Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Test af LG 105UC9V - CinemaScope | elektronik.guide.dk

Test: LG 105UC9V - CinemaScope i stuen

LG’s største og dyreste tv er så ekstremt, at det er utopi for de allerfleste. Men så er det også en drøm at se på med sit ekstra brede 21:9 biografformat.

5K-tv
LG 105UC9V
LG

Plus:

Med et gigantisk billede i korrektbiograf-format byder LG’s flagskib på en filmoplevelse udover det sædvanlige.

Minus:

Den vanvittige pris gør dette tv uopnåeligt for de allerfleste. Og i denne størrelse er det også mere fornuftigt at satse på en projektor. Men man har lov til at drømme.

Hvert år dukker der nye flagskibsprodukter op på teknologimesserne: Verdens første, største, tyndeste, letteste eller skarpeste i sin klasse

Producenterne elsker at prale af, at “min er større end din”! Konkurrencen er måske allerstørst mellem ærkerivalerne LG og Samsung.

Mange af de produkter, der vises på elektronikmesser som CES i Las Vegas og IFA i Berlin, er spektakulære show-off koncepter – prototyper, der sjældent ender som færdige produkter i butikkerne.

LG’s nye flagskib er en af undtagelserne: Det 105 tommer store tv 105UC9V er nemlig sat i produktion, klar til at blive bestilt af sheiker og oligarker over hele verden.

Vi fik lov til at teste monsterskærmen, da den gæstede Norden.

Ekstremt tv i biografformat

LG’s største tv er et “statement”-produkt mere end noget andet – beregnet på at vise, hvad man kan, og ikke mindst hvor fortræffeligt et tv med ægte 21:9 bredformat kan se ud.

De fleste specifikationer for dette tv hører hjemme i rekordbøgerne, men det er især det særlige bredde/højde-format, der vækker opsigt.

105UC9V er et fuldblods smart-tv, som vi kender det fra andre 2015-modeller som LG’s UF850V og UF950V.

Det har den seneste version af operativsystemet WebOS 2.0 og understøtter de vigtigste videoformater såsom HEVC (High Efficiency Video Codec).

Pegefjernbetjeningen Magic Remote er også med. Den grafiske brugerflade er i øvrigt tilpasset det ekstra brede skærmformat, og brugeroplevelsen er som på andre smart-tv’er fra LG, bare meget større.

Billedkvalitet

LG-skærmen har lige så høj vertikal opløsning som et almindeligt 4K-tv (2160 pixels), men på grund af den ekstra bredde er den horisontale opløsning hele 5120 pixels.

Kombineret med det store skærmområde og billedgeometrien giver det en visuel oplevelse langt ud over det sædvanlige.

LG’s egne videoklip er skræmmende naturtro, farveægte og kontrastrige, men også lidt overdrevne.

Men de er også mest lavet for at imponere i messesammenhæng. Vi var mere interesseret i at se, hvordan skærmen opførte sig med mere ordinært materiale, såsom almindelig streaming fra Netflix.

Vi prøvede med science fiction-filmen Ender’s Game, som er indspillet i netop 2,35:1. De storslåede rumscener såvel som optagelserne om bord på rumskibet egner sig perfekt til at tjekke, om LG-skærmen kunne give os den rigtige biograffølelse. Og det kunne den i den grad!

Vi måtte ganske vist gå ind og vælge en manuel zoomfunktion for at fylde hele skærmen med et billede i det rigtige format, men så fungerede det til gengæld også perfekt, uden tegn på sorte striber. Tv’et sørgede samtidig for at hæve underteksterne, så de blev læsbare over billedkanten.

105UC9 er et LCD-baseret tv med små LED-lys bag skærmen, der kan tændes og slukkes i lokale grupper. Det bidrager til fremragende kontrast og sortniveau, og ikke mindst en formidabel lysstyrke.

Selv når man vil se underholdning og sport i dagtimerne, er det ikke noget problem at få smæld nok på farverne.

Derimod synes vi, at LG-skærmen har et lidt for blankt frontglas, som bidrager til at reflektere meget af omgivelserne. Derfor er det bedst at dæmpe belysningen, når man skal se indhold med meget mørke scener, f.eks. dystre film.

Billedkvaliteten er – som man kan forvente – virkelig god. Farvegengivelsen er både præcis og godt balanceret i Cinema-indstillingen. 105UC9 har meget ensartet lysfordeling uden indslag af clouding.

Samtidig er det også tydeligt, at sortniveauet, hvor godt det end er, ikke kan konkurrere med den bundløse sort, som man i dag kan opleve på LG’s egne OLED-skærme. Selv ikke et 600.000 kr. tv kan ophæve de fysiske begrænsninger i LCD-teknologien!

Man kan selvfølgelig argumentere for, at et tv i den prisklasse burde have haft et OLED-panel til at begynde med, men så var der nok lagt endnu et ciffer til prisen. Måske om nogle år?

Lyd

Ud over det brede billede er LG-skærmen udstyret med et saftigt, eksklusivt lydsystem fra Harman Kardon. Med 7.2 kanaler og i alt 150 W er det en af de heftigste “soundbars”, vi har set.

Lyden er da også meget ren og klar med tydelig stemmegengivelse fra centerkanalen såvel som musik og lydeffekter, der giver en slags virtuel surround-effekt. Her kan man spille højt, uden at anlægget lyder utilpas.

Når det er sagt, så havde vi faktisk forventet endnu mere rungende og fysisk basgengivelse fra et så stort lydsystem. Det kan have noget med placeringen at gøre, men en ekstern subwoofer eller to ville sandsynligvis have gjort underværker for lyden.

Konklusion

LG’s 105 tommers tv er enormt stort og enormt tungt, og koster mere, end man i sin vildeste fantasi kan forestillet sig. Men det er heller ikke lavet til menigmand, men til virksomheder og individer, der vil have noget ud over det sædvanlige.

Det, der imponerer mest ved LG-skærmen, er evnen til at tage det billedsignal, det får ind, og gengive det med ekstremt flot billedkvalitet, næsten uanset hvad man fodrer det med. Den måde, det gengiver film på – præcis som vi husker det fra biografsalen – er også fascinerende.

Om ikke andet kan vi håbe, at LG 105UC9V bliver en succes hos den ene procent af publikum, der har råd, så vi andre kan få en lidt mindre og billigere model om nogle år!

Læs den fulde test hos Lyd & Billede

  • 105" LED LCD, 5120 x 2160, 5K (21:9)
  • Tru ULTRA HD Engine Pro billedprocessering
  • DVB-T2/C/S2-modtagere
  • PiP (billede i billede)
  • 4 x HDMI, 3 x USB
  • 7.2 lydsystem
  • Pris: 619.999 kr.

Partner

lyd og billede.png

Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet om forbrugerelektronik Lyd & Billede.
Læs flere nyheder og test om gadgets og elektronik til hjemmet på lydogbillede.dk

Test af LG 65EF950V

29-01-2016: Mange drømmer om at have et OLED-tv derhjemme på væggen, men ikke alle er lige begejstrede for den nye bueform. Heldigvis har LG også en flad variant, der er mindst lige så god. Læs artikel

Nyhed: LG Signature 77G6 er et luksus-tv med rekordtynd konstruktion

09-01-2016: Den sydkoreanske producent har som forventet også givet billedkvaliteten en omgang med tryllestaven. Læs artikel

Test: LG 65EG960 er det bedste, vi har testet

29-10-2015: Billedkvalitet som dette skal man lede længe efter. LG’s topmodel er det sejeste tv, vi har testet i år. Læs artikel

Nyhed: Bøjelige OLED-tv fra LG

15-10-2015: Fremtidens skærme kan både bøjes, foldes og rulles sammen. Og så bliver de gennemsigtige, siger LG. Læs artikel

Test af LG 65UF850V

08-06-2015: Under 25.000 kr. for et 65 tommers tv med 4K-opløsning? Ja tak! Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...