Find mere om:
Philips lancerer 4K-TV med Android og.. | elektronik.guide.dk

Philips lancerer 4K-TV med Android og Spotify Connect

Billedkvaliteten er i højeste klasse, og der er direkte adgang til apps fra Google Play og millionvis af sange på Spotify i Philips nye tv’er.

Tv’erne er godt på vej til at blive ligeså smarte som vores elskede smartphones. Her i efteråret kan Philips byde på nye topmodeller, der med Android som styresystem giver adgang til et væld af funktioner og tusindvis af apps fra Google Play Store.

Samtidig introduceres Onlive´s cloud gaming service, som giver adgang til hundredevis af topspil uden spillekonsol. Der er tilmed mulighed for at tilslutte en ekstern harddisk for at øge hukommelseskapaciteten som kræves ved flere spil.
 

Som de første på markedet er Philips-tv’erne også udstyret med Spotify Connect, som gør, at tv'et har direkte adgang til millionvis af numre. Du behøver således ikke besvære dig med at finde mobilen frem.

Flagskibet er Philips 9809, som anvender Ultra HD Micro Dimming Premium og Bright Pro-teknologien til at forbedre kontrast og detaljering i billedet. Den nye Perfect Pixel Ultra HD-teknologi øger billedkvaliteten fra alle niveauer og optimerer det til Ultra HD-kvalitet. Philips 9809 kommer i en 65” udgave og er designet med en ultraslank antracit metalramme og firesiddet Ambilight.
 

Med 9809 leveres med en trådløs subwoofer, så du får stor og medrivende lyd til store hollywood-film og actionspil.

Philips 9809.

Sammen med flagskibet kommer 9109, der ligeledes har 4K, Android, Perfect Pixel-teknologi og trådløs subwoofer, men en lavere pris.

Er man til kurver kommer Philips også med 8909C, som er markedets første Curved LED TV baseret på Android. Skærmstørrelsen er 55” og der er tre-sidet Ambilight.

Philips 8909C.

Mest interessant for alle os almindelige brugere er nok 7909. Her er nemlig tale om et 4K Ultra HD TV med god billedkvalitet og i lækkert design af børstet aluminium og glasfront.

Philips 7909.

De nye modeller forventes at komme i handlen i starten af oktober.

Prisen for 65PUS9809 forventes at ligge på 39.999 kr.

Prisen for 9109-serien forventes at ligge på 29.999 kr. for 65” og 19.999 kr. for 55”.

Prisen for 55PUS8909C forventes at ligge på 17.999 kr.

Prisen for 7909-serien forventes at ligge på 14.999 kr. for 55” og 11.999 kr. for 49”.

Nyhed: 4K-tv til betalelige priser fra Philips

20-11-2014: Det behøver ikke koste en halv bil at få tv i den allerhøjeste 4K-opløsning. Læs artikel

Test af Samsung 65JS9005

16-06-2015: Samsungs satsning på buede skærme sidste år medførte kun et skuldertræk fra vores side. Men deres 2015-model markerer en reelt comeback for den sydkoreanske producent! Læs artikel

Nyhed: Sidste skrig i tv-junglen

03-05-2014: Vil du have et sejere tv end naboen? Så tjek vores ultimative tv-guide for 2014. Læs artikel

Test af Philips 55PDL8908

28-08-2013: Med lækkert design og flot billedkvalitet er Philips 55PDL8908 et af årets hotteste tv’er! Læs artikel

Test af Philips' allerbedste tv

23-12-2012: Philips' bedste tv-modeller kommer sent, men godt: Vi har testet det mindste og det største i den eksklusive 9000-serie. Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...