Find mere om:
De fem fedeste nyheder fra IFA | elektronik.guide.dk

De fem fedeste nyheder fra IFA

Årets IFA-messe er slut, og som sædvanlig bød den på et hav af spændende nyheder.

IFA er den største messe for forbrugerelektronik i Europa. Det er til denne begivenhed, producenterne gemmer de mest spændende produktlanceringer. Derfor var der også i år en række nyheder, som kunne få de udsendte fra Alt om DATA til at spærre øjnene op. Vi har samlet de fem mest spændende nyheder.

1. Sony Cyber-shot DSC-QX – gør din smartphone til et superkamera

Sonys lille mikro-kamera står for os som det mest innovative produkt på messen. Sæt det lille kamera på mobilen og gør den til et stærkt kompaktkamera.

Sony Cyber-shot DSC-QX100.

Der er to modeller at vælge imellem. Cyber/shot DSC-QX100 leverer 18,2 megapixels fra den indbyggede Exmor R CMOS sensor og har 10x optik zoom samt Optical SteadyShot, der modvirker rystelser. Cyber/shot DSC-QX100 har 1.0-type Exmor R CMOS sensor med 20,2 megapixels samt Carl Zeiss Vario-Sonnar T objektiv med 3.6x oprisk zoom, Optical SteadyShot og en dedikeret kontrolring til manuel styring af fokus og zoom, ligesom på et rigtigt kamera. Tilslutningen af kameraerne sker via WiFi og NFC.

Prisen bliver 1.700 kr. for DSC-QX100 og 3.500 kr. for DSC-QX10.

2. Samsung Galaxy Gear – smart ur taler sammen med mobilen

Samsungs ur blev pustet op til den helt store nyhed på IFA, og selvom der almindeligvis skal mere til at imponere os, virker det som en udmærket gadget, for den, der ønsker at knytte sine elektroniske enheder endnu tættere til kroppen.

Samsung Galaxy Gear.

Uret hedder Galaxy Gear, og det fortæller dig om indgående opkald, sms’er, e-mails og alarmer, giver en forhåndsvisning af meddelelserne og mulighed for at godkende eller ignorere beskederne. Den indbyggede højttaler gør det muligt for dig at foretage håndfrie opkald direkte fra Galaxy Gear. Med indbygget kamera på 1,9 megapixels kan du også optage billeder og video og dele dem via sociale netværk.

Prisen bliver 300 euro, og uret er ude senere på måneden.

3. LG Pocket Photo – print foto fra din smartphone

Tag fotos med din smartphone og udskriv dem med det samme på LG's nye miniprinter. Printeren fylder ikke meget, men udskrifterne bliver så til gengæld heller ikke større, end at de primært egner sig til tegnebogen, køleskabet eller måske som pasfoto.

LG Pocket Photo.

Vi har svært ved at forestille os, at det bliver et kæmpe hit, men om ikke andet, så Pocket Photo da en interessant nyhed og indtil videre den eneste printer af sin slags på markedet.

LG Pocket Photo er ude i butikkerne nu til en vejledende pris på 1.290 kr.
 

4. Philips Elevation – få tv-billedet ud i hele stuen

IFA var proppet med 4K og OLED-tv’er, men dem er der ikke den store nyhed i længere. Blandt de mest spændende tv-produkter, vi mødte på messen, var i stedet Philips Elevation, som ganske vist også har opløsning i 4K, men derudover udmærker sig med ny Ambilight-teknologi, som giver lys i alle fire sider af tv’ets ramme.

Philips Elevation.

Tv'et taler også sammen med Philips Hue-lyskilder, så farverne fra skærmen flyttes ud i hele rummet. Du styrer lyset med mobil-app’en ”Ambilight +HUE”.

Priser og lanceringsdato på de nye tv’er er endnu ikke annonceret.

5. Acer Liquid S2 – smartphone filmer 4K

Acer er ikke kendt for sine smartphones herhjemme, men på IFA viste producenten, at den er helt med i front, når det gælder avanceret mobil-teknologi.

Acer Liquid S2.br/

Liquid S2 er således den første smartphone til at skyde video i 4K-opløsning, som er fire gange højere end Full HD. For at kunne nyde den fulde opløsning må du dog koble mobilen til et tv eller anden skærm, som håndterer 4K, for dens egen 6” skærm har ”kun” opløsning på 1,920 x 1,080 pixels.

Prisen er ukendt, og om mobilen overhovedet kommer til Danmark, ved vi ikke, men hvis ikke den kommer, er der helt sikkert andre producenter, der snart er klar med samme features.
 

Når tiden løber fra armbåndsuret

Test af seks fede fladskærme

26-11-2012: Her er seks veludstyrede tv på 46-47 tommer, som ikke dræner tegnebogen. Læs artikel

Test: Billig og kompakt hjemmebiograf

07-12-2010: Har du en flot fladskærm, er oddsene store for, at du har tilsvarende flad lyd i tv-stuen. Læs artikel

Test: Stortest af tv’er til at se sport på

27-06-2014: Vi har testet 11 tv'er med ekstra fokus på deres “sportslige” funktioner. Læs artikel

Test af syv 50" tv’er i budgetklassen: Storskærmskup

01-02-2014: Store skærm på væggen der, hvilket billigt tv har det bedste billede i landet her? Vi har testet syv overkommelige 50-tommere i jagten på det bedste køb i budgetklassen. Læs artikel

Test af smart-tv’er på 46-80" - størrelsen er vigtig!

09-11-2013: Udvalget i tv-junglen er større og mere forvirrende end nogensinde. Vi har gennempløjet markedet for både store og små, dyre og billige modeller, så vi kan give dig et bedre overblik! Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...