Find mere om:
Velklædte højttalere | elektronik.guide.dk

Velklædte højttalere

Med Linns nye 5-serie kan du selv vælge udseendet. Kunne det friste med et par skotskternede højttalere?

De fleste tænker nok på Bang & Olufsen eller Libratone, når de ser højttalere indpakket i fashionable modetekstiler. Nu har den traditionsrige skotske hi-fi-producent Linn Products også set sit snit til at pynte op i prangende farver.

Den nye 5-serie består indtil videre af to gulvhøjttalere, 520 og 530, som begge leveres med heldækkende stofbeklædning, der er prydet med en række forskellige farver og mønstre.

linn-530-636x452.jpg

Aktive højttalere

Under den ulastelige påklædning er der tale om relativt avancerede højttalere med indbygget forstærker, samt Linns digitale Exakt delefilter-teknik og ikke mindst Space Optimisation, der finjusterer lyden til dit lytterum.

530 er den største af de to: en tre-vejs-højttaler med Isobarik bassystem i bunden, hvor to 6 tommer basenheder spiller i tandem.

LÆS OGSÅ: Ville du købe denne fjernbetjening?

Linn har tidligere lanceret Exakt som et tilbehør til sine high-end højttalere, Akudorik. 5-serien er designet med Exakt fra begyndelsen, og skal efter sigende lyde “bedre end nogle andre højtalere i samme størrelse”.

Lyden vil også blive fintunet til det valgte stof (tykt eller tyndt set i forhold til graden af lydabsorption)

Integrated-Exakt-Module-series-5.jpg

5-serien er designet til at blive brugt sammen med en lydkilde fra Linn, og du skal derfor have en Linn DS musikafspiller eller DSM-forstærker med Exakt Link for at kunne bruge højttalerne.

Priserne på henholdsvis ca. 140.000 kr. og 110.000 kr. inkluderer en Linn Akurat DSM musikafspiller og forhåbentlig også en temmelig nydelig påklædning.

LÆS OGSÅ: Trådløs high-end højttaler

Højttalerne blev lanceret med stor fanfare i London i sidste uge, men vil inden længe vil være tilgængelige hos lokale Linn-forhandlere.

Partner

lyd og billede.png

Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet om forbrugerelektronik Lyd & Billede.
Læs flere nyheder og test om gadgets og elektronik til hjemmet på lydogbillede.dk

Test af System Audio pandion 30

25-07-2016: Open source-projekt har udviklet sig til en højttalerserie, der vover at kæmpe på lige fod med de bedste. Læs artikel

Test af Vienna Acoustics Liszt

10-11-2014: Unikke østrigske højttalere med førsteklasses lydbillede, som man kan blive afhængig af. Læs artikel

Test af McIntosh XR200

22-07-2014: Sjældent har musikken været så dundrende fysisk, og lydbilledet så gigantisk. XR200 er nogle af de mest kontante high-end højttalere, vi har hørt. Læs artikel

Nyhed: Whisky-udgave af Linn LP12

24-09-2013: Jubilæumsudgaven af Linns klassiske pladespiller er bygget af whiskyfade og fremstilles i bare 40 eksemplarer. Læs artikel

Test af Naim Ovator S-400, Linn Majik Isobarik

21-02-2012: Producenterne Naim og Linn har begge mange spændende lydprodukter på samvittigheden. Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...