Anmeldelse:
Anmeldelse: 6 out of 6
Find mere om:
Test af Mark Levinson No. 585 | elektronik.guide.dk

Test: Mark Levinson No. 585 - Krystalklar kontrol

En af verdens bedste forstærkere. Punktum.

Forstærker (high-end)
Mark Levinson No. 585
Mark Levinson

Plus:

Med en lyd, der er værd at dø for, og en fremragende byggekvalitet er Mark Levinsons integrerede forstærker et af de bedste, mest vellydende og vellykkede forstærkerkøb i high-end klassen.

Minus:

Prisen og fraværet af pladespillerindgang.

At ting tager tid, er Mark Levinsons nye integrerede forstærker et godt eksempel på. Den så vi første gang i 2012. Ganske vist kun som en dummy med et tomt kabinet, men det varede ikke længe, før audiofora på internettet svømmede over med et unisont: Endelig! Mark Levinson havde endelig lanceret en efterfølger til den legendariske No. 383 fra 2000 – deres første og indtil da eneste integrerede forstærker.

Men så, under high-end messen i München i år, blev den færdige udgave af No. 585 endelig præsenteret og demonstreret. Den havde alle de signaturer, som en Mark Levinson forstærker skal have: Muskuløs og kontrolleret med et krystalklart, næsten klinisk rent lydbillede blottet for særegenheder.

Mark Levinson

Rødderne går tilbage til begyndelsen af 1970’erne, hvor Mark Levinson skabte sig et navn som designer af eksklusive forstærkere. Sammen med folk som John Curl og Thomas Colangelo skabte Levinson virksomheden, der hurtigt blev kendt for sine vellydende forstærkere.

Levinson selv har for længst trukket sig tilbage, og selskabet ejes i dag af Harman International, der bl.a. også ejer JBL, Revel, AKG og den nyerhvervede bilstereodivision fra B&O. Så Mark Levinson er i godt selskab – og er deres deciderede flagskib på elektroniksiden.

Den længe ventede integrerede No. 585 er altså en direkte efterkommer af No. 383, men med et nyt design baseret på forstærkermodulet fra den 300 W stærke No. 532H til.

Forstærkeren leverer 200 W pr. kanal og skal kunne holde effekten kontinuerligt, også når impedansen falder til 2 ohm. Noget, der kræver en stabil strømforsyning og et kraftigt konstrueret udgangstrin. Det burde være nok til selv tungtdrevne højttalere, med en mulig undtagelse af elektrostathøjttalere med meget lav impedans. Typisk 1 ohm eller lavere.

ML_585-Amplifer_Detail-Back_0002_RT-97c69655.png

DAC

Den væsentligste forskel i forhold til No. 383 er en indbygget digitalkonverter til digitale lydkilder. Mark Levinson har valgt den samme digitalprocessor fra ESS, som anvendes i de fleste high-end DAC’er, og den kan arbejde med op til 32 bit dybde og op til 192 kHz. Det sænker støjgulvet betragteligt og øger potentielt dynamikken og til dels opløsningen.

Krystalklart og dynamisk

Det meste af testen foregik med en MacBook Air som afspiller og musikken ind i USB DAC’en på forstærkeren. Men en Rega RP8 pladespiller sluttet til Ayres fantastiske P-5xe RIAA-trin samt McIntoshs MCD500 SACD-afspiller blev også brugt i de uger, hvor vi testede No. 585.

Robben Fords seneste album, Into the Sun, lyder enormt levende, nærmest som en koncert. Den dynamiske kontrasts elasticitet er ofte det, der adskiller live fra studie, men her lød det mere live. Samme følelse fik jeg af Marcus Millers Afrodeezia, hvor slapping-bas afløses af korte synkoperinger, saxofonsoloer og meget mere. Forstærkerens evne til at holde et groove uden at være nærig med effekten giver også live-følelse til dette studiealbum.

Ugerne med No. 585 har givet mig meget glæde. Både fordi den har en meget vellydende DAC, og så selvfølgelig på grund af lydkvaliteten, som jeg uden tøven vil kalde referenceklasse. Få andre integrerede forstærkere er så nuancerede, detaljerede og samtidig dynamiske og levende at lytte til.

ML_585-Amplifer_Top_Detail-A_RT-a7c03905.png

Referencelyd

No. 585 er endnu en milepæl fra Mark Levinson. Ligesom den udgåede, men stadig eftertragtede No. 383 leverer den en lydkvalitet, der vil blive efterspurgt i lang tid fremover. Med en særdeles god DAC-sektion og guddommelig lydkvalitet mangler det ikke noget – bortset fra pladespillerindgang.

Desværre er den dyr og har hård konkurrence i prisklassen omkring 100.000 kr., men vi tøver stadig ikke med at udråbe Mark Levinson No. 585 til den bedste integrerede forstærker, vi har hørt.

Læs den fulde test hos Lyd & Billede

  • 2 x 200 W 8 ohm, 350 W 4 ohm
  • 1 x XLR balanceret, 3 x ubalancerede indgange
  • 2.1 kanals udgang med subwoofer-udgang
  • USB, AES/EBU, 2 x optiske, 2 x koaksiale digitalindgange
  • 32 bit/192 kHz digitalkonverter
  • Pris: 110.000 kr.

Partner

lyd og billede.png

Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet om forbrugerelektronik Lyd & Billede.
Læs flere nyheder og test om gadgets og elektronik til hjemmet på lydogbillede.dk

Test af Technics R1

27-05-2015: Test: Technics er tilbage med et anlæg, der byder på musikmagi i eventyrklassen. Men det koster også det halve kongerige. Læs artikel

Test: Sublim vellyd fra USA

30-08-2010: Mark Levinsons 400-watter og forforstærker er rå potens og finkornet raffinement på samme tid. Læs artikel

Test af Hegel H360

25-05-2016: Den nye H360 er den bedste – og dyreste – integrerede forstærker, Hegel nogensinde har lavet. Læs artikel

Test af Forforstærker Naim NAC-N 272

14-04-2016: Et forstærkersæt med så udadreagerende dynamik, at man ikke skulle tro, det var muligt. Streame musik kan det også! Læs artikel

Nyhed: Comeback for T + A Revolution-serien

10-04-2015: Tyske T + A har glædet os før med vellyd, så derfor glæder vi os lidt ekstra ved nyheden om, at den nye R-serie er på vej. Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...