Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Test: Syv DVD-afspillere til bilen | elektronik.guide.dk

Test: Syv DVD-afspillere til bilen

For samme beløb, som man i fjor fik en dårlig afspiller for, kan man nu få en af de bedre.

Vil man have lidt ro og fred i bilen på ferieturen, er en transportabel DVD-afspiller et godt alternativ til slikposer eller anden underholdning. Mange af afspillerene kan man desuden tage med ind i sommerhuset eller hotellet, når man kommer frem.

Desværre er der så kraftig pres på priserne på disse apparater, at der ikke sker så meget spændende med dem fra år til år. Derimod er priserne faldet væsentligt i forhold til i fjor. Men det har sine negative sider, og vi synes faktisk, at den gennemsnitlige kvalitet på dem er lavere end forrige test. På den anden side kan man købe en af de bedre afspillere for samme pris, som sidste års dårligere afspillere.

DMTech PD-V9708B (bedste køb)

Med tanke på prisen er det imponerende, at det meste fungerer så godt, som det gør.

DMTech satser hårdt på prisgunstige produkter, og denne gang har firmaet ramt plet. DVD-afspilleren har alle nødvendige funktioner som batteridrift, bilmontering, fjernbetjening og hovedtelefonudgang. Ikke noget af topkvalitet, men bedre end hvad man kunne forvente sig af testens billigste produkt. Det er en enkel og billig afspiller med godkendt billedkvalitet, som leverer akkurat det, den skal.

Pris: kr. 800.00

Plus:

Prisen

OK billede

Minus:

Montering i bilen

LG DP450

Vi vil gerne have, at afspilleren skal være billig, men her har man trukket det lidt vel langt.

Dette er en billig standardafspiller med matchende billedkvalitet. Man får altså en lavopløst skærm med udsmeltede detaljer og underdimensioneret billedbehandling. Derfor støjer billedet, og det flimrer ved panoreringer. Derimod fungerer det udmærket med at læse billedtekster, og lyden er helt ok.

Men det er synd, at LG er gået så langt, at de har sprunget bilmonteringssættet over. Det gør, at afspilleren – til trods for den lave pris – bliver uinteressant for mange.

Pris: kr. 850,00

Plus:

Billig

Minus:

Mangler bilmontering

Middelmådig billede

Ingen AV-indgang

Philips PD7060 (bedst i test)

En skarp, drejelig skærm og god montering gør Philips til det bedste valg.

Et apparat, som på udseende og funktion kan forveksles med forrige års testvinder, men som koster 20 pct. mindre – hvodan hænger det sammen? Formodentlig har de sparet på billedkredsene, for denne model er ikke bedst på alt, men sammenlagt har den alligevel det bedste billede i testen. Desuden er lyden meget god, og apparatet er let at håndtere.

Monteringsanordningen er stabil, men det alligevel hurtigt at sætte afspilleren fast og løsne den igen.

Pris: kr. 1.336,00

Plus:

Højopløst skærm

Udmærket batteritid

God lyd

Minus:

Ingen AV-indgang

Sony DVP-FX730

Jævnt hen en god afspiller, men hvordan har de tænkt, at man skal sætte den fast i bilen?

Sonys afspiller ser en smule kedelig ud og har ingen specielle finesser andet end USB-indgang. Men billedkvaliteten er faktisk meget god, til trods for at Sony har strammet budgettet og sat en lavopløst skærm i. Desuden er lyden god.

Derimod har Sony skudt sig selv i foden, da man har sprunget bilmonteringssættet over. Skal ungerne se film på bagsædet, skal det være på en praktisk og sikker måde, og så spiller det for de fleste en mindre rolle, hvor godt filmene ser ud.

Pris: kr. 1.444,00

Plus:

God batteritid

Godt billede og lyd

USB-indgang

Minus:

Ingen bilmontering!

Lavopløst skærm

Denver MTW-735TWIN

To afspillere til prisen af én, lyder lidt for godt til at være sandt. Og det mærkes på kvaliteten.

Har man et minimalt budget og er afhængig af to skærme, så får man det med Denver. Kvaliteten på ydelse, billede og lyd er derimod lige så lav som prissedlen. De føles lige så billige, som de er, og bilmonteringen kan man ikke stole på. Billedet flimrer, og lyden er svag.

Den eneste luksus er, at man kan tilslutte en USB-nøgle og SD-hukommelseskort. Køb en enkeltafspiller i stedet eller brug lidt flere penge for dobbelte skærme.

Pris: kr. 1.195,00

Plus:

Prisen

USB-indgang

SD-kort

Minus:

Dårlig billede

Ingen batteridrift

Dårlig monteringsanordning

Nextbase Click7 Lite Duo Deluxe

Takket være to afspillere i stedet for bare dobbelte skærme, skal man ikke se den samme film.

At få to komplette afspillere foruden AV-indgang, så man kan se på film og spille tv-spil, er lokkende. Man får desuden en ganske god DVD-afspiller.

Men vi lurer på, om den er prisen værd. Bruger man lidt ekstra, kan man få to eksemplarer af testvinderen, og så får man bedre billede samt batteri med i købet. Nej, for at denne pakke skulle være et kup, burde prislappen være lavere.

Pris: kr. 2.499,00

Plus:

To komplette afspillere

Enkelt montering

Godt billede

Minus:

Prisen

Ikke batteri

Panasonic DMP-B100

Blu-ray i stedet for kun DVD samt en superb skærm. Men det koster.

Uden tvivl den bedste DVD-afspiller i testen, og da kan man desuden afspille Blu-ray. Men vi må sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor man ønsker at afspille højopløst film på en så lille skærm, hvor detaljerne ikke ses.

Via HDMI-udgangen får man imidlertid full 1080p-opløsning på et fladskærms-tv. For almindelige folk bliver prisen lidt for høj for den nyeste teknik. For gadget-freaks, som må have det sidste nye, er der ingen tvivl om, at det er DMP-B100 det gælder.

Pris: kr. 3.800,00

Plus:

Bærbar Blu-ray!

Godt billede og lyd

DMI-udgang

Minus:

Ingen AV-indgang

Prisen

Læs også: Stortest: Billigt Blu-ray-anlæg vinder

Test: Stortest af tv’er til at se sport på

27-06-2014: Vi har testet 11 tv'er med ekstra fokus på deres “sportslige” funktioner. Læs artikel

Test af syv 50" tv’er i budgetklassen: Storskærmskup

01-02-2014: Store skærm på væggen der, hvilket billigt tv har det bedste billede i landet her? Vi har testet syv overkommelige 50-tommere i jagten på det bedste køb i budgetklassen. Læs artikel

Test af seks VM-klare storskærme

16-02-2011: Det er vinter og VM-tid for skisport. Vi har testet seks skærme i størrelsen 50-55 tommer. Læs artikel

Test: Her får du mest tv for pengene

26-07-2014: Danskerne er vokset fra 42 tommers fjernsyn og er nu klar til noget større og bedre. Læs artikel

Test af smart-tv’er på 46-80" - størrelsen er vigtig!

09-11-2013: Udvalget i tv-junglen er større og mere forvirrende end nogensinde. Vi har gennempløjet markedet for både store og små, dyre og billige modeller, så vi kan give dig et bedre overblik! Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...