Find mere om:
Nyt flagskibs-tv fra Philips | elektronik.guide.dk

Nyt flagskibs-tv fra Philips

Philips lancerer ny top-serie med 4K-opløsning og Ultra Pixel HD-opskalering.

Philips 9000-serie har i årevis været regnet for at være blandt de bedste LED-LCD-tv'er på markedet, og vi har derfor ventet længe på arvtageren til populære high-end-tv'er som 46PFL9707 og 60PFL9607.

Nu er den nye 9000-serie endelig klar, og denne generation får selvfølgelig 4K-opløsning. Philips 65PFL9706 bruger et kant-LED-panel med 3840 x 2160 punkters opløsning i kombination med Philips egen billedbehandlingsmaskine, Ultra Pixel HD.

upscaling.jpgLyd & Billede fik en demo af tv’et i selskab med Philips-billedguru Danny Tack. Han kunne fortælle, at de har arbejdet intenst med at gøre opskaleringsteknikken i tv’et så god som mulig. Grunden er enkel: Alle som køber et 4K-tv, må være forberedt på at se masser af gammeldags Full HD-materiale på det i årene, som kommer. Derfor er det vigtigt, at tv’et også kan give en forbedret billedeoplevelse med vanlige tv-programmer.

LÆS OGSÅ: IFA 2013 - Små lækkerier fra Panasonic

Ultra Pixel HD-opskalering.jpgFor at gøre almindeligt materiale teknisk seværdigt har Philips integreret en særdeles kraftig billedprocessor, som ikke blot analyserer billedet og tilføjer ekstra pixels. Den justerer også farverne og konturskarpheden. I tillæg til dette tilføjer den ekstra frames ved hjælp af interpolering for at give mere glidende bevægelser.

Philips hævder, at dens Ultra Pixel HD-opskalering kan få almindeligt Full HD-materiale til at ligne ægte 4K. Det er store ord, men efter at have kigget nærmere på Philips-skærmen, må vi indrømme, at det ikke er lutter tomme ord

Kant-LED

Den gamle 9000-serien var blandt de få tv'er på markedet, som benyttede fuld LED-bagbelysning med grupper af lysdioder bag panelet. De nye 4K-modeller er derimod baserede på den noget simplere kant-LED-teknik. Philips har imidlertid implementeret sin Micro Dimming Pro-teknik her. Ved hjælp af styring af kantlyset opnår de en vis grad af lokal dimming. Desuden justeres bagbelysningen aktivt i forhold til lysniveauet i rummet, så man til enhver tid får så god kontrast, lysstyrke og sortniveau, som forholdene tillader.

LÆS OGSÅ: IFA 2013 - Anderledes nyheder fra Pioneer

Philips Micro Dimming Pro-teknik justerer bagbelysningen kontinuerligt for at give optimal kontrast i forhold til lysforholdene i rummet.Micro Dimming Pro-teknik.jpg

Teknikken ser ud til at fungere fint, og selv om det ikke giver lige så fremragende kontrast som LED-bagbelysning eller plasma, er det et fornuftigt kompromis. Philips 65PFL9708 bliver da også et af de mest prisgunstige 4K tv'er til dato med en pris på ca 40.000 kr.

De nye modeller er i dag ikke kompatible med HDMI 2.0, men Philips lover, at der kommer en opgradering, så snart HDMI 2.0-standarden er endelig vedtaget. Dette kan muligvis blive i form af en adapterboks på HDMI-indgangen (Sony hævder på sin side, at det på dens fjernsyn kan løses med en firmware-opdatering).

I tillæg til 65-tommeren kommer 9000-serien også i større format. 84-tommeren 85PFL9708 får en pris på i omegnen af 100.000 kr. ifølge Philips.

Lyd & Billede vil fortælle mere om Philips 65PFL9708 snart, da vi har et dampende friskt testeksemplar ventende hjemme på kontoret, når vi kommer hjem fra IFA. Så bliv på kanalen!

Komplet tv-oplevelse

Nyhed: Stor Philips-skærm giver plads til det hele

03-05-2015: Philips BDM3270QP giver dig hele 32 tommers skærmplads i skarp QHD-opløsning og med MultiView, så kan arbejde på enheder samtidig. Læs artikel

Nyhed: Sidste skrig i tv-junglen

03-05-2014: Vil du have et sejere tv end naboen? Så tjek vores ultimative tv-guide for 2014. Læs artikel

Nyhed: Brug computerskærmen som hd-tv

10-05-2011: Den nye led-monitor fra Philips kombinerer tv i hd-kvalitet med computeregenskaber. Læs artikel

Nyhed: Nu kommer Blu-ray med ultrahøj opløsning

17-11-2015: Blu-ray-disken er presset af streaming fra nettet, men nu slår formatet tilbage. Sidst på året lanceres Blu-ray-diske til film med den ultrahøje 4K-opløsning Læs artikel

Nyhed: 4K-tv til betalelige priser fra Philips

20-11-2014: Det behøver ikke koste en halv bil at få tv i den allerhøjeste 4K-opløsning. Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...