Find mere om:
Her er det nye Windows 8 | elektronik.guide.dk

Her er det nye Windows 8

Microsoft har givet sit styresystem den mest gennemgribende opgradering siden Windows 95.

Ved Build-konferencen fik udviklerne i går aftes det første indblik i Windows 8, som forventes være på markedet i første halvdel af 2012. Microsoft kalder selv Windows 8 for den største opgradering af Windows siden Windows 95, og chef for udviklingen Steven Sinofsky kalder det endda en genopfindelse af Windows.

Ser man nærmere på det nye design og de nye egenskaber, som i går blev præsenteret, er man tilbøjelig til at give ham ret. Her er de væsentligste nyheder:

Kan køre på alle platforme

Med de seneste versioner af Windows, har Microsoft været et skridt bagud i forhold til udviklingen. Windows Vista kunne ikke køre på netbooks, mens Windows 7 ikke kan køre på ARM-baserede tablets. Med Windows er disse tider forhåbentligt forbi, for Microsoft har virkelig gjort en indsats for at helgardere sig, så Windows 8 kan køre på stort set alle tænkelige computer-apparater, helt fra store gamer-computere til de svageste netbooks og tablets.

Udover de obligatoriske Intel- og AMD-processorer understøttes således også ARM-processorer, som er uomgængelige i den mobile verden.

To brugergrænseflader

Systemet er yderligere konstrueret således, at man kan vælge mellem to forskellige brugergrænseflader. Metro-interfacet bygger på brugergrænseoverfladen fra Windows Phone 7 og er primært rettet mod touchstyrede enheder.

Sidder man med en almindelig computer og vil hellere arbejde med det traditionelle skrivebord, er det imidlertid også muligt at skifte til dette i en redesignet version, som også giver omfattende muligheder for touchstyring. Med et enkelt klik kan man skifte mellem de to forskellige brugergrænseflader og de leveres ikke som tidligere spået i to separate pakker.

Butik til apps

Microsoft er ikke blind for udviklingen og har indset, at apps er vejen frem i nutidens computerverden. Derfor kommer Windows 8 også til at indbefatte en stor app-butik, hvor der kan købes applikationer, som skal fungere på tværs af Windows-styrede computere og mobiler.

Sammen med Windows 8 følger en helt ny version af Internet Explorer. Ligesom styresystemet generelt er optimeret til at kører på tablets, er Internet Explorer 10 ligeledes udstyret med omfattende muligheder for touchstyring, uden at det dog skulle gå ud over brugen på almindelige computere.

Windows starter hurtigere

Som vi for nylig kunne berette er opstartshastigheden forbedret markant i forhold til tidligere versioner af Windows. Tiderne hvor du kunne nå at brygge en kande kaffe og læse avisen, inden Windows var startet op er således uigenkaldeligt forbi.

Fra helt lukket tilstand er du oppe at køre på otte sekunder og i Windows 8 er desuden implementeret en ny dvale-funktion, som gør det muligt at starte systemet på et splitsekund. Den generelle hastighed, når du arbejder i systemet skulle også være forbedret, mens apps eftersigende skulle køre overraskende hurtigt.

Læs også: Apples nye styresystem klar

Guide: Her er 10 tips, der kan gøre Windows 10 bedre

23-10-2015: Microsofts nye styresystem er mere brugervenligt end forgængeren. Alligevel er alle de praktiske muligheder ikke lige iøjnefaldende. Her får du to håndfulde tips, der giver sig større udbytte af Windows 10. Læs artikel

Guide: Start computeren hurtigere

30-12-2014: Er computeren en evighed om at starte op? Læs her hvordan du forkorter start-tiden betydeligt. Læs artikel

Guide: Få plads på harddisken

25-12-2013: Er harddisken ved at være fyldt? Se hvordan du får de tabte gigabytes igen ... Læs artikel

Guide: Fjern programmerne fuldstændigt

30-11-2013: Få uønsket software helt væk på din Windows-computer. Læs artikel

Guide: 10 grunde til at opdatere til Windows 8.1

18-10-2013: Microsoft er på vej med den første store opdatering af Windows 8, og der er god grund til at springe på den nye version, som rummer mange spændende forbedringer Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...