783456049_65d64e822d_o.jpg

Finjusteret lyd

De helt nye 50 mm store elementer med kompositmembraner og neodymmagneter har fået forbedret dæmpning og giver ifølge Philips en mere jævn frekvensgang i mellemtone og diskant. Elementerne er vinklet ind mod øret for at dæmpe refleksioner i det ydre øre, og da der er tale om åbne hovedtelefoner, lækker de temmelig meget lyd.

I direkte sammenligning med forgængeren X1 mærker man umiddelbart, at de tekniske ændringer har gjort X2 til bedre hovedtelefoner. Forbedringerne er især mærkbare på vokaler, bækkener og blæseinstrumenter og på de finere nuancer af diskanten, som er mere distinkt og tydelig. Lydbilledet er stadig fyldigt, men bassen er strammere og balancen bedre.

De nye Fidelio X2 er ligesom forgængeren en skarpslebet udfordrer til Sennheiser Momentum, men også til NAD Viso HK50, Bowers & Wilkins P7 og egentlig også dyrere hovedtelefoner. De er ikke egnet til mobil brug, men til hjemmebrug er X2 en oplagt kandidat og et af de bedste valg, man kan træffe. De spiller så dejlig uanstrengt og er så komfortable, at man har lyst til at have dem på i lang tid – længere, end man kan med mange af konkurrenterne.

14783467040_c9cea0be49_o.jpg

Læs hele testen af Philips Fidelio X2 hos Lyd & Billede

  • Åbne ørekopper
  • 50 mm elementer
  • 30 ohm / 100 dB
  • 380 g
  • 2.490 kr.

Test: Sådan får du nemt god lyd fra tv’et

14-01-2016: Nogle af dem kan også indgå i trådløse multirumssystemer, og så sparer du at skulle købe et trådløst anlæg. Læs artikel

Test: 4K tv-duel - Den ultimative tv-oplevelse

27-01-2015: Intet kan konkurrere med 4K, når det gælder om at give en oplevelse, der ligner virkeligheden. Med disse to high-end tv’er får vi endelig at se, hvad det nye billedformat kan. Læs artikel

Test af seks trådløse mikroanlæg

21-11-2014: Endelig er de her, de lydanlæg, som din smartphone har ventet på, siden den kom til verden. Læs artikel

Test af Philips Fidelio SoundSphere PS1

04-06-2014: Trådløs teknologi og et udseende, man kan blive forelsket i. For ørerne er det dog en mere blandet fornøjelse. Læs artikel

Test af Philips BDP9700, Cambridge Audio Azur 752BD

18-08-2013: Philips’ og Cambridge Audios nye Blu-ray-afspillere i topklasse er begge lastet til randen med finesser og komponenter for at yde den bedst mulige billed- og lydkvalitet. Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...