Find mere om:
Oculus Rift-grundlægger: »Din "lorte-PC".. | elektronik.guide.dk

Oculus Rift-grundlægger: »Din "lorte-PC" er den største barriere mod virtual reality«

Mangt og meget bliver skrevet om de fascinerende, virtuelle verdner, som vil åbne sig, når den længe ventede VR-brille fra Oculus Rift lander på hovederne af alverdens forbrugere i første kvartal af 2016.

Men der bliver skrevet knap så meget om, at den brede befolkning slet ikke kan bruge VR-brillen, når den lanceres. Grunden er, at deres computere ikke er kraftige nok, ikke er af den rigtige model eller ikke har det rigtige styresystem.

Først og fremmest skal Oculus Rift tilsluttes en PC med Windows og vil ikke virke til Macbooks eller computere med Linux-styresystem. Dertil hører, at PC'en skal være ganske kraftig. Den type PC'er, der kan køre tidens populære computerspil.

Så en virtual reality-oplevelse med Oculus Rift kommer for de fleste til at koste mere end bare prisen på VR-brillen, der ligger på omkring 4.000 kr.

Hvis man også skal erhverve sig en PC, der kan køre VR-softwaren, så lyder prisen for virtual reality dermed nærmere på 10.000 kr. end 4.000 kr.

Verden bliver vendt på hovedet – med et par briller på hovedet

Det bekymrer ikke Oculus Rift-grundlæggeren Palmer Luckey, der i en tråd på Reddit har udtalt følgende om den høje pris på VR-brillen:

»Som jeg har sagt før, så skal VR blive noget, som alle vil have, før det kan blive noget, som alle har råd til (...) Jeg forstår folk, der ikke vil spendere så meget på VR, men det er den nuværende pris på at godt headset. Ligesom smartphones, så vil prisen gå ned over tid.«

Palmer Luckey mener, at VR-briller vil komme til at drive efterspørgslen på dyre PC’er, som gennem de senere år er blevet skubbet lidt ud i kulden blandt almindelige forbrugere, der ikke spiller computerspil. En iPad, smartphone eller billig bærbar er for de fleste nok til at klare sig gennem den digitale dagligdag. Men den øgede efterspørgsel på dyre PC'er, vil få prisen på netop disse til at dale, lyder Palmer Luckeys vurdering. 

For nylig udtrykte Reddit-brugeren Manoko, i en besked til Palmer Luckey, ærgrelse over ikke at være stand til at få en virtual reality-oplevelse. Manoko beskrev sig selv som ejer af en "lorte-PC" og finansielt udfordret. Derfor lød spørgsmålet til Luckey: Hvor lang tid vil der gå, før folk uden bundløse saldoer kan få adgang til VR?

Palmer Luckey svarede følgende:

»Hvis du har en Samsung-telefon, så er ”Gear VR” din bedste nuværende mulighed ("Gear VR" er et simpelt etui, der transformerer smartphonen til en VR-brille, red.). Din "lorte-PC" er den største barriere (mod VR i høj kvalitet, red.), og det er derfor vi arbejder med store hardware-udbydere for at optimere deres produkter til VR – hvis ”normale PC’er" bliver gode nok til at køre VR, så vil majoriteten være i stand til at købe en relativt billig brille og bruge computeren, de ejer.«

Lærer: »Reaktionen fra eleverne var ”woooow”!«

Så kraftig skal din computeren være

Oculus Rift offentliggjorde i 2015 en teknisk liste over PC-kravene til den kommende virtual reality-brille. (For ikke-PC-kyndige, kan de nedenfor opremsede specifikationer oversættes til: Du skal have en relativt dyr computer med et kraftigt grafikkort).

PC-kravene lyder som følger:

Grafikkort: NVIDIA GTX 970 / AMD 290 (tilsvarende eller kraftigere)

CPU: Intel i5-4590 (tilsvarende eller kraftigere)

Hukommelse: 8GB+ RAM

Video udgang: HDMI 1.3 video output

USB-porte: 2x USB 3.0 ports

Styresystem: Windows 7 SP1 eller nyere

Program tester om computeren er klar

Hvis du stadig er i tvivl, så har Oculus Rift lavet et program til Windows, der tester, om din computer problemfrit kan danse tango med Oculus Rift-brillen. Programmet kan downloades nederst på følgende hjemmeside-link.

Test af Samsung Gear VR

17-12-2015: Samsungs Gear VR-headset er den nemmeste og billigste vej til at kaste sig ud i Virtual Reality på markedet i dag. Læs artikel

Guide: Papkassen, der sender dig til en anden verden

15-12-2015: Med et stykke pap og to plasticlinser omdanner Google Cardboard din smartphone til en virtual reality-brille for 100 kr. Læs artikel

Nyhed: Om lidt begynder den anden verden

03-06-2015: Her er udstyret, der skal få den kunstige virkelighed til at føles ægte. Noget af det kan endda købes allerede. Læs artikel

Nyhed: Gratis virtual reality hjemme i din egen stue

25-05-2016: Det er faktisk muligt at få sig nogle ganske storslåede VR-oplevelser for et overskueligt beløb. Her er en buket af de bedste, gratis VR-oplevelser, der kan downloades til Samsung Gear VR. Læs artikel

Nyhed: Best in Class: Teknik

18-05-2016: Computere, tablets, biler og smartphones. Livet er fyldt med tekniske dingenoter. Jyllands-Posten præsenter de bedste. Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...