Anmeldelse:
Anmeldelse: 6 out of 6
Find mere om:
Test af Panasonic Lumix GX7 | elektronik.guide.dk

En drøm at fotografere med

Test: Få systemkameraer er så tilfredsstillende at bruge som Lumix GX7. Det hidtil mest komplette systemkamera i sin klasse.

Nogle gange er det klogt at tage et skridt tilbage, viske tavlen ren og tænke sig om. Det kan man forestille sig, at Panasonic har gjort med Lumix GX7. Et kompakt systemkamera, som bejler til fotoentusiaster, der føler, at et spejlrefleks er for stort og klodset. Men som både forlanger høj billedkvalitet og et højt funktionsniveau. Hvilket de til fulde får med GX7.

Panasonic var først ude med et kompakt systemkamera i 2008. Siden er alle de store kameraproducenter kommet på banen med versioner af kameraer i segmentet mellem kompakt og spejlrefleks. Denne kameratype er fysisk mindre og lettere end spejlreflekser, men mere avancerede end kompaktkameraerne. Med udskiftelig optik og masser af tilbehør er de også langt mere anvendelige til forskellige typer fotografering. Og vigtigst af alt: Billedkvalitet og egenskaber står ikke tilbage for spejlreflekskameraerne.

Konkurrenterne

I hvert fald ikke i Lumix GX7, som sammen med Lumix GH3 er det mest avancerede kamera fra Panasonic. Et kamera, der skal tilfredsstille både ambitiøse amatørfotografer og krævende professionelle.

GX7 stiller op i samme klasse som Olympus OM-D, Sony NEX-7 og Fujifilm XE-1. Alle med indbygget elektronisk søger og i prisklassen omkring 10.000 kr. Men GX7 adskiller sig fra de nævnte konkurrenter på flere punkter. Den integrerede og frem for alt vipbare elektroniske søger er kun ét af dem.

GX7 har f.eks. kortere lukkertid end sine konkurrenter – 1/8000 sekund – hvilket gør det nemmere at fotografere i godt lys med stor blænde. Der er også Wi-Fi indbygget i kameraet, så man kan overføre billeder trådløst til sin mobil eller tablet. Man downloader en kamera-app til mobilen, og så kan man fjernstyre kameraets udløser samt overføre billeder og video.

Hvis man har en telefon med NFC (Near Field Communication), er det nok at holde mobilen hen til kameraets NFC-logo, når man har startet Wi-Fi, så bliver trådløs overføring automatisk sat op. Altså ingen tidskrævende indtastning af ID-nummer og adgangskode.

Billedkvalitet

Det er en ren fornøjelse at fotografere med GX7. Knapperne reagerer øjeblikkeligt, autofokussen sporer og låser hurtigt, også i svagt lys, og langt de fleste knapper er placeret med omhu. Personligt ville jeg have foretrukket at kunne slå alle knapperne på bagsiden fra. Det burde være muligt at slukke og tænde knapperne bagpå, f.eks. ved at holde Fn1-knappen inde i tre sekunder. For de er placeret for tæt på tommelgrebet, og man kommer til min store irritation let til at ramme bl.a. Display-knappen, som ændrer søger- og skærmvisningen.

Heldigvis er der ikke noget at udsætte på billedkvaliteten. Heller ikke hvis man sammenligner med PEN E-P5 eller NEX-6. De eneste kompakte systemkameraer, der leverer bedre detaljeopløsning end GX7, er NEX-7 (ved lav ISO) og Fujifilm X-E1.

Man vil have meget svært ved at se forskel på billeder taget med GX7 og Nikon D7100. Det gælder ikke bare farvegengivelse og støjreduktion, men også billeddynamikken. Netop her har D7100 et lille forspring, men i praksis er det ubetydeligt. I betragtning af billedsensorens størrelse er ydelsen fra GX7 formidabel.

Pris:

  • 9.000 kr.

Plus:

  • Super billedkvalitet
  • Fremragende farvegengivelse
  • Praktisk vippesøger
  • Solid kvalitet

Minus:

  • Relativt lille søgerbillede
  • Knapper bagpå sidder for tæt

Læs hele testen hos Lyd & Billede

Test: Sony NEX-7 - bedst i klassen

Panasonic Lumix GX7

  • Type: Systemkamera med 16 MP Micro Four Thirds billedsensor
  • Optik: G Vario 14-42 mm f/3.5-5.6 (tilsv. 28-84 mm)
  • Skærm: 7,6 cm LCD, 1 mio. billedpunkter
  • Højdepunkter: Wi-Fi og NFC, vipbar touch-skærm og elektronisk søger, integreret billedstabilisering, 1/8000 s. lukkertid
  • Pris: Fra 9.000 kr.

Test af Panasonic Lumix GM5

15-03-2015: Panasonic har opdateret et af deres sejeste systemkameraer og forbedret brugervenligheden. Læs artikel

Test af Panasonic Lumix GH4

16-08-2014: Endelig kan man kombinere stillbilleder og video af højeste kvalitet i ét og samme kamera uden at blive blanket helt af. Læs artikel

Test: Fire superzoomkameraer - Små rejsekameraer med 30x zoom

21-06-2014: Hvis du kun vil have ét kamera med dig, er et superzoomkamera langt bedre end din kameratelefon. Især hvis du vil have meget zoom i et lille kamera. Læs artikel

Test af Panasonic Lumix GX1

28-09-2012: Når billedkvaliteten er vigtigst, tænker de fleste spejlrefleks. Det kan de stoppe med nu. Her er hybridkameraet, som slår det meste. Læs artikel

Test af Panasonic Lumix TZ100

21-06-2016: Med 4K-video og 10x zoom kan du komme langt med Panasonics lommevenlige kompaktkamera. Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...