Find mere om:
DX900: Nyt LCD-flagskib fra Panasonic | elektronik.guide.dk

DX900: Nyt LCD-flagskib fra Panasonic

Panasonic har ikke haft et ordentligt LCD-flagskib, siden den gamle topmodel AX900 blev udfaset. Det bliver der lavet om på i 2016.

Tilbage i 2014 udsendte Panasonic deres bedste LCD-tv nogensinde: 65AX900 med ægte LED-bagbelysning, lokal dæmpning og avanceret billedprocessering, som tilsammen gav noget af den bedste billedkvalitet, vi havde set.

Da 2015-modellerne skulle lanceres, kom der imidlertid ikke nogen arvtager til den eftertragtede LCD-topmodel. I stedet lancerede Panasonic et flagskib med OLED-teknologi, 65CZ950. Man kunne derfor spekulere på, om Panasonic havde forladt LCD-princippet på deres topmodeller. Men ikke denne gang, viser det sig. Til modelåret 2016 har Panasonic nemlig børstet støvet af bag-LED teknikken igen.

Panasonic DX900

Den nye LCD-topmodel DX900 bruger helt ny, ekstra finmasket “bikage” LED-bagbelysning, som er opdelt på en måde, der reducerer lysblødningen fra zone til zone. Det er for at undgå den typiske halo-effekt, som vi forbinder med mindre kapable bag-LED skærme.

UHDP_65DX900.jpg

Lysstyrken er ekstra kraftig, og farvespektret bredere takket være et VA-billedpanel med hvid fosfor-teknik. DX900 kan præstere over 1100 nit lys, hvilket er mere end nok til at leve op til den nye Ultra HD Premium-standard.

Demo i Las Vegas

Panasonic har ikke nogen voldsom tilstedeværelse på CES i år – i stedet inviterede de en flok journalister over til MGM Grand Hotel, så vi kunne få et nærmere kig på topmodellen. Det var en lærerig seance, hvor vi fik 65DX900 at se ved siden af en professionel OLED-skærm til studiebrug.

Panasonic-DX900-HDR-demo.jpg

Vi har i sin tid overværet en lignende demonstration af 65AX900, men det her var noget helt andet.

Der er ingen tvivl om, at billedkvaliteten har fået et kraftigt løft som følge af HDR-teknikken. Ekstra lysstærke objekter som elpærer, flammer, fyrværkeri og sollys fremstod funklende klart med langt flere nuancer, end vi er vant til fra almindelige tv-skærme. Samtidig var der en imponerende mængde detaljer og ditto dybde i den mørke ende af skalaen. Selv i et helt mørkelagt rum slap Panasonic-skærmen overraskende godt fra det med fremragende sortniveau og jævn lysfordeling.

LÆS OGSÅ: Ny surround-receiver fra Sony

Vi må dog vente med at komme med en endelig dom, indtil vi har haft tv’et på testbænken, men førstehåndsindtrykket var meget positivt.

4K Blu-ray-afspiller

Det kildemateriale, der blev vist på Panasonic-skærmen, var af meget høj kvalitet – nærmere bestemt video med 4K-opløsning og HDR-dynamikområde. Og måske kan du gætte, hvad filmen blev afspillet på? Netop, Panasonics helt nye Ultra HD Blu-ray-afspiller DMP-UB900.

151222_UB900_image_under_.jpg

Med 4K-opløsning, større farverum og mulighed for HDR åbner denne nye afspiller for meget højere billedkvalitet, end vi hidtil har set fra streaming-tjenesterne.

LÆS OGSÅ: Philips-soundbar med Dolby Atmos

Panasonic-UB900-Blu-ray-1.jpg

DX900 kommer på markedet i marts og får sandsynligvis en pris på ca. 45.000 kroner for 55 tommers modellen (55DX900) og 55.000 kroner for 65 tommer (65DX900).

Partner

lyd og billede.png

Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet om forbrugerelektronik Lyd & Billede.
Læs flere nyheder og test om gadgets og elektronik til hjemmet på lydogbillede.dk

Test af Panasonic TX-65CZ950

31-03-2016: Panasonics nye OLED-tv leverer den bedste billedkvalitet, vi hidtil har set, og måleresultaterne er en studiemonitor værdige. Men det koster også! Læs artikel

Test af Samsung 65JS9005

16-06-2015: Samsungs satsning på buede skærme sidste år medførte kun et skuldertræk fra vores side. Men deres 2015-model markerer en reelt comeback for den sydkoreanske producent! Læs artikel

Nyhed: Philips lancerer 4K-TV med Android og Spotify Connect

30-09-2014: Billedkvaliteten er i højeste klasse, og der er direkte adgang til apps fra Google Play og millionvis af sange på Spotify i Philips nye tv’er. Læs artikel

Nyhed: Buet 4K-fjernsyn fra Sony

11-08-2014: Sony kaster sig ind i kurven med BRAVIA S90 med et løfte om fantastiske 4K-billeder og spændende surroundlyd. Læs artikel

Nyhed: Sidste skrig i tv-junglen

03-05-2014: Vil du have et sejere tv end naboen? Så tjek vores ultimative tv-guide for 2014. Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...