Find mere om:
Den bedste router er kåret | elektronik.guide.dk

Den bedste router er kåret

Hvilken router giver den bedste trådløse forbindelse i hjemmet? Vi har fundet en vinder.

Den seneste uge har vi testet routere på livet løs, og hvad der gennemgående kan konkluderes er, at trådløse dual band-routere, som de præsenterer sig her, er et glimrende valg, når der skal vælges router til hjemmet.

Ganske vist har der været lidt brok over enkelte routeres hastigheder og i faldende grad nedsatte hastighed over større afstande. Men det er routere, der ikke klarede sig optimalt i forhold til testens bedste inden for et felt.

Sagen er den, at alle routere, vi har testet, giver glimrende trådløse hastigheder, specielt hvis man skal koble hastighederne med dem, vi typisk har på internettet. Mangler man lidt hastighed, kan man anvende ethernetportene på routerne.

Almindeligvis vil der heller ikke være nogen problemer med at opnå gode hastigheder og stabilitet på det lokale netværk med disse routere.

Der er selvfølgelig lokale forskelle på husenes bygningsmateriale og forskelle på ydelsen i fri luftlinje som i testen i forhold til en router, der skal sende gennem vægge og gulve, måske på samme tid.

Men det viser sig, at fordelene ved at sende eksempelvis multimedieindhold på 5GHz-frekvensbåndet, mens man anvender 2,4GHz-frekvensbåndet til almindelige dataopgaver, oftest vil kunne betale sig. Når det er sagt, er der ingen tvivl om vinderen her.

Det er Asus RT-N56U, der er en forrygende hurtig router på alle felter. Den har god rækkevidde, glimrende features og et brugerinterface, der har en del nytænkning.

Når prisen tilmed er fornuftig alt dette taget i betragtning, er den en klar vinder her i testen. Bedste køb går til selv samme Asus-router. Den byder simpelthen på for meget til, at en anden kan tage prisen.

Apple AirPort Extreme Base Station, der har en god ydelse kombineret med en god pris, og som ellers var kandidat til denne pris, får i stedet en anbefaling for at være en glimrende router, der udstråler kvalitet og stilsikker design.

En anden router, der løber med en anbefaling, er D-Link DIR-855, der har gode ydelser over hele linjen og samtidig bugner med features.

Den er ret let at placere og koster godt nok en del, men man får også meget router for prisen.

Sitecom WL-309 egner sig til gameren eller til den, der ønsker en godt ydende router, der bestikker med et glimrende og informationsrigt brugerinterface. Husk blot, der skal eksperimenteres med de to eksterne antenners position for at få det bedste resultat.

Netgear WNDR3700 er en glimrende router – ingen tvivl om det! Den har en meget god umiddelbar synlig hjælpefunktion i brugerinterfacet, så hvis man er lidt usikker på, hvad de forskellige indstillinger bevirker, er det måske routeren for en.

Features er der også godt med, og så er ydelsen heller ikke dårligere. Det er mest, fordi den før har vist sig at være en tak bedre, at den ikke får så stor en stjerne som sidst.

Til sidst skal Linksys E3000 nævnes: en flot router, der ikke gør meget væsen af sig på bordet. Den har alskens features. Her bliver du ikke skuffet.

Læs alle testene her: Supertest: Trådløse routere med to kanaler.

Test: Dual band WiFi-routere i duel

02-10-2012: Alt om DATA har kigget på, hvor stor forskellen er på routere, der baserer sig på samme 802.11n-standard. Der er forskelle på ydelsen, antallet af features og brugertilgangen. Læs artikel

Nyhed: Tag routeren med i lommen

26-05-2011: Har du brug for at komme trådløst på nettet overalt, er det her et par smarte muligheder. Læs artikel

Test: Når småt skal være godt

29-03-2014: Test af seks lette bærbare computere med 11-tommers skærm. Læs artikel

Test: Tablet-computeren er blevet voksen

24-01-2014: Endelig har man et reelt valg, hvis man vil anskaffe sig en ordentlig tablet. Apples iPad er bedre end nogensinde, Microsoft er kommet på banen med sit eget produkt, og omsider kan vi begynde at tage Android alvorligt som tablet-platform. Læs artikel

Test: Syv ultralette kraftige computere

26-08-2012: Skal din bærbare være slank og let, men samtidig så stærk, at du kan bruge den seriøst? Så skal du have fingre i en ultrabook. Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...