Find mere om:
Test: Her er de bedste hovedtelefoner til.. | elektronik.guide.dk

Test: Her er de bedste hovedtelefoner til omkring 1.000 kr.

Prisklassen omkring 1000 kr. er virkelig interessant, når det handler om kablede hovedtelefoner. For økonomisk er de stadig inden for rækkevidde, og her begynder den virkelig gode lydkvalitet at dukke op. Vi tester syv markante produkter på markedet lige nu

Der er noget særlig ved at lytte til musik fra ”rigtige”, øreomsluttende hovedtelefoner. Det er som at have en koncertsal uden på øret – måske ikke en lydmæssigt mere korrekt, men ofte en mere intens oplevelse, end når du lytter med selv gode gulvhøjttalere. Du kommer tæt på musikken, og derfor er det særlig vigtigt, at lydkvaliteten er god.

Her tester vi syv af markedets mest spændende hovedtelefoner i prisklassen omkring 1.000 kr. Lydmæssigt er vi nu på et prisniveau, hvor der begynder at ske interessante ting. Samtidig er det produkter, som er økonomisk inden for rækkevidde.

For yderligere at sætte en tyk streg under det med lydkvaliteten har vi udelukkende valgt kablede hovedtelefoner til testen. De trådløse hovedtelefoner er praktiske og lyder bedre end nogensinde, men der er endnu en smule vej at gå, før vi kan konstatere, at du i et givet prisleje får ligeså meget vellyd fra trådløse som fra kablede hovedtelefoner.

Man kan sige det på denne måde: Hvis du køber en trådløs hovedtelefon, betaler du også for den elektronik, der gør trådløs overførsel muligt. Det slipper du får i en kablet hovedtelefon, hvor der derfor er flere penge til at kæle for lydkomponenterne.

To typer – to slags lyd

Du kan købe to slags hovedtelefoner af den store type, der sidder uden på øret: den åbne og den lukkede. Og valget har betydning for lydgengivelsen.

Lukkede hovedtelefoner lukker dig lydmæssigt af fra omgivelserne, så din lytning ikke forstyrres (og du ikke generer personer omkring dig). Åbne hovedtelefoner lukker en smule lyd ud til omgivelserne, og du kan høre lyd udefra (hvilket kan være en fordel i trafikken).

RON_-_Bleeding_Keys_Lifestyle_-_6_COLOR_635641743046804000.jpg

Men hvis vi udelukkende ser lydmæssigt på forskellen, anses åbne hovedtelefoner som den bedste løsning. Den lukkede hovedtelefon har ofte en lidt tung og fyldig bas, mens den åbne model er mere artikuleret i de nedre oktaver. Men det er kun et pejlemærke.

DT10_hovedtelefoner00-2.jpg

HD-lyd er noget vrøvl

Hi-Res audio og HD Audio er betegnelser, du finder i reklamer og produktbrochurer. Betegnelserne dukkede op, dengang HD-billederne kom. Men lad dig ikke narre. Ingen hovedtelefoner er mere ”HD”, end dem man kunne købe i 1970’erne. Nu som dengang er der gode hovedtelefoner med detaljeret og dynamisk gengivelse og dårlige hovedtelefoner uden disse kvaliteter. Et HD-stempel gør ingen forskel.

Læs testene her:

Sony MDR-10RC

Steelseries Siberia V3 Prism

Jabra Revo Corded

Sennheiser HD518

Philips A1 Pro

Klipsch Reference On Ear

Grado SR80e

Partner

AOD-logo_BOXstreg.png

Denne artikel er blevet til i samarbejde med Alt om DATA.
Læs flere nyheder, artikler, guides og test på altomdata.dk

Test: Stor test af hovedtelefoner til træning

07-06-2014: Sportshovedtelefoner sidder som støbt, lyder sejt og kan tåle belastningen ved træning. Læs artikel

Test: Hovedtelefoner til et aktivt liv

16-04-2012: Musik kan være motivation til træningen. Disse hovedtelefoner kan holde til det. Læs artikel

Test af seks Bluetooth-hovedtelefoner

19-04-2014: Hovedtelefoner uden ledninger i vejen er en praktisk og fristende løsning, men ikke helt uproblematisk. Læs artikel

Test: Årets bedste hovedtelefoner: Flottere og bedre

02-12-2013: De seneste år er hovedtelefonmarkedet eksploderet med nye mærker og mere fokus på udseende. Læs artikel

Test af trådløse hovedtelefoner

07-09-2011: Med trådløse hovedtelefoner undgår man både problemer med naboer og at falde i ledninger. Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...