Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Test af iPad mini, iMac | elektronik.guide.dk

Kæmpe computer og mikroskærm - iPad Mini og iMac

En iMac på 27" pryder skrivebordet, mens iPad Mini passer i testen. Vi har testet det fede gadgetsæt. Læs hvis du har råd.

Tablet
iPad Mini med Retinaskærm
Apple

Computer
iMac 27”
Apple

Apple kom i 2013 med flere interessante produkter blandt andet iPad Air, som erstatter den tidligere iPad (4. generation), der i øvrigt kom foråret 2013. Sortimentet af iPad består nu af iPad Air og iPad 2 samt iPad Mini og iPad Mini med Retinaskærm.

Dette betyder, at både iPad (3. generation og 4.generation) ikke længere kan købes i butikkerne.

iPad Air – den ultimative tablet

Modsat tidligere år bød 2013 også på to nye iPhone-modeller - iPhone 5C og iPhone 5S.

Jeg har testet iPad Mini med Retinaskærm og den iMac på 27 tommer, der kom i slutningen af 2013.

iPad Mini med Retina skærm

tab_content_apps.jpg

Når du køber iPad Mini med Retinaskærm får du en betydelig mere kraftfuld iPad Mini, end hvad den originale iPad Mini kan tilbyde.

Skærmen er fortsat på 7,9 tommer, men den højtopløselige skærm, som Apple kalder ”Retina”, giver en betydeligt bedre skærmoplevelse, end på den første mini-model. Men endnu vigtigere er, at processordelen er blevet opgraderet så kraftigt, at iPad Mini nu har lige så mange kræfter som iPad Air, blot i det mindre format.

Processoren er på 64-bit, som den der findes i iPhone 5S. Typen hedder A7, og ved siden af den sidder M7-pocessoren, der holder styr på de bevægelsesdata, der indsamles fra de forskellige sensorer i hardwaren, hvilket aflaster systemet og sparer på batteriet.

Den nye iPad Mini er op til fire gange hurtigere i samlet ydeevne og otte gange mere kraftfuld på grafikken i forhold til den tidligere model. Alt sammen med en vægt på kun 331 gram.

Små 3.000 kr. er, hvad du kan erhverve den mindste Wi-Fi-model for. Synes du, Mini-modellen er for lille, så får du den større skærm, som iPad Air tilbyder for 700 kr. ekstra. Dette ville jeg personligt vælge til enhver tid, da iPad Air uden sammenligning er den ultimative tablet på markedet netop nu. Den fysiske størrelse er i øvrigt ikke meget større end iPad Mini.

iPad Mini med Retina får 5 ud af 6 stjerner.

iMac 27” – voldsom skrivebordspower

imac.jpg

Den nyeste iMac er nærmest blot en 27” skærm, som kommer med en opløsning på 2560 x 1440 pixels i 16:9 format.

Men selvom den ikke er særlig tyk, så sidder der bag skærmen en særdeles kraftig hardware, som blandt andet byder på en Intel Core i7 processor på 3,5 GHz og en stor mængde ram. Alt efter konfiguration kan den leveres med op til 3 Terabyte plads.

Eneste ledning er den til strøm, resten er trådløst. Til iMac medfølger en Apple Magic Mouse og Apple Wireless Keyboard, så der er virkelig tale om et stilfuldt sæt, som passer til både kontor og privat.

Maskinen er med sit aluminiumsdesign, der rammer både skærm og computerdelen flot inde, et designikon at have stående på skrivebordet, men det kræver tilvænning at arbejde med 27”. Der er ofte langt fra det ene hjørne til det andet med musen, selvom den er sat til højeste hastighed.

Efter længere tids brug må jeg dog tilføje her, at det blot er en vanesag, selvom det tog sin tid.

Desuden er der en tendens til, at man kan få ondt i nakken, fordi skærmens totalhøjde på bordet tvinger en til at lægge nakken for langt tilbage.

Jeg har brugt maskinen til videoredigering med den nyeste udgave af Adobe Premiere Pro. Softwaren leverer et fantastisk stykke arbejde og er et fedt værktøj, men i beregningsprocesserne oplever jeg dog ikke den store forskel fra min 15” MacBook Pro, der er fra efteråret 2012.

iMac 27” (Late 2013) Ultimate, som maskinen hedder, har design til topkarakter, men oplevelse til 4 ud af 6 stjerner.

Endelig: alle dine Windows-programmer på iPad

Test: Tablet-computeren er blevet voksen

24-01-2014: Endelig har man et reelt valg, hvis man vil anskaffe sig en ordentlig tablet. Apples iPad er bedre end nogensinde, Microsoft er kommet på banen med sit eget produkt, og omsider kan vi begynde at tage Android alvorligt som tablet-platform. Læs artikel

Test af MacBook 12

07-07-2016: Hvem er smukkest i landet her? Det er den nye MacBook 12" – og den er heller ikke helt hjernedød. Læs artikel

Test: Ny iMac kommer med den absolut bedste skærm på markedet

20-01-2016: Med lidt bedre ydelse og endnu bedre farvegengivelse bevarer Apples iMac 5K føringen som verdens skarpeste computer. Læs artikel

Nyhed: Sådan er iPad Pro under skærmen

15-11-2015: Bedre lyd end nogen anden iPad. Og så er den lynhurtig. Men batteriet er ikke noget særligt. Læs artikel

Test af Apple iPad Air 2

02-05-2015: Anmeldelse: Apple iPad Air 2 er ingen revolution, men den er alligevel det bedste, man kan finde på tabletmarkedet. Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...