Find mere om:
Lyspærer kan overvåge og internetopkoble.. | elektronik.guide.dk

Lyspærer kan overvåge og internetopkoble huset

Pæren skal blandt andet hjælpe med at sende internetforbindelsen rundt i hele huset.

En lyspære er ikke længere kun noget, som gør det muligt at se hinanden i øjnene under middagen eller læse sin yndlingsbog, når mørket falder på. Fremover kan lyspærer bruges til alt fra overvågning over stemmestyret notetagning til babyalarm.

Et af firmaerne, som satser på denne udvikling, er Sengled, hvis mål er intet mindre end at transformere folks huse til helt igennem forbundne og internetopkoblede hjem igennem deres såkaldte “smart”-lyspærer.

Man kan se Sengleds lyspærer på 2016-udgaven af konferencen Consumer Electronics Show, som er et årligt tilbagevendende, stærkt imødeset arrangement, hvor de nyeste tendenser inden for teknologiens verden bliver vist frem.

Allerede nu har organisationen bag konferencen Consumer Technology Association altså givet et smugkig på, hvad der er i vente i 2016. I de seneste år er der kommet mere og mere fokus på teknologier, der gør hjemmet mere forbundet via internettet, for eksempel termostater, køleskabe, ovne og meget andet.

Mange forudser da også, at 2016 bliver året, hvor tendensen for alvor slår igennem. Derfor er det ikke nogen stor overraskelse, at Sengleds lyspærer bliver en af de ting, man kan se til næste års konference, som afholdes sjette-niende januar i Las Vegas.

Guide: Her er årets bedste gadgets

Men hvordan kan lyspærerne så gøre alle de ting, Sengled siger? Tag pæren ved navn Snap: Den har et indbygget, trådløst HD-kamera. Meningen er, at man kan sætte lyspæren op, hvor man gerne vil have et par ekstra øjne - for eksempel uden for sit hus.

En anden pære Pulse er ikke kun en LED-pære, men er også udstyret med JBL-højtalere og internetopkobling, sådan at man via en app kan styre pærerne. Man kan altså med sin smartphone styre lysniveauet og afspille sin yndlingsmusik på én og samme tid. Boost er en lyspære, der også afgiver wifi-signal.

Pæren skal blandt andet hjælpe med den velkendte udfordring, at der er enkelte steder i ens hjem, hvor ens router-signal ikke rigtigt når hen, og hvor internetforbindelsen derfor er dårlig eller helt død.

Det er ret enkelt: Jo flere Boost-pærer, du sætter op, jo bedre er internetdækningen i dit hjem. En af de nyeste tilføjelser i Sengleds arsenal af lyspærer er Voice, som er udstyret med en mikrofon, sådan så man kan give pæren stemmekommandoer.

Man kan for eksempel styre ens internetopkoblede enheder via Voice. Den kan også bruges som en ekstra sikkerhedsforanstaltning i hjemmet, da den kan sættes til at give besked, så snart den opfanger lyde - som for eksempel babygråd eller glas, der går i stykker.

Shanghai-baserede Sengled har produceret LED-lyspærer siden 2002. I 2014 åbnede så deres portefølje af “smartlighting”-produkter – altså lyspærer, der kan lidt ud over det sædvanlige.

Firmaet har næsten 200 patenter. Der er ingen dansk afdeling, men Sengled-produkter findes i mange danske webbutikker.

Nyhed: Teknologien i 2016: Nu bliver det personligt

13-01-2016: Smarte gadgets holder øje med din færden. Og de taler sammen - om dig. CES-messen var et slaraffenland for Dimsenettet. Læs artikel

Nyhed: Netatmo Presence skræmmer uvedkommende væk fra matriklen med smart teknik

06-01-2016: Overvågningssystem kender forskel på biler, dyr og mennesker og kan dermed analysere og kende forskel på, hvad som sker uden for huset. Læs artikel

Nyhed: Så smarte bliver den næste generation af actionkameraer

26-11-2015: Med kamera- og stabilisatorteknik, der er hentet i droneverdenen, kan DJI's nye actionkamera Osmo blive filmfotografens drøm. Læs artikel

Guide: Skab perfekte fotoalbum på nettet

03-11-2013: Brug teknologi til at dele dine fotos med lidt hjælp fra Neil Mohr og Torben Okholm. Læs artikel

Test af HTC Magic

02-06-2009: HTC Magic er "iPhonen" til det brede publikum - selv til dem, som aldrig havde drømt om en touchmobil! Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...