Find mere om:
Test af BeoPlay H7 | elektronik.guide.dk

Anmeldelse: BeoPlay H7 omfavner ørerne

Høretelefonerne BeoPlay H7 er et yderst komfortabelt headset - men den sidste finpudsning savnes.

En gang i mellem må mobiltilbehør gerne være ekstra lækkert, og det er her, BeoPlay fra B&O passer lige ind. Bang og Olufsens datterselskab arver nemlig mange af designdyderne, men forener dem med mange moderne tilslutningsmuligheder.

Nyeste kreation fra Struer er H7, som er et full-size headset, der tager lillebror H6 og giver det den store trådløse behandling.

Den rummer nu et batteri, hvilket øger vægten til 280 g, men så slipper du også for kabler og kan i stedet bruge Bluetooth 4.1 med aptX lossless. Trådløs frihed uden kompromiser!

H7-15JS-11god.jpg

Specifikationer BeoPlay H7:

  • Mål: 197 x 225 x 40 mm, 280 g
  • Lyd: 2 x 40 mm elektrodynamisk driver, 20-22.000 Hz
  • Følsomhed: 102 dB/mW @ 1 kHz
  • Batteri: 770 mAh udskifteligt, op til 20 timer, micro-USB-port til opladning
  • Forbindelse: Bluetooth 4.1 aptX lossless og AAC, 1,2 m ledning og 3,5 mm mini-jack
  • Øvrigt: Mikrofon
  • Pris: 3.299 kr.

Yderst, yderst behageligt

Memory foam og lammeskind – det lyder komfortabelt, og det er det i den grad også.

H7 er et stort on-ear headset, men i brug er det dog hurtigt glemt, for den omfavner ørerne som to bløde bamselinepuder. Det slutter glimrende om ørerne, men det bliver kun bedre med tiden, for skummen i puderne skulle med tiden forme sig til dine ørers topografi.

Det hele er holdt sammen af en aluminiumsramme beklædt med kraftigt læder, hvilket både ser nydeligt ud, men samtidig forstår at give nøjagtig den rette modstand, til at den ikke let flyver væk og ikke strammer for meget om hovedet.

Den nærmest perfekte udformning betyder derfor også, at jeg har nydt timelange sessioner med headsettet – noget som er sjældent med store on-ear hovedtelefoner.

H7-15JS-10god.jpg

Touch-interface og trådløs lyd

De lange seancer med musik og film i ørene kan foregå via det 1,2 meter lange kabel – men det er en oldnordisk løsning og udnytter ikke H7's største styrke: den trådløse ’Bluetooth 4.1 aptX Lossless’-forbindelse.

Det lange og tekniske navn dækker over det bedste, der fås i trådløs lydforbindelser i dag, en standard der giver Hi-Fi-lyd med minimal forvrængning.

Parringen foregår via mobilen eller din bærbares Bluetooth-menu og ved at skyde en knap frem på headsettet. Her er dog ingen NFC-chip til at lette parringsdansen.

Styringen foregår ved touch, hvilket kræver lidt tilvænning. Det føles lækkert med den anodiserede touch-flade, men det omsættes til tider til fejltryk, så musikken stopper i stedet for at skrues op eller omvendt.

Flot, neutral lyd

B&O og Beoplay er synonym med dansk kvalitetslyd, og H7 håndhæver den tradition. Lyden er flot, rank og detaljeret – de to 40 mm drivere lyder glimrende i det halvåbne kabinet.

Lydbilledet er, som hos resten af BeoPlays line-up, neutral i gengivelsen – hvilket måske vil skuffe de mest bashungrende lyttere derude. Men det er et kompromis, der klæder H7’s noble rødder og ambitioner.

Men med et prisskilt over de 3.000 kr. bør man også forvente noget ud over det sædvanlige, en signaturlyd – og her synes jeg, at H7 falder lidt til kort.

H7-15JS-08god.jpg

De praktiske detaljer

Du får altså rigeligt med vellyd med H7, men den trådløse frihed varer ikke længere, end hvad batteriet kan levere – hvilket er godt 10 timer. Det er nok til en hel dag, men altså langt kortere end de 20 timer, som BeoPlay lover.

Hovedtelefonerne leveres med en blød stofpose, hvilket er nødvendigt, for den fine aluminium bliver desværre let ridset, mens du rejser. En anden lidt dum detalje er, at USB-kablet på 20 cm er alt for kort.

H7-15JS-13god.jpg

Lækker, befriende og dyr

BeoPlay H7 er en fornøjelse at bruge, for det er et af de mest behagelige headsets, jeg har oplevet til dato – og den trådløse oplevelse er mere end befriende.

Når lydkvaliteten samtidig er glimrende, og designet er både underspillet og nobelt, er der meget at prise i dette headset.

Alligevel kan jeg ikke helt forlige mig med slutregningen på små 3.300 kr. – for du kan altså få uhyre god lyd i dette prisleje hos andre producenter. Når H7 samtidig trænger til lidt finpudsning af interfacet, finishen og tilbehøret, så ryger topkarakteren.

Vi lander derfor på 4½ ud af 6 stjerner.

Fordele:

  • Yderst komfortabel
  • Sidder tilpas fast
  • Flot, neutral lyd
  • 10 timers trådløs frihed

Ulemper:

  • Holder ikke i de lovede 20 timer
  • Dyr
  • Finishen bliver let ridset

Partner

mobilsiden_logo_med_hymanoid (1).png

Denne artikel er blevet til i samarbejde med Mobilsiden.
Læs test af alle mobiler og nyheder om telefoni og gadgets på mobilsiden.dk

Test af trådløse hovedtelefoner, B&O BeoPlay H8

22-03-2015: B&O’s første støjreducerende hovedtelefoner er luksus fra inderst til yderst. Læs artikel

Test af Bang & Olufsen BeoPlay H6

09-11-2013: Til prisen findes der andre alternativer med bedre lyd. Men der er langt mellem dem med lige så god komfort. BeoPlay H6 sidder som puder af edderdun på ørerne! Læs artikel

Nyhed: Støjreducerende, fleksible ørepropper

02-10-2015: BeoPlay udsender robuste, men lette ørepropper for rejsende. Læs artikel

Test af Bang & Olufsen BeoPlay H2

10-03-2015: Letvægtshovedtelefoner med lækker lyd og overraskende skub i bunden. Læs artikel

Test af Marantz H D-DAC1

19-02-2015: Test: Vil du have god lyd i hørebøfferne? Marantz HD-DAC1 er en hovedtelefon-forstærker med DAC og mere til. Og den er fantastisk til prisen! Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...