Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Test af syv 50" tv’er i budgetklassen:.. | elektronik.guide.dk

Test af syv 50" tv’er i budgetklassen: Storskærmskup

Store skærm på væggen der, hvilket billigt tv har det bedste billede i landet her? Vi har testet syv overkommelige 50-tommere i jagten på det bedste køb i budgetklassen.

Fladskærm
Panasonic TX-P50ST60
Panasonic

Fladskærm
Panasonic TX-L50ET60
Panasonic

Fladskærm
Philips 50PFL4208
Philips

Fladskærm
Sony KDL-50W685
Sony

Fladskærm
Samsung UE50F5505
Samsung

Fladskærm
Toshiba 50L7363
Toshiba

Fladskærm
LG 50LA660V
LG

Udviklingen på tv-fronten går rasende hurtigt, og hypermoderne teknologier som OLED og 4K er blandt årets hotteste trends. Disse kostbare tv’er er stadig uopnåelige for de fleste, men de bidrager i det mindste til, at prisen på de almindelige fjernsyn presses længere ned. Især nu, hvor januarudsalget står for døren, og lageret skal tømmes for sidste års modeller.

Tænk på størrelsen

Før man løber hen i butikken og sikrer sig det første det bedste fladskærmskup, kan det være en god idé at tænke over, hvilken slags tv man leder efter, og frem for alt hvor stort det skal være. Den største fejl, mange gør, når de køber nyt tv, er netop at vælge for lille skærm.

Der er mange ting, der påvirker billedkvaliteten, men generelt kan man sige, at jo større billede, jo bedre bliver oplevelsen. Derfor er det en god idé at bestemme skærmstørrelsen ud fra synsafstanden og så lade æstetiske hensyn komme i anden række. Vores staldtip, der har vist sig at fungere godt, er altid at vælge et nummer større tv, end man først havde tænkt sig. Så undgår man skuffelse, når det “fornuftige” tv efter nogen tid føles for lille, og man får et tv, som man kan have glæde af i lang tid.

Større tv til lavere pris

Heldigvis behøver det ikke længere at koste en formue at få et stort tv. I mange år var 40/42 tommer den mest populære størrelse, og indtil for nylig var det 46 tommer, der var det mest almindelige at hænge på væggen. Nu er der meget, der tyder på, at 50-55 tommer kan blive den nye “almindelige” størrelse her i Norden. Ja, tro det eller ej, men 50-tommerne betragtes ikke længere som de gigantiske skærme, de engang var.

Tv’erne er nu ved at blive så tynde og billige, at selv en 50 tommers skærm ikke virker afskrækkende i fysisk omfang, og som vores test viser, behøver det ikke at være frygtelig dyrt at få god billedkvalitet.

Sådan testede vi

Vi har samlet en flok 50 tommers tv’er fra velkendte producenter. Fælles for dem alle – med undtagelse af plasmaskærmen TX-P50ST60 fra Panasonic – er, at de er LCD-tv’er med LED kantbelysning. De er også alle sammen såkaldte smart-tv’er med internettilslutning og har et billedpanel med Full HD-opløsning.

Vi har vurderet fjernsynene hver for sig og op mod hinanden, først med fabriksindstillingerne lige ud af kassen og derefter justeret med en kalibreringsdisk. Billedkvaliteten er som sædvanlig det vigtigste testkriterium, hvor vi vurderer sortniveau, kontrast, lysstyrke og farvegengivelse med både Blu-ray og standard tv-signal (primært HD-materiale). Målet har været at finde det tv, der har det bedste billede fra fabrikken. Derudover har vi vurderet lydkvalitet og brugervenlighed, som også har stor betydning for den samlede oplevelse af et tv.

Panasonic TX-P50ST60 - Svanesang for plasma

Panasonic TX-P50ST60.jpg

Efter mange år med suveræn billedkvalitet er det snart slut med Panasonics plasmaskærme. Men budgetmodellen 50ST60 er stadig et rigtig godt køb.

Panasonics plasmaskærme har altid været et soleklart alternativ for film-entusiaster, der går efter den bedst mulige billedkvalitet. Men nu er de snart et færdigt kapitel: Panasonic annoncerede nemlig i november 2013, at de vil udfase teknologien helt. Når du læser dette, skulle produktionen efter planen være stoppet. Men salget fortsætter, så længe lager haves, og derfor er der stadig mulighed for at sikre sig et plasma-tv på “ophørsudsalg” …

// BEDSTE KØB //

Fakta

  • 50" 3D plasma, 1920 x 1080
  • DVB-C/DVB-T2
  • 3 x HDMI, 2 x USB
  • Wi-Fi og Smart TV
  • Aktiv 3D (1 par briller medfølger)
  • 2500 Hz Focused Field Drive
  • 7.999 kr.

Plus

Panasonic TX-P50ST60 leverer billedkvalitet af meget høj klasse. Især kontrast og sortniveau er imponerende og gør, at tv’et er suverænt til at se film og serier i dunkel belysning. Et af de allerbedste tv’er i sin prisklasse og et soleklart eksempel på fordelene ved plasma.

Minus

Til denne pris er det svært at finde ankepunkter, men lysstyrken er ikke på højde med LED-skærmene, og man må derfor tage nogle forholdsregler i lysere omgivelser.

panasonic.dk

Panasonic TX-L50ET60 - Flot farvegengivelse

Panasonic TX-L50ET60.jpg

Med fine farver og lækkert design er Panasonic TX-L50ET60 et godt alternativ til firmaets plasma-tv’er.

Hos Panasonic har det indtil nu været plasmateknologien, der har været i højsædet, men fremover vil de fokusere mere på LCD med LED-lys. 2013’s modeller fik en kraftig ansigtsløftning både udvendigt og indvendigt. 50ET60 har ramme og fod i børstet metal med en stribe gennemsigtigt plexiglas nederst, og byggekvaliteten er solid og tillidsvækkende.

TX-L50ET60 har en hel del at byde på: Flot udseende, brugervenlig betjening og flere smart-funktioner. Billedkvaliteten er også vældig fin, og det er kun sortniveauet, der forhindrer os i at finde topkarakteren frem.

Fakta

  • 50" 3D LED LCD, 1920 x 1080
  • DVB-C/DVB-T2
  • 3 x HDMI, 2 x USB
  • Wi-Fi og Smart TV
  • 600 Hz Backlight Scanning
  • 11.999 kr.

Plus

TX-L50ET60 er et gennemført LED-tv med fremragende billedkvalitet, god brugervenlighed og de vigtigste smart-funktioner om bord. Især farvegengivelsen imponerer med præcise og naturtro farvetoner.

Minus

Mens Panasonics plasma-tv leverer klasseledende sortniveau, bliver det kun middelmådigt med denne LED-model. Dermed er det ikke det mest velegnede tv til at se film i biografmørke.

panasonic.dk

Philips 50PFL4208 - Billigt, men ikke særlig godt

Philips 50PFL4208.jpg

Philips har altid kæmpet for at være i front blandt tv-producenterne og har leveret mange gode modeller den seneste tid. Desværre lander 50PFL4208 lidt på halen og kan ikke måle sig med de bedste i testen.

4208-serien er en af de billigste serier fra Philips, og det ser man allerede på ydersiden. Med undtagelse af den blankpolerede fod er der ikke mange designmæssige detaljer at skrive hjem om. Bare en almindelig sort ramme omkring skærmen, som til gengæld gør det til et diskret tv.

Philips 50PFL4208 er blandt de billigste udfordrere denne gang, men står tilbage som et eksempel på, at det nogle gange betale sig at spendere lidt ekstra penge. Billedkvaliteten kan ikke måle sig med de bedste i testen, og 50PFL4208 er bare et middelmådigt køb i denne sammenhæng.

Fakta

  • 50" 3D LED LCD, 1920 x 1080
  • DVB-C/DVB-T2
  • 3 x HDMI, 2 x USB
  • Wi-Fi og Smart TV
  • 200 Hz PMR og Digital Crystal Clear
  • 7.999 kr.

Plus

50PFL4208 er en rimeligt billig storskærm, der alligevel er spækket med smart-funktioner og apps. Et simpelt og brugervenligt tv, som man hurtigt bliver fortrolig med.

Minus

Billedkvaliteten opfylder ikke helt vores forventninger med et mere grovkornet og uskarpt billede, og manglen på bevægelseskompensation gør, at billederne bliver lidt ujævne ved bevægelse.

philips.dk

Sony KDL-50W685 - Minimalistisk billedkunstner

Sony KDL-50W685.jpg

Sonys nye budget-tv imponerer: Bag den slanke indpakning skjuler der sig en billedkvalitet af meget høj klasse.

Sony 50W685 er et vældig godt allround-tv. Det slanke format gør, at denne 50-tommer kan klemmes ind, hvor der ikke er plads til andre tv’er. Billedkvaliteten er overbevisende med fremragende sortniveau og kontrast samt skarpe, støjfri billeder. Brugervenligheden er også god, med hurtige og letforståelige menuer plus en god fjernbetjening.

Lydkvaliteten er ganske vist temmelig tam i forhold til billedet, men alt i alt er det et rigtig godt køb. Anbefales!

// BEDST I TEST //

Fakta

  • 50" 3D LED LCD, 1920 x 1080
  • DVB-C/DVB-T2
  • 3 x HDMI, 2 x USB
  • Wi-Fi og Smart TV
  • Passiv 3D (4 par briller medfølger)
  • 9.990 kr.

Plus

Imponerende billedkvalitet med rigtig god kontrast, sortniveau og farvegengivelse gør, at KDL-50W685 kan tilfredsstille selv kræsne film- og spil-entusiaster. Gode billedindstillinger fra fabrikken gør, at det fungerer rigtig godt lige ud af kassen. Et virkelig godt tv til prisen.

Minus

Lyden er desværre lige så tynd, som tv’et er slankt, så man må påregne en ekstraudgift til et separat lydsystem.

sony.dk

Samsung UE50F5505 - Ikke helt i mål

Samsung UE50F5505.jpg

Samsungs budgetmodel tilbyder flere smart-funktioner, men billedkvaliteten er ikke i top.

Samsung UE50F5505 er et tv, der ser godt ud, og med en række brugervenlige funktioner. Det kan faktisk fjernstyre din tv-boks. Ved hjælp af et ekstra IR-øje, som fastgøres foran boksen, kan du bruge tv’ets fjernbetjening til at vælge kanal med.

Billedkvaliteten er god, men ikke den bedste i dette selskab. Begrænset sortniveau og betragtningsvinkel samt lidt rodede billedindstillinger trækker ned. Lyden er derimod klart godkendt.

Fakta

  • 50" 3D LED LCD, 1920 x 1080
  • DVB-C/DVB-T2
  • 3 x HDMI, 2 x USB
  • Wi-Fi og Smart TV
  • 100 Hz Clear Motion Rate
  • 8.490 kr.

Plus

UE50F5505 byder på flot design, overlegen brugervenlighed og gode smart-tjenester som Netflix og HBO. Billedgengivelsen er lysstærk og egner sig fint til at se fjernsyn i lyse rum.

Minus

Sortniveauet er ikke det bedste, vi har set i denne prisklasse, og billedet gør kun et middelmådigt indtryk med ujævn farvebalance. Meget kan rettes op i menuerne, men flere konkurrenter leverer et bedre billede lige ud af kassen.

samsung.dk

Toshiba 50L7363 - En ulv i fåreklæder

Toshiba 50L7363.jpg

Indpakningen er ikke særlig prangende, men denne Toshiba-skærm giver imponerende billedkvalitet til prisen.

Toshiba var i lang tid markedsledende inden for overkommelige LCD-tv’er og er kendt for at levere god billedkvalitet til en fornuftig pris. De senere år har de nok mærket presset fra koreanske LG og Samsung, men med modeller som 50L7363 svarer de igen i den hårde budgetklasse.

Og 50L7363 stiller godt rustet til start: Det er et veludstyret tv med gode tilslutningsmuligheder, som direkte understøttelse af smartcards (CAM) til både jordbaserede, kabel- og satellitkanaler. Designmæssigt er det enkelt, funktionelt og langtfra prangende, men rent billedmæssigt har det meget at byde på.

// SPECIELT ANBEFALET //

Fakta

  • 50" 3D LED LCD, 1920 x 1080
  • DVB-C/DVB-T2/DVB-S2
  • 4 x HDMI, 2 x USB
  • Aktiv 3D
  • Wi-Fi og Smart TV
  • 200 Hz AMR
  • 7.995 kr.

Plus

50L7363 har et anonymt udseende, men det er glemt, så snart man ser det flotte billede. Kontrast og sortniveauet er fremragende, skarpheden er god, og bevægelserne er glatte. Fornem billedkvalitet til prisen.

Minus

Udseendet er som nævnt ikke det mest spændende, og man må tåle et lidt mere kedeligt menusystem med relativt få smart-funktioner. Lyden er tam, men det er Toshiba ikke alene om i denne prisklasse.

toshiba.dk

LG 50LA660V - Smart og lækkert

LG 50LA660V.jpg

Her er en fin allrounder til sport og underholdningsprogrammer, som også har godkendt lydkvalitet.

50LA660V har en drejelig fod med mulighed for at skjule kablerne på bagsiden. Ligesom Sony har LG-skærmen en meget smal kant rundt om billedpanelet, hvilket gør det til et temmelig diskret tv, selv af en 50-tommer at være.

Når det gælder betjening, har LG en ekstra fordel i forhold til konkurrenterne: Fjernbetjeningen er nemlig virkelig nem at bruge. Den har kun et fåtal af knapper, men indeholder til gengæld en bevægelsessensor, der lader dig “pege” en pil rundt på skærmen. Det forenkler betjeningen markant, især når man vil klikke sig rundt i de forskellige smart-tjenester.

Fakta

  • 50" 3D LED LCD, 1920 x 1080
  • DVB-C/DVB-T2
  • 3 x HDMI, 2 x USB
  • Wi-Fi og Smart TV
  • Cinema 3D
  • 7.990 kr.

Plus

God kontrast og lysstyrke gør 50LA660V fremragende til lyse rum, og det har jævne bevægelser selv ved udfordrende sports- og underholdningsprogrammer. Også plus for mange smart-funktioner og markedets måske bedste fjernbetjening.

Minus

Sortniveauet ikke er helt i top. Sammenlignet med testens bedste er LG mærkbart mere gråt med en lidt falmet filmgengivelse som resultat.

lg.com

Læs hele testen hos Lyd & Billede

Årets bedste tv: Større, skarpere og endelig smarte!

Bedømmelse

Panasonic TX-P50ST60

  • Fem af seks stjerner

Panasonic TX-L50ET60

  • Fem af seks stjerner

Philips 50PFL4208

  • Tre af seks stjerner

Sony KDL-50W685

  • Fem af seks stjerner

Samsung UE50F5505

  • Fire af seks stjerner

Toshiba 50L7363

  • Fem af seks stjerner

LG 50LA660V

  • Fem af seks stjerner

Test af seks fede fladskærme

26-11-2012: Her er seks veludstyrede tv på 46-47 tommer, som ikke dræner tegnebogen. Læs artikel

Test af seks VM-klare storskærme

16-02-2011: Det er vinter og VM-tid for skisport. Vi har testet seks skærme i størrelsen 50-55 tommer. Læs artikel

Test: Stortest af tv’er til at se sport på

27-06-2014: Vi har testet 11 tv'er med ekstra fokus på deres “sportslige” funktioner. Læs artikel

Test: Smartere tv-underholdning

28-12-2011: Alle de store tv-producenter har nu lanceret tv med internetfunktioner, men er de værd at eje? Vi har set nærmere på de såkaldte smarte tv'er. Læs artikel

Test af smart-tv’er på 46-80" - størrelsen er vigtig!

09-11-2013: Udvalget i tv-junglen er større og mere forvirrende end nogensinde. Vi har gennempløjet markedet for både store og små, dyre og billige modeller, så vi kan give dig et bedre overblik! Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...