Find mere om:
Beskyt din computer mod malware | elektronik.guide.dk

Beskyt din computer mod malware

Din pc er truet af forskellige typer malware. Datatid TechLife viser dig her, hvordan du beskytter dig mod de ubudne gæster

Der var engang, hvor beskyttelse af din computer mod vira var en forholdsvis simpel affære. Du behøvede blot et antivirusprogram og en firewall. Men tiderne skifter: Nu er der så mange typer og arter af ondsindede programmer (også kendt som malware), at din pc ikke kan hitte ud af det mere: Hvad er for eksempel ransomware? Hvordan undgår du phishing og beskytter dig mod rootkits, og hvilke skridt skal du tage for at fjerne en spywareinfektion?

I denne guide gennemgår vi 10 almindelige typer af trusler. Vi vil afsløre, hvad de er for nogle, hvordan de arbejder, og beskrive tegnene på, at malware måske lurer i din harddisks dybe gemmer.

Vi giver også gode råd om, hvordan du fjerner infektioner, og hvordan du fremover beskytter din pc mod dem. Vi beskriver også et par nyttige værktøjer (mange findes på nettet) som bruges til at fjerne genstridige infektioner og til at rydde op, når de er væk, så du igen kan tilgå fejlsikret tilstand, surfe eller få adgang til Registreringsdatabasen.

Sikkerhed i flere lag

Intet enkelt program giver fuld beskyttelse af din pc. At være og forblive sikker kræver et godt, stærk antivirus og anti-spywareprogram i tandem med en tredjeparts-firewall. Er økonomien stram, så overvej Comodo Internet Security, som kombinerer begge dele i et enkelt og gratis program.

Vi anbefaler også, at du installerer flere scanningsværktøjer, for eksempel Malwarebytes Anti-Malware Free. De tilbyder ikke realtidsbeskyttelse, men regelmæssige scanninger hjælper med at holde dit system sikkert.

Nyt register skal kvæle identitetstyveri

Andre lag af sikkerhed holder din pc og dine data sikre online – fra beskyttelse mod trusler fra farlige websteder ved hjælp af en browser plugin kaldet Web of Trust til blokering af angreb på dine programmer med Malwarebytes Anti-Exploit Free.

Selvfølgelig er der også et kritisk lag af sikkerhed, der ikke kræver software overhovedet: At ændre adfærd for at reducere risikoeksponeringen og at reagere hensigtsmæssigt, hvis en trussel opstår.

Bevæbnet med disse værktøjer og vores tips, vil du sove mere trygt (og sikkert) om natten ...

Vira, orme og trojanere

Sådan holder du særligt snigende trusler fra døren

De mest almindelige og kendte trusler er vira. Begrebet er blevet en fælles betegnelse for en bred vifte af trusler, men er i sig selv et stykke kode, der forsøger at kopiere sig selv, så det kan spredes.

Vira bruges til dels også om trusler kendt som orme, men selv om de deler mange karakteristika, er der en kritisk forskel: Vira arbejder ved at indlejre sig i værtsprogrammer som Microsoft Word. Et oplagt eksempel er vira skrevet i Visual Basic, som er skjult inde i makroer gemt i Word-dokumenter.

br/

Makroen udløses, så snart dokumentet åbnes, medmindre dine sikkerhedsindstillinger i Word er designet til at blokere det.
Det første, en makro-virus normalt gør, er at tilføje sig selv til den grundlæggende skabelonfil (normal.dot), hvilket betyder, at virussen kører, hver gang du starter Word. I dag forhindrer sikkerhedsindstillingerne i Office som standard, at makroer kører.

Orme og trojanske heste

Orme er enkeltstående programmer, der opfører som vira, men på en selvstændig facon. Traditionelt blev de før distribueret via internettet, for eksempel indsat som vedhæftede filer i e-mails, iboende downloads fra tvivlsomme hjemmesider, eller blev spredt via sociale medier og peer-to-peer netværk som BitTorrent.

Fordi de er enkeltstående, behøver orme ikke nogen anden software for at køre; når filen åbnes, er de er i stand til at kopiere sig selv og forårsage ravage. Nogle orme er lastet med ekstra ondskabsfuldheder såsom bagdøre og spyware.

Trojanske heste er programmer, der optræder legitime, men er alt andet end det. Navnet er inspireret af legenden om den trojanske hest. Efter at have snydt sig ind på dit system, kan den trojanske hest aflevere sin ondskabsfulde last. Spyware og bagdørsinfektioner er almindelige, men selvstændige trojanere omfatter også destruktive trojanere, der sletter filer. En anden variant er trojanere, der som en tidsindstillet bombe venter til en specifik dato, før de går i aktion.

Når Big Brother overvåger Europa

Er din pc ramt af en orm eller en trojansk hest, vil du bemærke en træg ydeevne, og du vil blive nægtet at køre Windows Update eller få adgang til bestemte hjemmesider. Du finder måske også ud af, at din sikkerhedssoftware ikke kan opdatere eller køre. Eller at der er software på din computer, som du ikke kender noget til.

I 2009 mindede Conficker-ormen alle om, hvor skadelige selv simple orme kan være, og det faktum, at den udnyttede en sårbarhed i Windows, som havde været lappet af Microsoft måneder forinden, viste vigtigheden af at installere nyeste Windows sikkerhedsrettelser.

Undgå det

Din sikkerhedssoftware skal være i stand til at håndtere trojanske heste og orme. Prøv et selvstændigt scanningsprogram som ClamWin Free Antivirus eller Malwarebytes Anti-Malware Free i fejlsikret tilstand, hvis du kæmper med en trussel. Udover at holde din sikkerhedssoftware ajour og køre regelmæssige scanninger kan du minimere risikoen ved at sørge for at holde Windows og dine centrale programmer opdaterede. Brug også fornuften, når du åbner filer, især de, som er downloadet fra ukendte kilder.

Spyware

En slags malware, der kan se, hvad du laver og stjæler personlige oplysninger

Spywares primære formål er at indsamle oplysninger om computerbrugere ved at udspionere deres aktivitet, for eksempel så annoncer kan målrettes.
Spyware kan også bruges til at stjæle finansielle data og adgangskoder med en keylogger, der overvåger, hvad du skriver. Ligesom andre former for malware, forsøger spyware at ændre computerens indstillinger. Dette sker for at forhindre dens fjernelse og samtidig gøre brug af oplysninger, den har indsamlet, til at bombardere den inficerede computer med annoncer.

Tegn på en spyware-infektion svarer til dem, som afgives af orme og trojanske heste, og selvom du måske indser, at dine oplysninger er blevet misbrugt, kan det tage uger, før det bliver åbenlyst.

br/

CoolWebSearch er navnet på en familie af spyware-infektioner, som udvikler sig konstant. De er rettet mod webbrowsere, hvor de skifter hjemmesider, og standardsøgemaski-nen bombarderer brugerne med annoncer og indsamler personlige oplysninger

Undgå det

Prøv først at køre din sædvanlige sikkerhedssoftware i fejlsikret tilstand. Mislykkes det, skal du følge trin for trin-vejledningen nedenfor, som fokuserer på brugen af Spybot Search & Destroy og Malwarebytes Anti-Malware.

Hold dine programmer opdaterede og vær mistænksom over for ethvert program, der stammer fra internettet.
Firewallen i din sikkerhedspakke kan gøre dig opmærksom på spyware ved at advare dig om processer, der forsøger at sende oplysninger fra din pc, uden at du ved det.

Backdoor-infektioner

Bagdørsinfektioner giver hackere adgang til din pc, som de så kan styre på distancen.

Bagdøre anvendes til alt muligt, fra at bruge din pc til at levere spam til at stjæle personlige oplysninger.

Værre endnu: Pc’er inficeret med bagdørsvira kan anvendes i netværk kendt som såkaldte botnets og være i angreb på websites gennem de såkaldte distributed denial of service, også kaldet DDoS-angreb.

Symptoner

Symptomer er langsom ydeevne eller spam, der sendes fra din e-mailadresse.
SubSeven, også kendt under navnene Sub7 eller Sub7Server, var det første bemærkelsesværdige bagdørsværktøj, som styrede en computer på distancen. Det siges, at værktøjet har inspireret alle de botnet, der har fulgt siden.

Fjern det

De fleste typer sikkerhedssoftware bør kunne fjerne bagdørsinfektioner.
Ud over dit antivirusprogram, skal du have en tredjepartsfirewall installeret.
I modsætning til den indbyggede firewall i Windows, kan tredjeparts-firewalls overvåge den udgående kommunikation fra din pc.
 

Beskyttelse

Hvis du ønsker beskyttelse, kan du prøve Comodo Firewall, hvis du leder efter en gratis mulighed.
 

Fjern genstridig malware fra din pc

Emsisoft Emergency Kit

Download værktøjet på en ikke-inficeret pc. Dobbeltklik på filen, og installer den på et USB-drev, som sættes ind i din inficerede pc. Sættet består af to scanningsprogrammer plus to hjælpeprogrammer. Du får måske størst succes med at køre en brugerdefine-ret scanning med funktionen ”Use direct disk access” valgt til.

br/

ComboFix

Dette værktøj fungerer med Windows XP, Windows Vista og Windows 7, men er (endnu) ikke kompatibelt med Windows 8 eller Windows 8.1. Det er bedst at køre i fejlsikret tilstand ved at trykke på tasten F4, mens din pc starter op. Vælg ”Fejlsikret tilstand med netværk”. Det er også værd at bemærke, at værktøjet er rettet mod mere avancerede brugere, og at der er en risiko for, at det kan medføre store problemer, hvis det ikke anvendes omhyggeligt.

br/

Kaspersky Rescue CD

Din computer kan være så inficeret, at du ikke kan gøre noget ved det inde fra Windows. Besøg http://support.kaspersky.co.uk/4162 fra en ren pc. Download ISO-filen til Kaspersky Rescue CD. Højreklik på filen, og vælg ”Brænd diskafbildning” for at oprette en start-cd. Besøg alternativt http://support.kaspersky.co.uk/8092 for at oprette et bootbart USB-drev. Start op fra drevet, og lad Kaspersky desinficere din computer.

br/

Ransomware

Denne form for malware forsøger at presse den inficerede pc-ejer for penge

Ransomware tager kontrol over din pc og kræver en løsesum, før den slipper din maskine. Den sniger sig ind via en infektion i en fil, som brugeren narres til at downloade og køre, eller via netværks-sårbarheder såsom bagdøre.

Når ransomware er installeret, vil den begrænse adgangen til de kritiske dele af din pc. Enten ved at låse dele af systemet for at forhindre dig i at udføre nøgleopgaver eller ved at kryptere filer, typisk dokumenter og fotos.

Ransomware viser derefter beskeder, som kræver, at brugeren betaler skaberen af malwaren. Måske via onlinebetaling eller ved at sende en overtakseret sms fra deres telefon. Til gengæld for betalingen får brugeren en kode, der (i teorien) fjerner begrænsningerne og giver brugeren kontrollen tilbage. Nogle krav kan være på tid, så brugeren tvinges til at reagere nu og her i stedet for at skaffe ekstern hjælp.

br/

Selvfølgelig er der, ligesom med alle løsesummer, ingen garanti for, at kontrollen vil blive returneret, selv om den uheldige pc-ejer opfylder kravene.

Ransomware har ingen grund til at skjule sig. Formålet er jo at fortælle brugeren, den er blevet installeret og afpresse betaling til gengæld for at afgive kontrollen over computeren og dens centrale filer.
CryptoLocker har afpresset tocifrede millionbeløb fra ramte brugere ved kryptere filer og kræve betaling for at låse dem op.

Fjern det

Ransomware-infektion bør blive fjernet af sikkerhedssoftware, men der er stadig fare for krypterede filer eller et låst system. Brugere kan undgå at betale løsesum og blot miste et minimum af data, hvis de har sikret sig en offline-backup af deres filer.

HitmanPro.Alert indeholder værktøjet CryptoGuard, som forhindrer, at dine personoplysninger krypteres, hvis ramsomware skulle finde ind i din pc.

Rootkit

Dette er en særlig form for malware, designet til at skjule sin tilstedeværelse og beskytte sig selv mod at blive fjernet. Fra sit skjul kan rootkits aflevere ondsindet software, som stjæler oplysninger eller kaprer computeren og bruger den som del i et botnet-netværk. Rootkits bliver også brugt til ikke-skadelig formål, såsom tyverisikring. Kasperskys sikkerhedssoftware bruger en form for rootkit til at beskytte sig mod malware.

Din pc arbejder mere trægt end normalt, men ellers efterlader rootkits meget få spor, og de er notorisk svære at opdage.
Sony scorede et selvmål i 2005, da firmaet installerede rootkits på folks pc’er, når de lagde en musik-cd i deres drev. Rootkit’et håndhævede Sonys digitale ophavsrettigheder, men det var ikke sikkert, og andre malwares var i stand til at udnytte det.

Fjern det

Hvis din sikkerhedssoftware ikke kan registrere rootkits, så prøv Kasperskys TDSSKiller. Hvis alt andet fejler, er du måske nødt til at geninstallere Windows. Kontroller, at din sikkerhedssoftware omfatter beskyttelse mod rootkits, ellers skift til en, der gør. Windows 8 har fire lag af beskyttelse mod rootkits, herunder Secure Boot.

Zero day-angreb

Trusler, som udnytter alle de nyeste svagheder

Sikkerhedsopdateringer til programmer er designet til at lukke nyligt opdagede huller. Bliver de ikke repareret, kan de udnyttes af malware-udviklere, der giver dem mulighed for at snige sig ind på folks systemer som led i et såkaldt zero day-angreb. Det kan være som orme, trojanske heste og andre typer af malware, men deres afhængighed af en specifik sårbarhed gør dem lettere at blokere.

br/

Symptomerne er de samme som ved de fleste andre malware-angreb. Et eksempel er Conficker-ormen, som i 2009 lukrerede på et sikkerhedshul i Windows XP, der var blevet lukket måneder før, men fordi brugere så stort på opdateringen af Windows, blev mange ofre for et angreb, som nemt kunne være undgået.

Fjern det

Installer den nyeste sikkerhedsopdatering. Brug din sikkerhedssoftware til at fjerne infektionen. Bruger du stadig Windows XP, så overvej at opgradere. Sidder du fast med en ældre browser, og din sikkerhedspakker ikke tilbyder beskyttelse mod zero day-angreb, så installer Malwarebytes Anti-Exploit fra www.malwarebytes.

Potentielt uønskede programmer

PUP’s eller Potentielt uønskede programmer er en gråzone. De er som regel bundtet med andre programmer, hvor brugeren får dem tilbudt under installationen som en måde til at hjælpe med at finansiere udviklingen af det pågældende program. PUP’s er indlejret i det, du forsøger at downloade, ofte ved hjælp af forvirrende dialogbokse.

br/

De fleste er harmløse, men nogle kan rumme spyware, browser-hijackers og anden malware. Sikkerhedssoftware ignorerer dem, da PUP’s kræver din tilladelse. Symptomerne er, at andre programmer synes at blive tilføjet automatisk, når du installerer software. For eksempel har Download.com fået kritik for at tilbyde et hjælpeprogram med ekstra værktøjer, før du kan downloade det ønskede program.

Fjern det

De fleste bør kunne fjernes ved at blive afinstalleret. De mest stædige skal fjernes ved hjælp af et værktøj såsom IOBit Uninstaller. Premium-versionen af Malwarebytes Anti-malware blokerer alle installationsprocesser for PUP’s, som det kan finde. Alternativt installerer du Unchecky fra, som advarer, hver gang du måske er ved at installere PUP’s. Dermed kan du at stoppe installationsprocessen.

Udfør en sikkerhedsgennemgang

Opret og kør

Udfør en hurtig kontrol ved at downloade og eksekvere den transportable version af System Explorer fra http://systemexplorer.net/download.php. Åbn programmets mappe og dobbeltklik på SystemExplorers programfil. Tildel det administratoradgang, og klik derefter på I accept > Start security check.

br/

Gennemgå resultaterne

System Explorer vil nu sammenligne alle kørte processer på din computer med sin online- database. Når du er færdig, vil programmet måske have markeret nogle poster eller angive, at intet mistænkeligt er fundet. Men klik på ”See the results of the security check” for at gennemgå, hvad programmet har fundet.

br/

Ukendte poster

Klik på kolonneoverskriften ved ”Security” for at flytte alle ukendte processer til toppen af listen. Kan du genkende en proces, kan du lade den være, men poster, som har volapyk i felterne for produktet navn, firmanavn og beskrivelse, skal håndteres med mistænksomhed. Klik på ”Details” for flere oplysninger.

br/

Rengør efter infektion

Scan igen

Efter desinficeringen af din pc, genstarter du den i normal tilstand. Opdater din sikkerhedssoftware, og kør fulde scanninger med alt, hvad du har. Prøv at fjerne alle spor af infektioner i normal tilstand. Hvis det ikke lykkes, så prøv i fejlsikret tilstand.

br/

Gendan slettede filer

Er dine filer slettet, kan du få dem tilbage med et datagendannelses-værktøj som Recuva. Undgå at overskrive data ved at downloade den bærbare version på en anden pc. Læg det på et USB-drev, sæt drevet i den ramte pc og kør programmet.

br/

Windows Repair Kit

Hent den transportable version af denne værktøjskasse fra www.tweaking.com (klik på Programs > Windows Repair (All In One)). Værktøjet er omfattende, men hjemmesiden har en lang række tips til, hvordan du får mest ud af det.

br/

Browser-hijacking

Udtrykket refererer til software, der ændrer din webbrowsers indstillinger. Typisk ændres startsiden og standardsøgemaskine. Målet er at skubbe dig hen på websteder med reklamer, som cyberkriminelle kan tjene penge på. Din browsers startside og søgemaskine ændres, og ethvert forsøg på at ændre dem tilbage mislykkes.

Nogle hijackers blokerer adgangen til sikkerhedssites og installerer ekstra browser-værktøjslinjer. CoolWebSearch var i 2004 en af de første. Det var så gennemgribende, at de fleste sikkerhedsprodukter ikke kunne fjerne det ordentligt.

Fjern det

Prøv Malwarebytes Anti-Malware Free for at fjerne infektionen. Du skal nulstille dine søgninger og hjemmesider selv.
Se afsnittet om potentielt uønskede programmer for at få tips til at undgå utilsigtet at installere den slags software med modhager.

Scareware

Denne malware forsøger at skræmme brugerne til at købe et fuldt program ved hjælp af en kombination af social manipulation og uetisk markedsføring.

Nogen scareware leveres via trojanske heste eller en bagdørsinfektion, men ofte narres brugerne til at downloade og installere programmet fra et websted eller via et pop op-vindue, der foregiver at være et ægte programvindue.

Software, du ikke genkender, viser sig pludselig på din pc og stiller urealistiske krav eller forsøger at skræmme dig til at købe den fulde version af produktet. Falsk anti-malware-software popper op med advarselstegn, som hævder, at din computer er inficeret.
Ironisk nok er denne software infektionen og ikke kuren.

Fjern det

Brug din sikkerhedspakke og Malwarebytes Anti-Malware til at fjerne softwaren og eventuelle underliggende infektioner.

Undgå usikre websteder, og hold altid din sikkerhedssoftware ajour. Undgå at klikke på noget. Prøv i stedet at lukke vinduet via proceslinjen.

Social engineering

Det kan være farligt at åbne en mail

Pas på med sløset surfing på nettet. Der findes hjemmesider, kendt for at rumme malware eller andre trusler mod sikkerheden og privatlivets fred. Disse steder er ofte knyttet til pirateri ved angiveligt at tilbyde film, musik og fuld software gratis. I lang tid var brugere ofte efterladt i blinde, når de surfede, men i senere browserudgaver af for eksempel Internet Explorer, Chrome og Firefox er der i varierende grad blevet indbygget beskyttelse mod phishing og malware.

br/

Disse browsere opdager kendte phishing-websteder, blokerer adgang til sitet og forhindrer brugeren i at opgive personoplysninger. Værktøjerne er ikke idiotsikre, og de er afhængige af, at stederne er kendte og rapporteret til onlinetjenester såsom www.stopbadware.org.

Der findes afslørende tegn. Siderne indeholder ofte masser af reklame og masser af links som skal virke forvirrende (se afsnittet om scareware), men bemærk, at andre sider kan virke helt legitime.

Internetudbydere er også begyndt at give en vis beskyttelse, såsom blokering af adgang til visse fildelingstjenester, men ofte sker det mere for at håndhæve ophavsretten.

En anden form for svindel, som falder ind under det samlede begreb “social engineering”, refererer til teknikker, der narrer brugere til at afsløre personlige oplysninger eller udføre handlinger, der efterfølgende fører til malware-infektion eller tyveri. Et tidligt eksempel var 419-svindel, opkaldt efter en paragraf i den nigerianske straffelov. Svindlen narrede folk til at give tusindvis af kroner, personlige oplysninger såsom pasdetaljer og – i sjældne tilfælde – endog deres liv til gengæld for løftet om andel i en ikkeeksisterende formue.

Dette førte hurtigt til, hvad der er stadig den mest almindelige form for svindel i dag: phishing-e-mails. Her sender kriminelle tusindvis af e-mails, som foregiver at komme fra respekterede virksomheder eller finansielle institutioner. Brugerne narres til at give deres adgangskoder eller andre følsomme oplysninger, når de via et link i e-mailen havner på en falsk hjemmeside.

Phishing-e-mails og falske hjemmesider forsøger at fremstille sig selv som den ægte vare, komplet med firmalogoer og tilsyneladende legitime links. Nogle angiver detaljer om en påstået ordre anført i en vedhæftet fil. Brugerne forventes derefter at gå ind på den falske hjemmeside og logge ind på deres konto, men i stedet videregives deres personlige oplysninger til de kriminelle, som bruger dem til at tømme ofrets bankkonto. Åbningen af en vedhæftet fil kan også resultere i, at computeren inficeres.

Phishing-forsøg varierer i kvalitet. Du kan ofte spotte dem, når de er fyldt med stavefejl eller bruger forældede logoer. Hvis din e-mail-klient understøtter det, kan du rulle musen hen over linket og dermed afsløre det virkelige link, som ofte ingen lighed har med det virkelige selskabs hjemmeside.

Social engineering er temmelig let at få øje på. Det kan være en e-mail, som tilbyder noget, der er for godt til at være sandt (en gevinst til et lotteri, du ikke deltager i) eller advarer dig om, at din konto bliver suspenderet, hvis du ikke bekræfter dine logon-oplysninger ved at klikke på det medfølgende link.

Risikable websites antager alle former, men to bemærkelsesværdige typer er sider, som tilbyder fjernelse af spyware og visse fil-delingssider.

Fjern det

Hvis du tror, du har været offer for social engineering, skal du straks kontakte din bank eller en anden berørt institution og ændre dine adgangskoder. Ondsindede downloads kan blokeres af din sikkerhedsoftware, ellers bruger du dit anti-malware-værktøj. Installer en browser plugin, såsom Web of Trust (www.mywot.com), som advarer dig, når du forsøger at besøge en farlig hjemmeside.

Redaktøren siger

Malware er blevet et stadig mere kompliceret fagområde for online-sikkerhedseksperter, men bevæbnet med tips og tricks fra denne guide bør du nu have et bedre overblik over de forskellige former.

br/

Du skulle nu også have en god fornemmelse for, hvordan de sikre advarselstegn ser ud. Men husk, at dette ikke erstatter, at du selv holder et vågent øje.

Sørg for, at din sikkerhedssoftware er opdateret. Planlæg scanninger af din computer – minimum ugentligt, gerne dagligt, hvis det ikke forstyrrer andet arbejde eller andre opgaver.

Giv dig god tid til gennemgå resultatet af scanningen, og glem ikke at bruge fornuften, når det handler om at undgå infektioner fra første færd.
Hvis du stadig kører Windows XP, så opgrader til en nyere Windows-version.

Endelig har vi også bevæbnet dig med tricks, du kan bruge til at rense din pc, hvis malware sniger gennem dit forsvar, og vi har vist, hvordan du rydder op og fjerner eventuelle rester fra en infektion.

Aksel Brinck,
chefredaktør

Partner

AOD-logo_BOXstreg.png

Denne artikel er blevet til i samarbejde med Alt om DATA.
Læs flere nyheder, artikler, guides og test på altomdata.dk

Guide: Rul pc’en tilbage med Systemgendannelse

14-03-2015: Begynder din pc at opføre sig underligt, uden at du kan forstå, hvad der er galt, så brug funktionen Systemgendannelse for at få alt til at glide igen. Læs artikel

Guide: Få mere fart i din computer

16-05-2014: Test viser, at din pc bliver over 40 procent sløvere på grund af uønsket og ligegyldigt software – også kendt som bloatware. Datatid TechLife viser dig her, hvordan bloatware sniger sig ind på din harddisk, og hvordan du fjerner det igen. Læs artikel

Guide: Sådan tester du din pc

27-10-2013: Med den rigtige software er det muligt at forbedre pc'ens ydeevne. Læs artikel

Guide: Derfor beskytter antivirus-programmet ikke

14-07-2013: Selvom du har installeret sikkerhedssoftware, er det ikke sikkert, at det virker optimalt. Læs artikel

Guide: 10 trin til en sikker computer

25-09-2012: Fra bankoplysninger til uerstattelige fotos – hele dit liv ligger på din pc. Sådan sikrer du dine data. Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...