Find mere om:
Nyhed: Nu kommer Philips’ Android-tv | elektronik.guide.dk

Nyhed: Nu kommer Philips’ Android-tv

Brug filmtjenester, spil og andre apps fra hyggesofaen.

Som vi tidligere har skrevet om, har Philips udviklet en smart-tv-platform, som er baseret på Android. Og nu er de første modeller på vej ud i butikkerne.

Der er allerede adgang til Netflix, SF Anytime, Headweb, Viaplay og Spotify i Philips egen tv-portal. Og det udvalg bliver nu betydeligt større, når man åbner portene til Google Play.

Først og fremmest bliver der nu adgang til populære spil, som kan styres med en trådløs controller. Og Philips har selvfølgelig også udstyret sin Ambilight med en særlig spil-mode.

LÆS OGSÅ: Ny HDMI giver OLED-kvalitet på dit gamle tv

For at sikre tilstrækkelig med computerkraft er topmodellerne udstyret med quad-core-processorer. Processoren sikrer også bedre billedbehandling, specielt når der gælder 4K UltraHD.

Fjernbetjeningen har ud over taster også en indbygget mus, som skal gøre det lettere at pege og klikke i apps. Der er også en mikrofon, så man kan bruges stemmestyringen i Google Search.

LÆS OGSÅ: Samsungs Ultra HD tv kan bestilles nu

Mange af modellerne har desuden indbygget kamera, som tilpasser billedet efter, hvor tilskueren sidder. Kameraet betyder også, at nogle funktioner kan styres med gestik. Og så kan det selvfølgelig bruges til videosamtaler over Skype.

Philips Ambilight TV powered by Android, som er  modellens fulde og temmelig lange navn, lanceres nu i 8000-serien. De vil kunne findes i skærmstørrelserne 48″ og 55″, i både 4K og HD-opløsning.

LÆS OGSÅ: Endnu højere tv-opløsning på vej

philips-data-sheet-460x427.jpg

Tv’erne skal være tilgængelige i butikkerne fra maj måned.


Så er Panasonics 2014-tv’er lanceret

Nyhed: Philips lancerer Android–baseret Smart TV

17-01-2014: Operativsystemet Android bliver integreret i Philips' 8000-modeller, som også får kraftfulde processorer og vil være velegnede til spil. Læs artikel

Test af nye 47"-55" tv: Større, smartere og bedre

29-05-2013: Årets nye tv’er er blevet smartere og slankere og giver mere billede for pengene. Vi har set på nogle af sommerens mest spændende tv-modeller! Læs artikel

Nyhed: 4K-tv til betalelige priser fra Philips

20-11-2014: Det behøver ikke koste en halv bil at få tv i den allerhøjeste 4K-opløsning. Læs artikel

Nyhed: Philips lancerer 4K-TV med Android og Spotify Connect

30-09-2014: Billedkvaliteten er i højeste klasse, og der er direkte adgang til apps fra Google Play og millionvis af sange på Spotify i Philips nye tv’er. Læs artikel

Test: Stortest af tv’er til at se sport på

27-06-2014: Vi har testet 11 tv'er med ekstra fokus på deres “sportslige” funktioner. Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...