Anmeldelse:
Anmeldelse: 6 out of 6
Find mere om:
Test: Fodboldfest i HD | elektronik.guide.dk

Test: Fodboldfest i HD

Sommer er tid til leg og fornøjelser, men du behøver ikke at forlade sofaen af den grund. Med VM i fodbold lige om hjørnet og årets nye tv-modeller klar på butikshylderne er der basis for endnu en tv-test.

VM i fordbold er den begivenhed, som samler flest tv-seere verden over, og hvad passer så bedre end en stor fladskærm, som kan gengive spillet i al sin pragt?

Udfordrende HD-indhold

De nye HD-kanaler giver dig mulighed for at opleve sport på en helt anden måde end tidligere, men kun hvis dit tv er i stand til at gengive lækkerierne. Og det er ofte lettere sagt end gjort. Sportsudsendelser, og specielt fodbold, er faktisk noget af det mest krævende at gengive for et tv. Ikke bare har du et stadion fuldt af spillere og tilskuere, som skal gengives så skarpt og tydeligt som muligt, du har også et kamera, som er i konstant bevægelse efter bolden på banen. De fleste fladskærme tackler stillbilleder og rolige filmsekvenser uden problemer – det er først, når billedet er i bevægelse, at svaghederne kommer til syne. Mange fladskærme er kort og godt træge i det og knokler med at bevare et skarpt billede under hurtige kamerabevægelser, eller når objektet på skærmen er i bevægelse. For at udbedre dette har tv-producenterne introduceret skærme med hurtigere billedpaneler og videoprocessering med såkaldt bevægelseskompensering. Ved enten at doble (100Hz) eller firedoble (200Hz) antal billeder, som vises i sekundet, glatter man overgangene ud og opnår jævnere bevægelser.

LED

Udviklingen på fladskærmsfronten går sin vante gang, og tv-producenterne har sat alle sejl til for at have deres bedste modeller klar til startfløjtet. Blandt disse har vi valgt fem udfordrere, som efter al sandsynlighed skal kunne vise sportbegivenhederne fra deres bedste side.

Det nye i år er, at næsten samtlige producenter tilbyder skærme med LED-teknologi, enten i form af kantbelyste eller bagbelyste skærme med local dimming. Den traditionelle LCD-skærm med almindeligt CCFL-baglys bliver stadig mindre almindelig i de højerer prisklasser. Derfor er det heller ingen overraskelse, at de fleste af skærmene i testen bruger en eller anden form for LED-teknologi, men der har også sneget sig et par plasmaskærme med for at forsvare fosforpanelernes ære.

LG 47LE850N

Skærmen fra LG giver dybe sortniveauer og udsøgt kontrast og effektiv bevægelseskompensering samtidig med, at den er godt egnet til sport.

LG leverer her et tv, som langt hen ad vejen giver ”det bedste fra to verdener”, når det gælder design, og som har højt potentiale både som film- og sportsskærm. Vi endte op med en kontrast omkring 90, og ved at skrue ned for en del funktioner som støjreduktion og lyssensor, reducere farvemætningen nogle hak og finjustere lysstyrken lidt, så giver denne skærm meget gode billeder. Brugergrænsesnittet er vældig intuitivt og fjernbetjeningen brugervenlig. Lyden er derimod langt under, hvad vi forventer af et tv i denne prisklasse.

Plus:

  • Meget godt sortniveau og kontrast
  • Avanceret, men brugervenlig

Minus:

  • Overdrevne standardindstillinger

Pris:

  • 16.999 kr.

Sharp LC-46LE820E

Sharp er ude med et helt nyt LED-LCD-panel, som bruger fire grundfarver. Spørgsmålet er, om det giver Sharp et billedmæssigt fortrin?

Sharp henvender sig til de avancerede brugere med dette tv, som har et væld af indstillings- og kalibreringsmuligheder. Derimod kunne man godt have gjort et endnu bedre arbejde, når det gælder billeder lige ud af emballagen. Sharp har lagt sig på de samme, lidt overdrevne fabriksindstillinger, vi ser hos farvestærke mærker som Samsung og LG. Det er lidt synd, og man må faktisk foretage en del indstillinger for at normalisere billedet. Efter nogle modererende tiltag i billedmenuen fremstår Sharp som skarpt og velbalanceret, fire farver eller ej. Brugergrænsesnittet er af de mere brugervenlige, vi er blevet præsenteret for, og fjernbetjeningen ligeledes.

Plus:

  • Flot farvegengivelse
  • Avancerede justeringsmuligheder

Minus:

  • Kræver en del justering for at blive optimal

Pris:

  • 14.999 kr.

Sony KDL 46NX700

Hvem sagde, at et tv skal være trist og kedeligt? Sonys nye 700-serie med metalsokkel er et behageligt afbræk i fladskærmsvrimlen.

Sony har leveret et tv med generelt gode grundindstillinger, og ud over det at kontrast og farver må modereres noget, er det svært at sætte fingeren på noget hos KDL 46NX700. Glimrende bevægelseskompensation gør, at tv'et trives med hurtige billeder som sport og action. Flot brugergrænsesnit og god lyd bidrager også i positiv retning. Bare lidt synd, at den eksklusive sokkel er ekstraudstyr.

Plus:

  • God kontrast og sortniveau
  • Støjfri billeder
  • God lydgengivelse

Minus:

  • Stor og kluntet fjernbetjening

Pris:

  • 15.999 kr.

Panasonic TX-P50X20 (bedste køb)

Panasonic er det billigste af de to plasma-skærme og viser sig at have en overraskende høj billedkvalitet!

Panasonic X20 har alt det, et godt plasma-tv skal have, og meget få af svaghederne, man forbinder med en storskærm i budgetklassen. Med et godt plasmapanel, som godt nok mangler full HD-opløsning, men som leverer meget god kontrast, godt sortniveau og en imponerende farvegengivelse, er man nærmest garanteret gode billedoplevelser. 50X20 har herudover tilstrækkelig lysstyrke til at levere meget smukke billeder i et oplyst rum, men det blanke frontglas gør alligevel, at det egner sig bedst til rum, hvor man har kontrol over lyset.

Plus:

  • God kontrast
  • Godt sortniveau
  • Naturlige farver

Minus:

  • Mangler HD-opløsning

Pris:

  • 7.499 kr.

Panasonic TX-P50G20 (bedst i test)

2010 kan se ud til at markere et ikke så lille comeback for Panasonic og plasma generelt. Kombinationen af et lynhurtigt plasmapanel og moderne bevægelseskompensering giver nemlig fejende flotte sportsbilleder.

Panasonic har klaret at gøre sine plasmapaneler endnu bedre, og TX-P50G20 fremstår som et knaldgodt køb for dem, der vil have en stor skærm med virkelig lækker billedgengivelse. Vi taler fortsat om en plasmaskærm, som trives bedst i dæmpede omgivelser og kræver kontrollerede lysforhold for at yde sit bedste. Men hvis du kan give dette tv de rette arbejdsforhold, kvitterer det så også med en billedgengivelse, vi ikke har set magen til i dette prisleje tidligere. Sådan set er Panasonic TX-P50G20 en lille sensation og en perfekt skærm til både sport og film!

Plus:

  • Superglat HD-billede
  • THX-modus giver naturlige farver
  • Avancerede indstillingsmuligheder

Minus:

  • Sortniveau ikke helt i Kuro-klasse
  • Ydelse på SD kunne have været endnu bedre

Pris:

  • 12.498 kr.

LÆS OGSÅ:Test: Seks fladskærme over 40"

LG 47LE850N

  • 47” LED LCD, 1920 x 1080
  • MPEG4
  • LED-baglys med local dimming
  • 4 HDMI, 2 scart, pc-indgang

Sharp LC-46LE820E

  • 46” LED LCD, 1920 x 1080
  • Quattron 4 farvers panel
  • MPEG4
  • Usb-optagelse/timeshift
  • 4 HDMI, 2 scart, pc-indgang

Sony KDL 46NX700

  • 46” LCD, 1920 x 1080
  • MPEG4
  • Bravia Internet-tv
  • 4 HDMI, 2 scart, pc-indgang

Panasonic TX-P50X20 (bedste køb)

  • 50” plasma
  • MPEG4
  • SD-kortindgang
  • 4 HDMI, 2 scart, pc-indgang

Panasonic TX-P50G20 (bedst i test)

  • 50” plasma
  • MPEG4
  • SD-kort indgang
  • 4 HDMI, 2 scart, pc-indgang

Test: Stortest af tv’er til at se sport på

27-06-2014: Vi har testet 11 tv'er med ekstra fokus på deres “sportslige” funktioner. Læs artikel

Test: Find det rigtige tv til sommerens sport

22-06-2012: Nyt tv til Tour de France eller OL? Vi kårer de bedste sportsskærme! Læs artikel

Test: De bedste tv-køb

15-11-2011: Nyt tv til jul? Her er fem gode alternativer, som ikke sprænger julebudgettet. Læs artikel

Test: Her får du mest tv for pengene

26-07-2014: Danskerne er vokset fra 42 tommers fjernsyn og er nu klar til noget større og bedre. Læs artikel

Test af syv 50" tv’er i budgetklassen: Storskærmskup

01-02-2014: Store skærm på væggen der, hvilket billigt tv har det bedste billede i landet her? Vi har testet syv overkommelige 50-tommere i jagten på det bedste køb i budgetklassen. Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...