Find mere om:
Onkyo-hovedtelefoner til kræsne ører | elektronik.guide.dk

Onkyo-hovedtelefoner til kræsne ører

Onkyo lancerer tre flagskibsmodeller til højtopløst lyd.

Onkyo ønsker at fremhæve fordelene ved højtopløst lyd med tre nye hovedtelefon-modeller. A800 og H900M er af typen med ørekopper, mens E900M er ørepropper.

LÆS OGSÅ: Test af Onkyo E700M øretelefoner

Seriøse ørepropper

Ørepropperne E900M er ifølge pressemeddelelsen de mest avancerede in-ear-hovedtelefoner på markedet.

Propperne har tre højttalerenheder i hvert øre, hvoraf den ene er en normal dynamisk, og de to andre er af typen balanceret armatur. Trevejskonstruktionen adskiller bas, mellemtone og diskant for bedre dynamik og renere lyd i hvert frekvensområde.

Og ikke mindst loves vi en fyldigere bas. E900M dækker frekvensområdet 5 Hz – 40 kHz, med andre ord hele hørbare område og mere til.

En lille fjernbetjening sidder på kablet, og der er indbygget mikrofon til telefonopkald og stemmestyring af mobiltelefonen.

Men de kan selvfølgelig også bruges med andre typer af musikafspillere, samt på hjemmeanlægget.

Onkyo_A800_detalj.jpg

Større ørekopper

Derefter er der de to større hovedtelefon-modeller A800 og H900M. A800 bruger 50 mm store højttalerenheder, som lover lyd af høj kvalitet. 32 ohms impedans og 100 dB følsomhed burde betyde, at hovedtelefonerne vil fungere fint også med bærbart udstyr.

Men da der er tale om en åben konstruktion, som er akustisk utæt i begge retninger, kan de ikke anbefales til støjende miljøer såsom tog, undergrundsbaner og fly.

Du bliver næppe heller populær i et åbent kontorlandskab, når andre tvangsindlægges til at høre din musik.

Derfor er det godt, at der også findes en lukket model, H900M. Også disse har 50 millimeter-elementer, og vi loves »præcis diskant, klar og åben mellemtone og dyb, afbalanceret bas, uanset volumen.«

Den akustisk lukkede struktur holder udefra kommende støj ude, og dine omgivelser er ikke nødt til at lære din musiksmag at kende. Lukkede konstruktioner har desuden ofte en fyldigere basgengivelse end åbne.

LÆS OGSÅ: Supertyndt Ultra HD-tv fra TCL

H900M dækker ligeledes frekvensområdet 5 Hz – 40 kHz. De har en impedans på 16 ohm og en følsomhed på hele 105 dB. Med andre ord burde de kunne fungere fint med bærbare afspillere, og har derfor også indbygget mikrofon til håndfrie opkald og fjernbetjening af musikken.

Vi har kun fået priserne i euro:

  • E900M EUR 399,99 (ca. 3.000 kr.)
  • A800 EUR 399,99 (ca. 3.000 kr.)
  • H900M EUR 299,99 (ca. 2.250 kr.)

Hovedtelefonerne lanceres i marts 2016.

Partner

lyd og billede.png

Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet om forbrugerelektronik Lyd & Billede.
Læs flere nyheder og test om gadgets og elektronik til hjemmet på lydogbillede.dk

Test af 10 hovedtelefoner - Hi-fi direkte i ørerne

05-06-2016: Smid lidt ekstra på bordet for hovedtelefonerne og få grådfremkaldende musikoplevelser på samlebånd. Læs artikel

Test af Audio-Technica ATH-MSR7

17-06-2015: Superopløst lyd til kræsne ører. Læs artikel

Test: Hjemmebiografens gladiatorer

20-02-2012: Topmodellerne blandt surroundreceivere kæmper om den ultimative hjemmebiografoplevelse. Læs artikel

Test af Fostex HP-A8

03-05-2016: Denne Fostex-forstærker har få begrænsninger, men så må du også være villig til at betale for det. Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...