Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Test af Canon Selphy CP780 | elektronik.guide.dk

Test: Fotos fra en madkasse

<p> Det er lige før, Canon Selphy CP780 kan tages med i lommen, så der kan udskrives billeder fra digitalkameraet hvor som helst og når som helst &ndash; specielt hvis der investeres i en batteripakke som tilbehør. </p>

Uanset om der printes direkte fra hukommelseskort eller via pc, så tager det omkring et minut at få et færdigt print ud af den lille printer. Men hvor det kun er muligt at kompensere for røde øjne og lege lidt med farverne via printerens menufunktioner, så giver den medfølgende pc-software mulighed for at tilføje rammer og andre effekter til billederne.

Farvepatronen benytter et langt ark til at påføre tre farver samt finish til fotopapiret – dye-sub-patronen minder nærmest om et meget bredt kassettebånd. Det betyder, at billedet kigger frem fra printeren tre gange, inden det er helt færdigt, og undervejs skal man huske at holde fingrene fra det.

Men det betyder også, at printpatronen kun kan levere de 36 printtyper, den er specificeret til, uanset hvilken farvesammensætning de printede fotos har haft, og det giver en nagende mistanke om ressourcespild. På den anden side er det meget gennemskueligt, hvad fotoprintene koster pr. stk, og med en fotopakke med 108 print ligger stykprisen på 3,2 kroner.

Fotoresultaterne er printerens størrelse og specifikationer taget i betragtning rigtig pæne. Farverne står flot, og hovedparten af detaljerne er kommet med på papiret. Den sorte er ikke helt så dyb som på en fotoblækprinter med flere farvepatroner, men det er prisen, man betaler for at kunne levere sine helt egne postkort fra familieferien.

Kilde: komputer.dk

LÆS OGSÅ: Test: En fotoprinter til folket

Canon Selphy CP780

Fakta

  • Tilslutning: Usb
  • Netværk: Nej
  • Printopløsning: 300 x 300 dpi
  • Antal blækpatroner: 1
  • PictBridge: Ja
  • Dupleks: Nej
  • Display: 2,5 tommer farve
  • Kortlæsere: SD, miniSD, MMC+, RS MMC, MS Pro, CF
  • Papirkapacitet: 18 ark
  • Mål (B, D, H): 176 x 132,6 x 75,6 mm
  • Vægt: 940 gram
  • Hastighed: Postkortfoto højeste kvalitet: 60 sek.

Pris:

  • Set til 900 kr.

Plus:

  • Kompakt størrelse
  • Kan køre på batteri
  • Enkel betjening

Minus:

  • Skærm svært aflæselig
  • Lav printopløsning

Komputer for Alle giver 7 af 10 stjerner.

Test: De bedste feriekameraer

18-05-2011: Her er kameraerne, som filmer i HD-opløsning, og som passer fint i lommen trods zoom. Læs artikel

Test: Årets bedste fotoprodukter

19-01-2011: Den tekniske udvikling har givet os bedre og smartere kameraer - men også mere komplicerede. Læs artikel

Test: Kameraer, der kan tåle nogle tæsk

15-07-2014: Vand, sand og hårdhændet behandling er ikke noget problem for et adventure-kamera. Den perfekte rejsefælle til oplevelsesferien. Læs artikel

Nyhed: Ny type videokamera fra Canon

04-08-2013: Legria mini kombinerer et ultravidvinkel Canon-objektiv og en multifunktionel LCD-skærm med indbygget fod, HD-videosystem og Wi-Fi. Læs artikel

Test: Den perfekte rejsekammerat

30-06-2013: Her er syv af de bedste rejsekameraer, der ikke optager meget plads. Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...