Find mere om:
Fem gratis apps til storbyferien | elektronik.guide.dk

Fem gratis apps til storbyferien

Hvis du har en storbyferie i sigte, er der nogle apps, som kan hjælpe dig lidt undervejs.

Tube Map til London - til iPhone og Android, gratis

Hvis du nogensinde har været i London, så ved du, hvor vigtigt det er bare at have en lille smule styr på den kæmpemæssige labyrint i undergrunden.

Med denne app kan det næsten ikke gå galt, men hvis det nu alligevel er gået galt, så er det jo bare at tage et kig på kortet på telefonen og finde den rigtige linje tilbage til hotellet. Enkelt og smart.

Du kan også se afgangstider og hvor lang tid, din undergrundsrejse vil tage, og du kan selvfølgelig finde undergrunds- og togkort-app's over de fleste større byer.

Booking.com - til iPhone og Android, gratis

Hvis du er landet et sted og hurtigt gerne vil have et overblik over, hvilke hoteller der er i nærheden, så er Booking.com-app’en meget anvendelig.

Du indtaster din location og vupti, så giver telefonen dig en masse bud på overnatningssteder, og du kan ligeledes se pris, antal stjerner, og hvorledes andre gæster har bedømt hotellet.

Denne app er god til dig, som ikke planlægger så meget i forvejen og hellere vil tage det hele lidt, som det kommer. Eller det kan selvfølgelig også være, at det hotel, du havde booket, ikke helt levede op til forventningerne. Men så husk lige at skrive en kort anmeldelse, så vi andre også bliver informeret!

HearPlanet - til iPhone og Android, gratis

Forestil dig, at du slentrer rundt i Paris og nyder stemningen og de fantastiske bygninger, men samtidig også gerne vil blive klogere på de ting, du ser, uden at skulle stoppe op og læse i en guidebog.

Med HearPlanet kan du høre om de ting, du ser, ved at få læst op via app’en.

Denne app er måske nok mest anvendelig, hvis du er ude og gå en tur med dig selv - ellers kan det måske godt blive lidt kedeligt i længden at have dig som rejsepartner.

Men HearPlanet er i hvert fald fyldt med en masse god information om mange bygninger og seværdigheder i de mest kendte større byer.

Loney Planet Cityguide- til iPhone og Android, nogle gratis, andre koster

De velkendte Lonely Planet-bøger kan nu hentes som app til mobilen.

Du kan få en app til de fleste storbyer og lande, og de er smækfyldte med gode råd, tips, bykort, vejledning til gode lokale restauranter og barer, underholdningsforslag og løftede pegefingre om steder, man måske skal holde sig fra og meget, meget mere.

Der er rigeligt med info og ideer til en uges tid i en storby.

Så i forhold til, hvad en Lonely Planet-bog koster, kan det altså godt betale sig at investere i de noget mindre udgaver til mobilen.

Popcarte - til iPhone og Android, gratis

Nu kan du selv designe og kreere dine helt egne personlige postkort og få sendt dem direkte hjem til familien, når du er ude i den store verden.

Tag et billede af dig selv eller en palmestrand med mobilen og sæt det ind i en af de utallige skabeloner, som følger med app'en.

Derefter skriver du din besked på mobilen, og så sendes det af sted til modtageren som et rigtigt gammeldags postkort.

Ihh, der er altså ikke noget så hyggeligt som at modtage et kort langvejsfra fra en, man holder af!

LÆS OGSÅ: Fem apps til den eksotiske ferie

Guide: Pendler - disse apps bør du prøve

18-05-2011: Uanset om du kører bil eller pendler med tog, bør du altid have disse apps på dig. Læs artikel

Guide: Her er de bedste gratis apps til mobilen

26-01-2011: Disse programmer må du have, hvad enten du har en iPhone eller en Android-mobil. Læs artikel

Nyhed: Kom i topform med disse otte apps

14-03-2011: Din smartphone kan være din personlige træner på vejen mod den rigtige forårs-form. Læs artikel

Nyhed: Applikation der hjælper, når (trafik)uheldet er ude

30-06-2010: Et forsikringsselskab har udviklet en applikation, der hjælper dig med at få styr på det, der skal styr på efter en bilulykke. Læs artikel

Test: De bedste kameramobiler

04-06-2013: At tage billeder med mobilen er uden tvivl mere praktisk end at slæbe rundt på et kompaktkamera, men hvordan er det med billedkvaliteten? Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...