Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Test af Pioneer SC-LX89 | elektronik.guide.dk

Test af Pioneer SC-LX89

Pioneers receiver-flagskib bombarderer os med lyd fra alle sider – men er heller ikke bange for at spille sød musik.

Surround-receiver
Pioneer SC-LX89
Pioneer


Plus:

LX89’s klokkeklare og kraftige lyd giver fabelagtige oplevelser på såvel film som musik. Rigeligt udstyret og med gennemført app-styring.

Minus:

Receiveren reagerer langsomt på fjernbetjeningen, som også er af den mere ringe slags. Tilslutning af Atmos-højttalere kunne være mere intuitivt.

Fakta:

  • Video: 3D og 4K-opskalering (60 fps, HDMI 2.0 / HDCP 2.2 / 4:4:4 farverum)
  • HDMI: 8 ind, 3 ud
  • Antal kanaler: 9.2 (11.2 processering)
  • Lydformater: Dolby TrueHD, DTS-HD MA, Dolby Atmos, DTS:X
  • Atmos-opsætning: 5.2.4, 7.2.2 (7.2.4 og 9.2.2 med ekstern forstærker)
  • Effekt: 220 W pr. kanal (6 ohm, 1 kHz, 1 kanal i drift), 850 W total (8 ohm, 1 kHz, alle kanaler i drift)
  • Rumkorrektion: MCACC Pro
  • Netværk: Wi-Fi og Ethernet
  • Streaming: AirPlay, Spotify Connect, DLNA, Bluetooth, internetradio
  • Højopløst lyd: PCM 24 bit/192 kHz, DSD 5,6 MHz
  • App-styring: iControlAV5
  • Phono-indgang: Ja (MM)
  • Multikanal pre-out: Ja
  • Pris: 19.999 kr.

Det er synd, at der ikke er flere, der investerer i ordentlige hjemmebiograf-komponenter, når man hører, hvad man har i vente, hvis man smider lidt flere slanter på disken. For mens man må være tilfreds, hvis en billig hjemmebio-receiver har kraft nok til lidt tjubang i stuen, så er det kun i de højere prisklasser, at muskelkraft forenes med delikat lyd.

sc-lx89-s_angle.jpg

Lyd fra himlen

For at give endnu mere omsluttende lyd har receiverne de seneste år fået understøttelse af Dolby Atmos og nu også DTS:X. De to lydformater er meget ens og tilføjer lyd i højden takket være et eller to loftsmonterede højttalerpar (eller særlige gulvhøjttalere, der simulerer effekten).

Dermed skabes en omsluttende halvkugle af lyd, så en helikopter, der flyver over hovedet på os, faktisk også lyder sådan, og når det regner i filmen, kan vi næsten mærke regndråberne ovenfra og omkring os.

dolby_SpeakerPlacement_512_Mounted-Perspective-2560x1280.png

Kan det meste

Men det er ikke nok, at det lyder godt. En moderne receiver skal kunne afspille de nyeste Ultra HD-videoformater med fuld kvalitet samt udvidet farverum og gråtoneskala. Derfor skal den understøtte både HDMI 2.0 og kopibeskyttelsen HDCP 2.2 samt selvfølgelig HDR, som giver et billede med højere dynamisk omfang.

Desuden skal den kunne spille så at sige alle lydformater og musiktjenester. Så man kan koble den til hjemmenetværket og streame musik trådløst fra pc’en eller via en abonnementstjeneste som Spotify, Tidal eller Apple Music.

Alt det kan LX89, som også kan afspille de fleste højopløste musikfiler, enten fra USB-hukommelse eller fra en pc eller Mac koblet til netværket. Den har også USB DAC-indgang for nem tilslutning af pc og Mac via USB.

Pioneer_iControlAV5.png

Brugervenlighed

Hvis man vil tilslutte maksimalt to loftshøjttalere eller slet ingen, er opsætningen af LX89 en nem sag. Det bliver straks mere vanskeligt, når man gerne vil have fire loftshøjttalere. Det er umuligt at vide, hvordan de skal tilsluttes, uden at læse brugsanvisningen.

Skærmmenuen er enkel og ligetil, og ganske overskuelig. Men receiveren reagerer langsomt på fjernbetjeningens kommandoer. Hvis den skal sluttes til det trådløse netværk, og man skal indtaste password manuelt ved hjælp af piletasterne på fjernbetjeningen, må man være forberedt på eder og frustration. Godt, at det kun skal gøres én gang!

sc-lx89-k_angle.jpg

sc-lx89-k_back.jpg

Lydkvalitet

Pioneer SC-LX89 er – ligesom sin forgænger – en kanongod surround-receiver, der gengiver både filmlyd og musik med benhård kontrol. Dialoger og sangstemmer lyder åbent og klart med en fabelagtig dynamik, og den kan spille virkelig højt i hjemmebiografen uden at miste kontrollen. LX89 repræsenterer sin prisklasse med ære og bør seriøst overvejes, hvis du vil have endnu bedre lyd i stuen, end du får i biografen.

Pioneer_SC-LX89_mikrofon.jpg

Receiveren reagerer langsomt på fjernbetjeningen, og tilslutning af Atmos-højttalere er ulogisk. Hvis du ikke har brug for video-switching til Ultra HD-videokilder, er forgængeren LX88 præcis lige så god.

Læs hele testen hos Lyd & Billede

Partner:

DK_LB_Logo_2015.jpg

Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet om forbrugerelektronik Lyd & Billede.
Læs flere nyheder og test om gadgets og elektronik til hjemmet på lydogbillede.dk

Geir Gråbein Nordby, Lyd & Billede

Test: Fem surround-receivere til hjemmebiografen - Gåsehud i alle kanaler

10-11-2013: Med både kraft og finesse er du garanteret seje filmoplevelser. Her finder du den receiver, du bare SKAL have. Læs artikel

Test: Pioneer SC-LX76 og Onkyo TX-NR1010

01-11-2012: Alle ved, at en kraftigere motor rykker bedst. Det gælder bestemt også i hjemmebiografen. Derfor går man aldrig galt i byen med receivere i sværvægtsklassen. Læs artikel

Test: Otte smarte kompaktanlæg

03-04-2012: Hvis man ønsker god lyd til få penge, bør man bruge pengene på et kompakt stereoanlæg. Læs artikel

Test: Fem gode lydanlæg til dit tv

20-03-2012: Du behøver ikke at fylde stuen med højttalere for at forbedre tv-lyden. Læs artikel

Test: Kraftige 3D surround-receivere

24-10-2011: Skal du overgå biografoplevelsen hjemme, kommer du ikke uden om en kvalitetsreceiver. Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...