Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Test af LG 55EC930V | elektronik.guide.dk

Test af LG 55EC930V

Den banebrydende OLED-teknologi er på under et år halveret i pris, og verdens bedste tv kan nu købes for 20.000 kr. Århundredets tilbud eller for godt til at være sandt?

OLED-tv
LG 55EC930V
LG

Plus:

  • OLED-skærmen har til dels ekstreme billed-egenskaber. Sortniveauet er kulsort, og den enorme kontrast gør, at alle typer tv-underholdning gengives med fantastisk dynamik og liv i billedet.

Minus:

  • LG 55EC930V virker ufærdigt. Menusystemet WebOS halter, og menuerne loader langsomt. Tv’et har synlige problemer med ujævne bevægelser og midlertidig fastbrænding af billedet, hvilket trods den gunstige pris trækker ned.

Pris:

  • 19.995 kr.

lg.com

Endelig har LG hørt vores bønner og lancerer en ny 2014-model baseret på forgængeren, men opdateret på indholdssiden med ny brugerflade og forbedrede smart-tjenester. Og prisen er ændret dramatisk. Mens den forrige model kostede 70.000 kr. ved lanceringen, kan det, vi tidligere har kaldt “verdens bedste tv”, nu købes for 20.000 kr. Det lyder næsten for godt til at være sandt …

Den nye model hedder LG 55EC930V og har fået en sølvfarvet buet fod med indprentet OLED-logo, som efter vores mening ser pænere ud end forgængerens gennemsigtige plasticfod. Højttalerne er flyttet ned til undersiden af kabinettet. Skærmen er fortsat buet, men virker mindre påfaldende på grund af den afdæmpede fod.

Læs også: Nye billeder af iPad Air 2?

Nyt i år er også, at man kan vægmontere 55EC930V ved hjælp af et særligt beslag, LG OSW100, der fastgøres med to skruer på bagsiden.

LG WebOS operativsystem

WebOS er navnet på LG’s nye operativsystem. Det indebærer en helt ny grafisk brugerflade med et lækkert, moderne udseende og underholdende animationer.

Det mest nyskabende ved WebOS er menustrukturen, der organiserer indholdskategorier som tv-kanaler, smart-tv apps som Netflix og YouTube samt andre funktioner i en “kortrække”, hvor alt er tilgængeligt fra menulinjen. Det hele styres med LG’s pegefjernbetjening, som gør det nemt at navigere i de forskellige smart-menuer. Man kan også tilpasse menulinjen efter, hvad man kan lide at se.

Læs også: YouSee tager kampen op mod Netflix

Brugeroplevelsen med WebOS på 55EC930V er dog ikke udelt positiv. Denne model skulle have en kraftigere processor end forgængeren, men umiddelbart virker den ikke hurtigere i brug, snarere tværtimod. Det tv, vi har fået til test, er et tidligt eksemplar direkte fra fabrikken og virker lidt ufærdigt. Softwaren er sløv, og cursoren kan ikke altid følge med.

Billedkvalitet

Som vi har været inde på, repræsenterer OLED et kvantespring inden for billedkvalitet, i hvert fald på parametre som kontrast og sortniveau. Fordi skærmen har en evne til at være fuldstændig (og vi mener fuldstændig!) sort, når det kræves – uden antydning af lyslækage eller blålige gråtoner, som vi oplever på almindelige LCD-tv’er – opnår man en enorm billeddynamik.

Kontrasten – dvs. spændet fra helt mørkt til blændende lyst – bliver derfor meget stor og får billedet til at stråle af liv. På dette punkt er OLED alt andet på markedet overlegent, inklusive de bedste plasma- og bag-LED skærme.

Selv om 55EC930V er et Full HD-tv, må det også forventes at kunne tackle almindelige, standardopløste tv-kanaler. Det sker dog med skiftende held. Opskalering og deinterlacing af vores SD-optagelser fra Get HD PVR bar præg af en del grums og billedstøj, som flere af konkurrenterne er bedre til at rydde op i.

Som eksempel kan vi tage Philips’ nye topmodel 65PFL9809, der trods både højere opløsning og større skærmareal gør et bedre stykke arbejde med SD-optagelser. Hvor knivskarp og kontraststærk LG-skærmen end er, har den altså også en tendens til at fremhæve svagheder i billedet.

Læs også: Test af Samsung UE55H8005

Med HD-materiale ser den derimod rigtig lækker ud. Her kommer Full HD-opløsningen og den nærmest endeløse kontrast virkelig til sin ret. Alt fra fodboldtransmissioner til film bliver en drøm at se på rent visuelt.

Når vi går 55EC930V efter i sømmene og tester det med forskellige typer billedmateriale, er der imidlertid et par ting, der skurrer. Bl.a. er farvegengivelsen ujævn, og bevægelse opleves ikke så glat og ubesværet, som man kunne forvente.

Besværlig bueform

De fleste har nok opdaget, at buede tv-skærme er in. Især koreanske Samsung er gået i brechen for buede skærme, som den hævder skal give en mere engagerende og livagtig billedoplevelse. Det er dog en sandhed med modifikationer. Bueformen kan afgjort have visse fordele, men kommer mere til sin ret på virkelig store tv-skærme og projektorlærreder. Man skal sidde meget tæt på en 55 tommers skærm for at få gavn af den omsluttende effekt.

Bueformen har også sine ulemper. LG har valgt en temmelig blank type frontglas til sin OLED-skærm, hvilket giver en del refleksioner af omgivelserne. Den buede form gør, at disse refleksioner “strækkes” ud over skærmens overflade og faktisk bliver mere generende end på et fladt tv. Det er lidt som at være i et spejlkabinet.

Læs også: Titanernes kamp

Desuden fremhæver bueformen, at frontglasset ikke er fuldstændig jævnt. Tv’et er usædvanlig tyndt og lækkert, men der kommer også et spænd i den tynde plasticbelægning, som giver en del vridninger i skærmoverfladen.

Konklusion

LG 55EC930V er et knaldgodt tv, som på flere områder har referencekvaliteter. Især når det gælder sortniveau og kontrast, er det klart bedre end alle andre fjernsyn på markedet. På sin vis er der tale om et decideret kup. Men det kan se ud, som om LG i sin iver efter at presse prisen på OLED ned på et niveau, hvor flere kan være med, er gået lidt for hurtigt frem.

At gå på kompromis med kvaliteten for at sænke prisen på en high-end teknologi som OLED er lidt som at smide barnet ud med badevandet, efter vores mening. Og fordi vi ved, at LG kan gøre det bedre, gemmer vi topkarakteren og vores uforbeholdne anbefaling af 55EC930V, indtil disse “børnesygdomme” er kureret.

Læs hele testen på lydogbillede.dk

Test af LG 65EF950V

29-01-2016: Mange drømmer om at have et OLED-tv derhjemme på væggen, men ikke alle er lige begejstrede for den nye bueform. Heldigvis har LG også en flad variant, der er mindst lige så god. Læs artikel

Test: LG 65EG960 er det bedste, vi har testet

29-10-2015: Billedkvalitet som dette skal man lede længe efter. LG’s topmodel er det sejeste tv, vi har testet i år. Læs artikel

Nyhed: Bøjelige OLED-tv fra LG

15-10-2015: Fremtidens skærme kan både bøjes, foldes og rulles sammen. Og så bliver de gennemsigtige, siger LG. Læs artikel

Nyhed: Mere OLED og 4K fra LG – og flottere Netflix

06-01-2015: Mere OLED, mere 4K og bedre brugervenlighed er blandt LG's mange budskaber på CES-messen. Og et samarbejde med streaming-giganten. Læs artikel

Nyhed: LG Signature 77G6 er et luksus-tv med rekordtynd konstruktion

09-01-2016: Den sydkoreanske producent har som forventet også givet billedkvaliteten en omgang med tryllestaven. Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...