Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Test: Pc-højttalere - Superlyd på.. | elektronik.guide.dk

Test: Pc-højttalere - Superlyd på skrivebordet

Værelse eller studenterhybel, du har brug for god lyd for at trives! Her er løsningen.

Musik og lyd generelt er ikke længere et spørgsmål om, hvor store forstærkere og ikke mindst hvor mange hektoliter med højttalere, der er plads til i stuen. Vi har set nærmere på små højttalere, som passer stort set overalt. Antallet af brugbare anlæg er gået ned på det seneste, da fokus i større grad har rettet sig mod enheder til iPod og iPad. Der findes imidlertid en del alternativer til os, som ønsker lidt mere.

Testen

Vi har ikke set på hele surroundanlæg til spilentusiasten, det er et andet segment, men koncentreret os om stereokoncepter, som lyder godt. Vi er kommet frem til, at de faktisk giver den lyd, vi forlanger af dem. Prismæssigt er det nok anlæg, som koster lidt mere, end vi i første omgang forbinder med højttalere til skrivebordet, men lad os garantere én ting. Det er investeringen værd.

Corsair SP2500 - Det billige alternativ

Corsair har lavet et udmærket anlæg, som ser billigt ud, og som faktisk også er det.

Lydkvaliteten er der imidlertid ikke så meget at udsætte på. Det er ikke det samme som for eksempel Amphion, men det skulle da også bare mangle. For en student i en studenterhybel med et begrænset budget er dette virkelig ”bang for the buck”. En anden ting, vi måske skal nævne for den budgetudfordrede student, er, at dette anlæg også fungerer glimrende til spil og film. Så er det sagt.

Pris:

  • 1.588 kr.

Plus:

  • God lydkvalitet
  • Utrolig billigt

Minus:

  • Direkte ucharmerende udseende
  • Elendig skærm på fjernbetjeningen
  • Noget begrænset ”sweetspot”

Læs hele testen af Corsair SP2500 på Lyd & Bilde

Creative ZiiSound T6 - Dyrisk lyd

Dette er et ganske typisk lydanlæg til en computer. Meget på samme måde som Corsair.

Dette er et typisk drengeværelse-anlæg. Det kan spille så højt, at du kan genere hele blokke, hvis du ønsker det, men kvaliteten følger ikke med, når volumen når store højder. Med lidt moderation er det imidlertid et ganske godt anlæg, som er anvendeligt og kan benyttes til det meste fra musikoplevelser til en god filmoplevelse og et heftigt spil. Ingen dårlig kombination til 2.700 kr. Hvis du er ude efter det sublimt smukke, når det gælder udseende og lyd, kan du dog træffe bedre valg.

Pris:

  • 2.690 kr.

Plus:

  • Meget kraftigt
  • Bluetooth
  • Usb-tilslutning

Minus:

  • Kan blive lidt for meget af det gode
  • Forvrænger ved høj volumen

Læs hele testen af Creative ZiiSound T6 på Lyd & Bilde

Focal XS - Futuristen

(Bedste køb)

Er du blandt dem, som har bærbar Mac, iPod og ellers kan lide udseendemæssigt smarte produkter, er dette noget for dig.

Focal XS har et udseende, som er let futuristisk og lyder helt fantastisk. På lydkvalitetssiden er vi meget tilfredse, men det må trække lidt ned for, hvordan sættet håndterer iPod og ikke mindst iPhone. På den positive side er det et meget pænt anlæg, som oser af kvalitet, og vigtigst af alt, det lyder helt forrygende.

Pris:

  • 3.695 kr.

Plus:

  • Meget god lydkvalitet
  • Meget pænt design
  • Docking til iPod

Minus:

  • Mangler menustyring via fjernbetjening (iPod)

Læs hele testen af Focal XS på Lyd & Bilde

Amphion Helium 410 - For entusiasterne

(Bedst i test)

Amphion Helium er et højttalersæt, som egentlig bare består af to aktive højttalere, men som også leverers med en Nuforce Icon 2 forstærker.

Helium 410 produceres af den finske højttalerproducent Amphion og leveres i flere forskellige farvekombinationer, så længe det er hvidt eller sort. Det er en meget lækker og anvendelig løsning, som giver en meget god lydkvalitet. Vi ville have foretrukket mere bas, for eksempel fra en subwoofer, men det er ikke sikkert, alle har brug for det. Det du kan være overbevist om er, at din lyd rent kvalitetsmæssigt hæves til et helt nyt niveau sammenlignet med traditionelle højttalere. Dette var en meget positiv oplevelse, som vi under flere at prøve.

Pris:

  • 4.990 kr.

Plus:

  • Meget god lydkvalitet
  • Traditionelt, men pænt design
  • Meget god lydseparation

Minus:

  • Kunne trænge til en subwoofer

Læs hele testen af Amphion Helium 410 på Lyd & Bilde

LÆS OGSÅ: Test: Lad pc-musikken strømme frit

Fakta

Corsair SP2500

  • 2.1 stereo
  • Kablet fjernbetjening


Creative ZiiSound T6

  • 2.1 stereo
  • Satelitter består af to små højttalere
  • Kablet og kabelfri fjernbetjening


Focal XS

  • 2.1 stereo
  • Docking til iPod
  • 2 x 30 watt


Amphion Helium 410

  • 2.0 stereo
  • NuForce Icon2 integreret forstærker
  • Ingen subwoofer

Test: Få stor lyd fra din computer

14-06-2012: Højttalere til din pc? Velkommen til junglen! Vi tester tre nyheder. Læs artikel

Test: Syv pc-højttalere - God lyd fra laptop'en

30-04-2012: Et par kraftige højttalere gør, at du også kan bruge computeren som musikanlæg. Læs artikel

Test af Corsair SP 2500

17-05-2011: Med Corsair SP 2500 har firmaet kastet sig ind i konkurrencen om lyden på skrivebordet. Læs artikel

Nyhed: Kompakt hi-fi-anlæg til skrivebordet

12-06-2014: CEOL Carino er Denons bidrag til hi-fi-lyd fra computeren, når målet er bedst mulig lyd og elegant udseende - med mindst muligt pladsforbrug. Læs artikel

Nyhed: Ny lyd til pc-hjemmebiografen

18-11-2013: Ny serie af multikanals-lydkort fra Creative lover op til 7.1 surround. Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...