Find mere om:
Test: Væk med støjen - ind med lyden | elektronik.guide.dk

Test: Væk med støjen - ind med lyden

Hovedtelefoner med støjreduktion er løsningen, og du behøver ikke at blive ruineret.

Da støjreduktions-teknologien kom for et par årtier siden, var den beregnet til militæret og piloter, og teknikken var alt for dyr for os almindelige dødelige. I dag er situationen helt anderledes, og selv om det stadig er sådan, at du skal slippe et antal tusindlapper, hvis du vil have rigtig god lyd sammen med god aktiv støjreduktion, findes der mindre kostbare alternativer, hvis du er villig til at skære en smule på både lyd og støjreduktion. I denne test har jeg valgt et budget på maks. 1.500 kr.

Der findes naturligvis en mængde fordele ved høretelefoner med støjreduktion; en af de største er for dine ører, som du ikke behøver at udsætte for vældig høj volumen for at kunne tilgodese hele det musikalske spektrum i den musik, du har i din afspiller. Ganske vist siger man, at “man hører det, man vil høre”, men det gælder vist mest formaningerne om at sætte tallerkenen i opvaskemaskinen, støvsugning, rengøring og lignende. Men du kan ikke ignorere, at hørelsen bliver påvirket negativt af høj lyd lige ind i øret, og det er faktisk ret upraktisk med høretab.

Forskellige teknikker

Man kan sige, at der findes to forskellige typer støjreduktion. Den enkleste og billigste er meget tætsluttende høretelefoner eller ørepropper, der arbejder med meget lydabsorberende materialer og dermed holder den lyd, som kommer udefra, væk. Denne teknik er helt sikkert effektiv mod støj med høj frekvens, men lavfrekvent rumlen fra flymotorer, tog eller biler slipper let igennem.

De høretelefoner, jeg har valgt at teste, er dem med aktiv støjreduktion, og de fungerer på en helt anden måde. Forenklet kan man forklare det med, at høretelefonerne (eller propperne) er forsynet med mikrofoner, som opfanger den støj, der kommer udefra, hvorefter de beregner frekvenserne på den ydre støj og skaber en “modlyd” til den. Modlyden sendes ud sammen med musikken og slår på en måde de uønskede støjende frekvenser ud. Hvis du tager et par høretelefoner på og aktiverer støjreduktionen uden musik, kan du høre modlyden som støj.

For at støjreduktionen skal fungere, behøves en strømkilde, og et AAA-batteri er, hvad disse høretelefoner har brug for. Fælles for høretelefonerne er, at du alligevel kan bruge dem som “normale” høretelefoner, hvis batteriet måske er blevet tomt – dog med varierende resultat.

Koss QZPro - Billige og bekvemme

Koss QZPro er en af de billigste i denne test, hvilket i hvert fald ikke mærkes på den skønne pasform.

Jeg kunne godt have ønsket mig både en forlængerledning og en bæretaske. Men hvis du er opmærksom på, at volumen øges, når du aktiverer støjreduktionen, vil Koss QZPro ganske givet glæde både dine ører og din tegnebog.

Pris:

  • 599 kr.

Plus:

  • Prisen
  • Pasformen
  • Volumenkontrol

Minus:

  • Brugervenlighed
  • Kort ledning
  • Volumenøgning

Læs hele testen af Koss QZPro hos Lyd & Billede/Gear

Creative HN-900 - Dobbelt brug

Creatives HN-900 er ikke blot høretelefoner med støjreduktion, de kan også anvendes som headset, hvilket er unikt i dette startfelt.

Det her er behagelige høretelefoner, der kommer til deres ret med støjreduktionen slået til. Det er desuden muligt at anvende dem som headset, med rigtig god lyd, hvilket er et stort plus.

Pris:

  • 799 kr.

Plus:

  • Kan anvendes som headset

Minus:

  • Ingen forlængerledning
  • Lyden uden støjreduktion
  • Ikke sammenfoldelige

Læs hele testen af Creative HN-900 hos Lyd & Billede/Gear

Denon AH-NC800 - Dyre og gode

Høretelefonerne fra Denon havner lige akkurat under den beløbsgrænse, som vi har sat, og der mangler ikke komfort og tilbehør.

Her er en dejlig kokonfølelse, og det er egentlig først, når du tager høretelefonerne af eller slukker for støjreduktionen, at du bliver klar over, hvor larmende et tog faktisk er. Men med tanke på prisen er det vel, præcis hvad man skulle kunne forvente.

Pris:

  • 1.399 kr.

Plus:

  • Lyden
  • Pasformen
  • Hård taske

Minus:

  • Prisen
  • Volumenøgning

Læs hele testen af Denon AH-NC800 hos Lyd & bIllede/Gear

Audio-Technica ATH-ANC1 - Gode på rejsen

Fra japanske Audio-Technica kommer disse halvdækkende høretelefoner, som er lette og kan foldes og bare puttes i inderlommen, når de ikke anvendes. Gode forudsætninger for et par høretelefoner, med andre ord.

Det her er et par små og pæne rejsehøretelefoner, som har en helt acceptabel støjreduktion. Uden støjreduktion er lyden ingen sensation, men tændt bliver lyden betydeligt forbedret.

Pris:

  • 929 kr.

Plus:

  • Fleksible
  • Forlængerledning

Minus:

  • Pasformen

Læs hele testen af Audio-Technica ATH-ANC1 hos Lyd & Billede/Gear

Sony MDR-NC7 - Ingen kokonfølelse

Sonys halvdækkende høretelefoner er noget mere dækkende end dem fra både Audio-Technica og Sennheiser, og udformningen af selve hovedbøjlen gør dem relativt spændstige og behagelige at have på under længere rejser.

Sony MDR-NC7 er stilfulde og fleksible høretelefoner, som leverer en helt tilfredsstillende lyd både med støjreduktionen tændt og slukket. Jeg mangler lidt slagkraft i bassen, især i slukket tilstand, og ville gerne have haft en større kokonfornemmelse, når støjreduktionen var tændt.

Pris:

  • 830 kr.

Plus:

  • Bekvemme ørestykker

Minus:

  • Ingen forlængerledning
  • Støjreduktionen
  • Basfattige

Læs hele testen af Sony MDR-NC7 hos Lyd & Billede/Gear

Sennheiser PCX 250-II - Spilleglade rejsekammerater

(Bedst i test)

Høretelefonerne fra Sennheiser er små og pæne, og det mærkes, at der er brugt tid på komfort og smart design. Høretelefoner, som er designet til at tage med på rejsen.

Det her er spilleglade små høretelefoner, der passer til dig, som rejser meget. Uden støjreduktion lyder de ikke bedst, men med støjreduktionen tændt er det bare at slappe af og nyde rejsen. Omtrent sådan som det skal være, med tanke på prisen.

Pris:

  • 1.320 kr.

Plus:

  • Lyden
  • Pasformen
  • Volumenkontrol

Minus:

  • Ingen forlængerledning
  • Lyden uden støjreduktion

Læs hele testen af Sennheiser PCX 250-II hos Lyd & Billede/Gear

Audio-Technica ATH-ANC23 - Små, men gode

Grunden til, at nogle foretrækker in-ear høretelefoner, kan være mange. Bl.a. at de fylder mindre i bagagen, og at de ikke er så iøjnefaldende.

Klassiske stykker med strygere og klaver passer som fod i hose til disse høretelefoner, og hvis du fodrer dem med basrige sange, leveres de på en behagelig måde.

Pris:

  • 498 kr.

Plus:

  • De formbare ørepropper

Minus:

  • Ingen forlængerledning

Læs hele testen af Audio-Technica ATH-ANC23 hos Lyd & Billede/Gear

Sony MDR-NC100 - Stilfulde med mange finesser

Her er det in-ear høretelefoner, der stiller op til start. Sony MDR-NC100 er ikke blot stilfulde, de har også mange små finesser.

Hvis du sætter pris på knapper, blinkende lys og lydeffekter, kan det her være høretelefonerne for dig. At de desuden har god støjreduktion, er en ekstra bonus. Lyden uden støjreduktion er imidlertid ikke noget at prale af.

Pris:

  • 899 kr.

Plus:

  • Lyden
  • Stilfulde

Minus:

  • Lyden uden støjreduktion

Læs hele testen af Sony MDR-NC100 hos Lyd & Billede/Gear

LÆS OGSÅ: Test: Hovedtelefoner på farten

Test: Hovedtelefoner på farten

11-05-2011: Man behøver ikke gå på akkord med lydkvaliteten, når man hører musik fra en bærbar afspiller. Læs artikel

Test: Hovedtelefoner til sport

03-08-2010: Træningen bliver sjovere med musik, så vi har testet tolv barske sportshovedtelefoner. Læs artikel

Test: Otte hovedtelefoner

25-05-2009: Hovedtelefoner kan give knaldgod lyd for få penge, men udvalget er enormt. Og det er ikke let at vælge, den som passer bedst. Blandt disse otte hovedtelefoner til priser fra 850 til 1.295 kr. skjuler sig flere perler. Læs artikel

Test: Stor test af hovedtelefoner til træning

07-06-2014: Sportshovedtelefoner sidder som støbt, lyder sejt og kan tåle belastningen ved træning. Læs artikel

Test: Stor lyd i lille indpakning

03-04-2013: Hovedtelefoner bruges af de fleste. Vi har testet nogle af de små in-ear modeller. Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...