Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Test: Vi finder de bedste højttalere til.. | elektronik.guide.dk

Test: Vi finder de bedste højttalere til ferien

Hvor sjovt er det at ligge på hotelsengen og lytte til musik i høretelefonerne? Nej, tag et par rejsehøjttalere med og inviter naboen til party.

Vi tager flere og flere musikapparater med os på rejse. Ikke nok med at de fleste selvfølgelig pakker MP3-afspilleren – mange har også en mobiltelefon, som kan spille musik. På ferieturen kunne du måske tænke dig at høre afslappende reggae på stranden eller dansemusik om aftenen.

Løsningen er selvfølgelig at tage højttalere med sig, som kan kobles op til apparaterne, når det passer dig. Afhængig af hvilken slags musikafspiller man er i besiddelse af, findes der forskellige løsninger.

Har man en iPod kan man bruge højttalere med docking tilkobling. Ikke nok med at man får den bedste lyd – man får over i købet mulighed for a styre afspilleren. Højttalere som kobles til udgangen til høretelefoner er de mest fleksible, da man kan bruge dem til stort set et hvilket som helst apparat.

Har mobiltelefonen ikke udgang til høretelefoner er Bluetooth en god løsning. Så slupper man også for kabler.

Creative Travelsound 400

Med et fiffigt format og en fantastisk batteritid er Travelsound som skabt til rejsen. Det er bare synd, at musikken lyder livløs og kedelig.

Creatives højttalere har et lidt anderledes format, som minder om en foldekniv. Når det er på tide at pakke dem sammen, kan man ganske enkelt klappe elementerne ned, så de er beskyttet af stativet. Til trods for at det er plast, føles konstruktionen stabil, og konstruktionskvaliteten er over middel. Når det gælder tilkoblinger, har man ikke mange valg. Der er kabel til line indgang fra højttaler-udgangen, der skal bruges. De fire AAA-batterier giver imponerende nok 35 timers spilletid.

Diskanten er vældig god, men mellemregisteret er derimod forbavsende dårlig. Det lyder indestængt, hvilket bevirker, at det meste af musikken savner liv og engagement. Godt nok kan man lytte til musikken på standen, men de svage lydressoucer gør, at de ikke uden videre holder til at arrangere spontant party på verandaen.

Pris: kr. 449,00

Kensington FX 300

Skal man udsætte musikafspilleren og højttalerne for en lidt barsk behandling, har Kensington en smart og billig løsning, selv om lyden ikke er den bedste.

De fleste producenter plejer at nøjes med at lave højttalerne små og til tider ekstra robuste. Kensington går et skridt længere og beskytter også musikafspilleren. Beskyttelsen består ganske enkelt i en vatteret taske, hvor man kan lægge afspilleren i. Tilslutningen til afspilleren sker med en kabel til hovedtelefon-udgangen, så det fungerer med næsten alle musikafspillere. Strømmen kommer fra 2 AA-batterier i en lomme i låget.

At bygge højttalerelementerne ind bag en skal er selvsagt ikke optimalt, hvis man er ude efter god lyd. Det lyder helt enkelt indelukket og dæmpet, hvilket gør, at man ikke kan spille specielt højt. Skal man sige noget positivt, så spiller de alligevel sommerlig popmusik på en overraskende smidig og engagerende måde.

Pris: kr. 228,00

Nokia MD-6

Uden nogen fiksfakserier og med en idiotsikker håndtering kan hvem som helst nyde musik fra Nokias mærkeligt udformede højttalere.

Dette er nok et af de underligste formater, som findes på en rejsehøjttaler. I sammenklappet form ligner den en forvokset læbestift. Men når man lukker låget op, afsløres to små højttalerelementer. De fire AAA-batterier giver den en af de bedste batteritider i testen.

Som sædvanligt er det mellemregisteret, som gengives bedst, hvilket også er det absolut vigtigste, hvis vi skal have mulighed for at nyde musikken. Sommer-balladerne lyder varme, men basregisteret og diskanten klarer ikke mere avanceret musik. Højttalerne er dog stadig gode, hvis man bare skal have dem med i en picnickurv til en romantisk sommerudflugt.

Pris: kr. 249,00

Philips SBA1500

Latterligt billige højttalere, som lyder helt godt, og som tåler transport uden at gå i stykker. Lige hvad man har brug for ved stranden.

Selv Philips har slået sig løs ved formgivningen. Udslået ser de muligvis helt normale ud med to smukke højttalere og en midterkonsol. Men det fiffige er, at når man skal pakke dem ned, så klemmer man højttalerne fast i den solide gummiliste og vips har man en bold, som beskytter mod farer. Alle kablerne kan snurres rundt om æsken, og de holdes på plads og beskyttes af gummilisten.

Når man tænker på prisskiltet, er Philips` højttalere forbavsende gode. Diskanten klarer næsten at tackle de virkelig høje toner, og der findes antydning af bas. Selvfølgelig må man holde sig til enklere musik, men til det formål er de faktisk helt brugbare. Og at man kan lytte til musik overalt, er jo faktisk det vigtigste med højttalere som disse – ikke at de nødvendigvis lyder helt i top.

(BEDSTE KØB)

Pris: kr. 190,00

Saitek A-100

Lækker formgivning og god konstruktionskvalitet lover godt. Men fravær af kontrol over apparatet og lyden, ja så bliver det en skuffelse.

God udformning på højttalerne lader til at være temaet i denne test. Saitek kører på med en afrundet, trekantet form, og man spekulerer på, hvor opbevaringseffektiv den egentlig er. Konstruktionskvaliteten må siges at være rigtig god. Højttalerne føles solide, og et højttalergitter i metal beskytter elementerne mod skader. Men på trods af fire AAA-batterier er holder de kun middelmådigt.

Så længe man nøjes med at høre pop på balkonen, mens man nipper til en afslappende drink før middagen, bliver man sikkert ganske tilfreds med lyden. Det er et relativt åbent lydbillede, og diskanten er godkendt. Men lytter man lidt mere opmærksomt eller forsøger sig med trip hop, er det ikke så sjovt længere. Til trods for basporten er de lave frekvenser fraværende, og i mellemregisteret grøder det let sammen.

Pris: kr. 399,00

Altec Lansing Soundblade

Med et praktisk format og udmærkede muligheder i kombination med musikmobilen er Soundblade et fristende alternativ.

Til forskel fra de fleste andre modeller i testen, er disse højttalere helt flade. Man kan altså godt putte dem ned i rejsetasken blandt tøjet i sidste sekund uden at være nød til at pakke om. Tilslutningen sker via Bluetooth, men vil man koble en MP3-afspiller til, der ikke har det, går det fint med almindelig kabel fra udgangen til høretelefoner. Smart nok er der indbygget mikrofon, så man kan bruge Soundblade som højttalertelefon.

Det er ganske enkelt svært at få noget særlig bas ud af så flade højttalere, og når det gælder diskanten, er det ikke så meget omfanget som finesse, der savnes. Alt i alt bliver det lidt kedeligt og ikke særligt fængende. Men hvad kan man egentlig forvente i dette format? Mellemregisteret er godt, og det går fint med at spille tilstrækkeligt højt på et hotelværelse. Skal man høre lidt popmusik i ferien, går det fint an.

Pris: kr. 799,00

JBL OnStage Micro

En iPod dockingstation, som kan kobles fra og tages med som transportabel højttaler, er en god ide. Alt-i-et synkronisering og musiklytning.

JBL OnStage kan bruges som iPod dockingstation, i og med at der findes en USB kontakt på bagsiden. Her finder man desuden en line-indgang, så man også kan koble apparater af andre mærker til, og en udgang så man kan koble iPoden til stereoanlægget. De fire AAA-batterier påstås at kunne holde i op til 24 timer. Den lille fjernbetjening fungerer godt.

Det eneste, som virkelig er værd at klage over, er, at højttalerelementerne er vinklet skråt opad. Danser man ikke vildt rundt i rummet, kan man jo prøve at stille dem på gulvet for at få lidt mere direkte lyd. Bassen er selvsagt tynd, og diskanten har ingen præcision, men det må man leve med. OnStage spiller da også glat og ganske fængende, og det er vel også det vigtigste, når man får lyst til at spille reggae efter et par Piña Coladas på hotelbalkonen.

Pris: kr. 799,00

Logitech Pure-Fi Anywhere

Prioriterer man god lyd frem for format og vægt, er der ingen tvivl om, at Pure-Fi er det bedste valg til dans på hotelværelset.

Logitechs løsning er noget, man pakker ned i rejsetasken, hvis man skal rejse til Ibiza i to uger og regner med fest og farver på hotelværelset. Både størrelse og vægt er langt over middel. Med et apparat som dette, får man selvfølgelig indbygget opladeligt batteri, som også kan lade iPod´en, selv om driftstiden ikke er specielt imponerende. Musikken styrer man direkte fra iPod´en, eller også kan man benytte den udmærkede fjernbetjening.

Med denne størrelse får man også flere og større højttalerelementer. Og ganske rigtigt så lyder Pure-Fi meget godt. Hi-fi er det selvfølgelig ikke, og der er brister i det øvre register. Men i denne sammenhæng kan man ikke være så nærtagende. Uanset om vi spillede pop, rock eller reggae på dem, havde de ingen problemer med at få os i festhumør. Bare dette gør det værd at rydde pladsen i rejsetasken.

(BEDST I TEST)

Pris: kr. 1.049,00

Parrot Party

Et handy format og praktisk trådløs tilslutning giver plus point, men musikaliteten er den store overraskelse i Parrots tophøjttaler.

At døbe højttalere ”Party” er lidt risikabelt. For os signalerer det, at her er det ungdommen, der er målgruppen, og at det er vigtigere, at det ser cool ud, end at de lyder godt.

Højttalerne er imidlertid forbavsende dybe, noget som giver plads til gode elementer, elektronik og store batterier. De er samtidig rigtig velkonstruerede og har en flot finish. Tilslutningen gøres mest effektivt med Bluetooth fra mobiltelefonen eller pc´en.

Foretrækker man en anden musikmaskine, så findes der en line-indgang på bagsiden. Batteritiden er derimod en skuffelse. Dette er testens store overraskelse. Der er selvfølgelig brister, men det kompenseres der for med en musikalitet, som slår alle de andres. Vil man slippe for ledningerne og få den bedst mulige lyd, er det ingen tvivl om, at det er Parrot, der skal stå for festen.

Pris: kr. 1.049,00

Sony Ericsson MBS-100

En anderledes formgivning og en meget behagelig lyd er ikke dårligt og med trådløs tilslutning til denne pris, er det kun at vende tommelfingeren opad.

Denne miniature globus er helt enkelt en rund højttaler i Gallos ånd. For at tilslutte den til musikmobilen, benytter man Bluetooth. Ønsker man i stedet at bruge ledninger, findes der også en line-indgang. Knapperne begrænser sig til én strømafbryder og én Bluetooth. Der burde være indbygget et kraftigere batteri, da en opladning desværre ikke holder specielt længe.

Hvis ydersiden antyder leg, så er lyden desto mere seriøs. Som sædvanlig har vi synspunkter i begge ender af registeret, men med tanke på prisskiltet, skal man ikke stille for høje krav.

Når det er sagt, så lyder de faktisk forbavsende godt. Der er ikke så meget bas, der bidrager med tyngde til musikken, men lydbilledet er åbent og fint. Ved bassinkanten med en kold øl kan man godt lade omgivelserne høre de nyeste sommer hits.

Pris: kr. 499,00

Læs også: Nye elektrostater fra Martin Logan

Test: Otte bærbare højttalere

12-04-2010: Hvorfor tage anlægget med, når man kan få bærbare højttalere til mp3-afspiller og musikmobil? Læs artikel

Test: Stortest: Seks højttalere til din mobil

21-04-2009: Med bærbare højttalere kan du lave din musikmobil om til et lille stereoanlæg. Perfekt når du er på tur! Priserne i denne test ligger på 299-1.299 kr. Læs artikel

Test: Find de bedste rejsehøjttalere

06-04-2011: Her er højttalerne, som pepper havefesten op eller gør aftenen på hotellet mere hyggelig. Læs artikel

Test: Otte stereohøjttalere til pc'en

03-03-2009: Musik på computeren er blevet helt almindeligt, og vi hjælper dig med at finde de bedste stereohøjttalere til skrivebordet. Læs artikel

Test: Ni højttalere til iPod'en

09-02-2011: Flere og flere har musik på mobil eller iPod. Vi tester apparaterne, som slipper musikken løs. Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...