Taler du kun lidt om måneden, så viser pjecen dig, hvilket abonnement der er det billigste. Arkivfoto
Giv dine teleabonnementer et forårstjek og se hvor billigt du kan få dem. Ny prispjece fra IT- og Telestyrelsen ”Hallo, hallo – ved du hvad det koster?” viser de billigste abonnementer inden for mobiltelefoni, fastnettelefoni, bredbånd, bredbåndstelefoni og mobilt bredbånd.
Taler du kun lidt om måneden, så viser pjecen dig, hvilket abonnement der er det billigste. Taler du derimod meget, vil det billigste abonnement være et andet.
Sender du mange sms’er, er det måske et helt tredje abonnement, du skal vælge. Måske går du og tænker på, om det kan betale sig at beholde fastnettelefonen, eller om bredbåndstelefoni eller mobiltelefonen er billigere?
Det giver prispjecen svar på. Den viser bl.a., at det billigste fastnetabonnement med et forbrug på 300 minutter, som svarer til, at du ringer 10 minutter om dagen, koster 233 kr. om måneden. Med bredbåndstelefoni slipper du med 111 kr. om måneden, hvis du har en bredbåndsforbindelse i forvejen, mens mobilen er billigst med 101 kr. om måneden.
Det abonnement, der er billigst for en forbruger, er ikke nødvendigvis billigst for en anden forbruger. Det er forbruget, der er helt afgørende for, hvilket abonnement der er billigst.
"Det er fornuftigt at tage et tjek på sine teleabonnementer en gang imellem. Teleselskaberne tilbyder et hav af valgmuligheder, som det kan være svært at overskue. Prispjecen og teleguide.dk kan derfor være en god hjælp til at finde de abonnementer, der passer bedst muligt til ens forbrug," siger direktør i IT- og Telestyrelsen, Jørgen Abild Andersen.
IT- og Telestyrelsen har samlet en række profiler med vidt forskellig forbrug. Herunder er styrelsens udregninger for en person, som bruger sin mobiltelefon både til tale og til at sende sms’er.
Der er vist tre forskellige forbrugsprofiler. Profilen med det laveste samtaleforbrug har det højeste antal sms’er (50 pr. dag). I de to andre profiler svarer antallet af sms’er til det dobbelte af antallet af minutter (6 hhv. 14 sms’er pr. dag).
Den samlede pris pr. måned for abonnement, trafik og sms’er er vist for de fem billigste selskaber i tabellen nedenfor.
Top 5 - Månedspris ved angivet minut- og sms-forbrug (inklusive abonnement):
1. BiBoB Mobil med SMS Pakke 68 kr.
2. M1 Gratis50 med Fri SMS 69 kr.
3. Telenor Selvhenter.dk med SMS Pakke 87 kr.
4. CBB Sekund med SMS 91 kr.
5. Call me Pay 'n' Go Minut med stor SMS-pakke 95 kr.
1. M1 Gratis50 dobbelt Op 46 kr.
2. BiBoB Mobil 68 kr.
3. Happiimobil happii-basiic 68 kr.
4. Punkt1mobil Basic 72 kr.
5. LEBARA Mobile Premium 73 kr.
1. happiimobil happii-maxii 154 kr.
2. BiBoB Mobil 160 kr.
3. Mtel Friends med SMS Away 167 kr.
4. M1 NULopkaldsafgift med FriSMS Mini 168 kr.
5. punkt1mobil Basic 168 kr.
På IT- og Telestyrelsens hjemmeside kan du læse mere om priserne på mobil-, bredbånd- og fastnetabonnementer. Klik HER



