Anmeldelse:
Anmeldelse: 6 out of 6
Find mere om:
Test af Samsung NX1 | elektronik.guide.dk

Samsung NX1 er en skarpskåret udfordrer

Samsungs første professionelle kamera udfordrer Canon og Nikon - og lykkes med det meste.

Systemkamera
Samsung NX1
Samsung

Plus:

Lynhurtig autofokus og 15 fps skudtakt betyder, at Samsung har det hurtigste kamera i klassen. Det er også et af de få kameraer med 4K-video, som man rent faktisk kan bruge til noget. Kvalitet og betjening er gennemført.

Minus:

Nogle logiske brister i betjeningen, manglende batterioplader og relativt moderat batteritid trækker ned. Og der er kun én hukommelseskortplads.

Mens Samsung er vokset enormt hurtigt på andre områder, har de kæmpet for at øge deres markedsandel på systemkameraer. Mange steder er de størst på fjernsyn, og de er den største aktør på smartphones over næsten hele verden. Men på kameramarkedet lever de i skyggen af Canon og Nikon – giganter, som hvis man slår dem sammen, nærmest ejer markedet.

De har også fået hård konkurrence om resten af markedet – altså det, Canon og Nikon er ikke store på, nemlig det voksende marked for kompakte systemkameraer. Her er Sony blandt de mest profilerede med stadig nye kameraer, og Olympus og Panasonic har et kæmpe forspring på tilbehørssiden med over 60 objektiver at vælge imellem til deres fælles kamerasystem, Micro Four Thirds.

Trods mange innovationer er det ikke rigtig lykkedes Samsung at knække koden, men vi ved, at de kan. Deres NX300 – et lækkert kompakt systemkamera – blev kåret til Årets Kamera for to år siden.

Derfor er det glædeligt at kunne meddele, at Samsung har ramt en guldåre med NX1. Som er et relativt kompakt systemkamera med spejlrefleksdesign, rettet mod action-fotografering og fotografer, der har brug for et robust og vejrtætnet værktøj. Canon EOS 7D Mark II er den nærmeste konkurrent, men NX1 har flere megapixels, omfattende trådløs tilslutning og højere skudtakt.

NX1 er simpelthen et af de hurtigste kameraer, vi har testet, og et stort spring fremad for Samsung. Som endelig har et kamera, Nikon og Canon bør være bekymrede for.

Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her

NX1-16-50MM_010_R-Perspactive_Black.jpg

NX1_005_Top-Without-Lens_Black.jpg

Trådløst fartmonster

Kameraet er bygget op omkring en ny 28 MP APS-C billedsensor, har lynhurtig hybrid autofokus og en skudhastighed på hele 15 billeder i sekundet. 205 fasedetekterende fokuspunkter dækker så meget som 90 pct. af billedfladen. Det giver fotografen et bredere fokusfelt samt fokussporing, som er nødvendigt, når skudtakten er så høj.

Billedbufferen kan ikke helt følge med EOS 7D II, der ikke stopper før efter 1.000 jpeg-eksponeringer. NX1 kan klare næsten 75 jpeg-eksponeringer i træk, før bufferen er fuld og kameraet stopper. Det er stadig langt bedre end de fleste systemkameraer, og ingen er i nærheden af skudhastigheden på 15 fps i fuld opløsning med autofokus mellem hvert billede. Bortset fra Nikon 1 V3, der klarer 60 fps, men det er et kamera i en helt anden klasse med meget mindre billedsensor og lavere datastrøm.

Samsung-kameraet har fordelen af, at det er spejlløst. Der er ikke noget spejl, som skal vippes væk mellem hvert billede, når man tager billedserier – som der er på EOS 7D II – og fraværet af spejlhus gør kameraet lidt mindre og lettere.

Uden et spejlhus må man ty til elektronisk søger, og Samsung har givet NX1 en af de bedste søgere, vi har set. Den er superhurtig med kun marginal forsinkelse, knivskarp med 2,36 MP opløsning, og man kan selv vælge, hvilke informationer man vil se i søgeren.

NX1-16-50MM_015_Dynamic2_Black.jpg

NX1-50-150MM_020_Dynamic7_Black.jpg

Kameraet har naturligvis Wi-Fi (802.11ac) til trådløs betjening og overførsel af billeder fra kameraet, ligesom der er mikrofonindgang og hovedtelefonstik samt volumenjustering på mikrofonerne.

Læs den fulde test af Samsung NX1 i Lyd & Billede

  • Type: Systemkamera med 28 MP APS-C billedsensor
  • Optik: Samsung NX-objektiver
  • Skærm: 7,6 cm vipbar LCD, 1 mio. billedpunkter
  • Højdepunkter: Wi-Fi, NFC, Bluetooth, 4K-video, 15 fps, 1/8000 s. lukkertid, hybrid autofokus, touch-skærm, 2,36 MP elektronisk skærm, vejrtætnet
  • Pris: 12.000 kr.

Partner

lyd og billede.png

Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet om forbrugerelektronik Lyd & Billede.
Læs flere nyheder og test om gadgets og elektronik til hjemmet på lydogbillede.dk

Test: Kameraduel: Apple iPhone 6 Plus vs. Samsung Galaxy S6 Edge

18-03-2015: Danmarks to dyreste mobiler lover begge fantastiske fotos. Hvilken tager så de bedste billeder? Læs her, og få svaret. Læs artikel

Test: De bedste kameramobiler

04-06-2013: At tage billeder med mobilen er uden tvivl mere praktisk end at slæbe rundt på et kompaktkamera, men hvordan er det med billedkvaliteten? Læs artikel

Nyhed: 360 graders video er det nye sort

01-03-2016: I hvert fald hvis man spørger Samsung, LG og Mark Zuckerberg! Læs artikel

Nyhed: Samsung klar med lynhurtigt 4K-kamera

21-09-2014: Samsungs nye topmodel , NX1, er sprængfyldt med prof-funktioner som 15 billeder/s, 4K-video og en ny 28 Mp billedsensor. Læs artikel

Test af Samsung NX30

19-07-2014: Fornem billedkvalitet og god brugervenlighed gør Samsung NX30 til en kompetent spejlrefleks-killer. Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...