Find mere om:
Nyd musikken i ro, når du flyver | elektronik.guide.dk

Nyd musikken i ro, når du flyver

Philips nye hørebøffer lukker støjen effektivt ude, når du flyver eller arbejder. De kommer også i en model, der kan sættes direkte i strømstikket iPhone, så du slipper for at oplade

Musik på farten er blevet populært – men intet er så irriterende som at få musikken forstyrret af omgivelsernes støj; ikke mindst i et fly.

Philips har netop sendt en støjdæmpende hovedtelefon på markedet – og om kort tid følger en tilsvarende, som sluttes direkte i Lightning (strømstikket) på Apples iOS-enheder, så du ikke er afhængig af batterier og dermed at skulle oplade hovedtelefonen.

Det er verdens første støjdæmpende hovedtelefoner med Lightning-tilslutning – en tilslutning, Philips også var først med for et par måneder siden, hvor hovedtelefonerne M2L blev sendt på markedet.

NC1L, hvor L’et signaler at strømme kommer fra Lightning-stikket, har tre indstillinger:

ACN, hvor baggrundslyden effektivt holdes ude. Open-ear, hvor du kan følge med i, hvad der foregår omkring dig. Natural voice, hvor ACN er kalibreret, så du på behagelig vis kan føre telefonsamtaler via den indbyggede mikrofon.

Apropos batterier, så har den anden udgave, Fidelio NC1, en praktisk finesse: Hvis du løber tør for strøm, så er det kun støjdæmpningen, der ikke virker. Du vil fortsat kunne bruge hovedtelefonen til at høre musik med, oplyser Nordic Marketing Manager Jakob Axelsson fra Gibson Brands, som står bag Philips’ audioprodukter.

Han tilføjer, at du kan flyve om på den anden side af jorden før du via usb-stikket skal genoplade hovedtelefonen, da batteriet rækker op til 30 timer.

Hovedtelefonerne er i begge udgaver on-ear, så de sidder uden på ørerne, og denne type er valgt med omhu, fordi det gør hovedtelefonerne små, lette og elegante, så de er nemme at have med på rejse. Faktisk foldes de elegant sammen, så de kan ligge i en hånd.

Når du har dem på, sørger de skumfyldte ørepuder - som sidder ergonomisk korrekt - for at de er behagelige at have på i længere tid.

Active Noice Cancelling, ANC, handler om at blokere for udefrakommende støj, som opfanges af fire indbyggede mikrofoner. Det gør, at baggrundsstøjen effektiv lukkes ude – uanset om den er høj- eller lavfrekvent.

De leveres i en elegant rejsetaske, og der følger flyadapter med.

Fidelio NC1 har en vejledende pris på 1.999 kroner, mens
Fidelio NC1L koster 2.499 kroner. Hovedtelefonerne kan købes nu.

Philips Fidelio NC1.

Partner

AOD-logo_BOXstreg.png

Denne artikel er blevet til i samarbejde med Alt om DATA.
Læs flere nyheder, artikler, guides og test på altomdata.dk.

Test af seks Bluetooth-hovedtelefoner

19-04-2014: Hovedtelefoner uden ledninger i vejen er en praktisk og fristende løsning, men ikke helt uproblematisk. Læs artikel

Test: Stor lyd i lille indpakning

03-04-2013: Hovedtelefoner bruges af de fleste. Vi har testet nogle af de små in-ear modeller. Læs artikel

Test af trådløse hovedtelefoner

07-09-2011: Med trådløse hovedtelefoner undgår man både problemer med naboer og at falde i ledninger. Læs artikel

Test: Musik og tale fra mobilen

21-07-2011: Fungerer trådløse hovedtelefoner sammen med mobilen, når det gælder samtaler? Få svaret her. Læs artikel

Test: Hovedtelefoner på farten

11-05-2011: Man behøver ikke gå på akkord med lydkvaliteten, når man hører musik fra en bærbar afspiller. Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...