Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Test af Sonus faber Lilium | elektronik.guide.dk

Test: Sonus faber Lilium - Guddommelig lyd

Nogle af verdens dyreste højttalere er også nogle af de bedste, vi har hørt.

High-end højttaler
Sonus faber Lilium
Sonus faber

Plus:

Vidunderligt design og lydkvalitet af en anden verden. De sætter virkelig musikken i højsædet som få andre højttalere, vi har testet. At høre Lilium-højttalerne spille sætter varige spor i sjælen.

Minus:

De kræver meget plads og en eksklusiv forstærker, og de koster lige så meget som en Mercedes.

Livio Cucuzza var hurtig til at trække et klæde over højttalerne, som endnu ikke var et færdigt produkt. Ingen skulle se dem, for deres eksistens var en hemmelighed. Chefdesigneren hos Sonus faber ville helst vente med debuten på sit største projekt hidtil: Store, gulvstående high-end højttalere.

Anledningen var lanceringen af de små Sonus faber Ex3ma, der skulle laves i 30 eksemplarer for at markere antallet af år, der er gået siden lanceringen af Extrema, deres måske mest opsigtsvækkende konstruktion hidtil.

Mens Livio talte i ét væk om Ex3ma, havde jeg mest af alt lyst til at rive stoffet af de gulvstående skønheder og i stedet stille spørgsmål om dem.

Genus lilium

Sonus faber har lavet større og dyrere højttalere før. De enorme Aida koster næsten en million og efterlader et varigt indtryk i sjælen, efter at man har hørt dem. Men de er ikke lige så smukke som de organisk formede Lilium. Opkaldt og formet efter blomsterne i liljefamilien (Genus lilium).

Cucuzzas design er usædvanligt for højttalere til omkring en halv million. Hvis man ser på TAD’s, JBL’s eller Wilson Audios højttalere i samme prisklasse, er det tydeligt, at Sonus faber Lilium ikke er typiske high-end højttalere. Med deres 160 cm troner de som velproportionerede skulpturer på parketgulvet, og de buede sider får dem til at se meget slanke ud.

Sonus_faber_Lilium_crossover.jpg

Guddommeligt

Jeg har haft flere lejligheder til at beundre den smukke form og den udsøgte kvalitet, som Sonus faber har bekostet på Lilium-højttalerne. Men det var ikke før jeg fik dem hjem, at jeg virkelig blev slået i gulvet.

Ikke kun fordi de spiller så vanvittig højt, som de gør på en kraftig forstærker, men fordi de skræller alt overflødigt væk og efterlader musikken nærmest hudløs, upåvirket af farvninger og begrænsninger i dynamik eller klangbund.

Med en MacBook Air med musik via USB-porten, en Rega RP8 pladespiller og en McIntosh MCD500 cd-afspiller som lydkilder havde jeg et godt udgangspunkt for at komme ind under huden på højttalerne. I stedet var dem, der krøb ind under huden på mig.

Det meste af tiden brugte jeg McIntoshs alsidige MA8000-forstærker med DAC og Mark Levinsons nye integrerede No. 535, ligeledes med DAC.

cover(7).jpg

Sonus_faber_Lilium_infra_sub.jpg

Og de spiller fantastisk. Mægtigt. Guddommeligt!

Den originale indspilning af “One for My Baby” fra 1943 med en ung Frank Sinatra lyder så frisk og moderne, at man skulle tro, den var indspillet i går. Ud over kompressionen i den gamle mikrofon lød den forbavsende klart og skræmmende livagtigt.

Beiruts “Payne’s Bay” satte højttalernes dynamik på prøve. Trommer og orgel i skøn forening tordnede ud i rummet med et tryk som en jumbojet, og jeg var nødt til at skrue ned, meget ned. Det er sjovt, som man tror, at man spiller lavt, men fordi det er så klokkeklart og uforvrænget, mærker man ikke, hvor høj lyden egentlig er.

Den dybe bas fra orglet var næsten lidt for meget, men heldigvis kan man dæmpe dybbassen en tand og få de dybeste toner under kontrol. Den dynamiske kontrast har jeg kun hørt lige så god fra Magicos og TAD’s store højttalere, men ingen af dem giver samme format til musikken.

Lilium 2(0).jpg

Sælg din sjæl!

Man kan male et uendelig stort billede af Lilium-højttalernes fortræffelige evne til at gengive musik så nådesløst ærligt og neutralt, at man må knibe sig i armen. At de er noget af det bedste, vi har testet til dato, er hævet over enhver tvivl. Det er definitivt de mest attraktive high-end højttalere, vi har testet, og en sjældent vellykket kombination af kvalitet, design og ydelse.

Prisen er selvfølgelig helt vanvittig, men det er oplevelsen med disse højttalere også!

Læs den fulde test hos Lyd & Billede

  • 3,5-vejs basrefleks
  • Integreret 26 cm subwoofer
  • 20 Hz – 35 kHz frekvensområde
  • 92 dB/4 ohm følsomhed
  • Valnød el. rødlakeret kabinet
  • 160 x 49 x 70 cm / 103 kg
  • Pris: 550.000 kr.

Partner

lyd og billede.png

Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet om forbrugerelektronik Lyd & Billede.
Læs flere nyheder og test om gadgets og elektronik til hjemmet på lydogbillede.dk

Test af Dynaudio Contour S 3.4 Limited Edition

03-04-2016: Her har Dynaudio taget en vinderopskrift og spenderet lidt mere på de vigtigste komponenter. Resultatet er musikalsk altædende højttalere, som på flere områder kan sammenlignes med de allerbedste. Læs artikel

Test af Technics R1

27-05-2015: Test: Technics er tilbage med et anlæg, der byder på musikmagi i eventyrklassen. Men det koster også det halve kongerige. Læs artikel

Test af Sonus faber Olympica I

20-01-2015: Test: Sonus faber Olympica I højttalerne er små, men kan let hamle op med langt større højttalere. Her får man italiensk håndværk og smuk lyd i skøn forening. Læs artikel

Test: Her er årets bedste højttalere

28-12-2014: Årets kavalkade indeholder et eventyrligt udvalg af højttalere i alle prisklasser, størrelser og faconer. Læs artikel

Test af seks gulv-højttalere - Drømmelyden er her!

12-05-2013: Det eneste, der står imellem dig og drømmelyden, er højttalere, der er gode nok. Du kan stoppe eftersøgningen her. Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...