Find mere om:
Otte gadgets der hjælper i hjemmet | elektronik.guide.dk

Otte gadgets der hjælper i hjemmet

Nu er ikke bare støvsugeren, plæneklipperen og plænevanderen programmeret til at klare specifikke opgaver. Det samme er dørklokken, shaveren og dine væglamper. Her er otte nyheder, det gør din hverdag nemmere på den intelligente måde.

Smartbel-dørklokken er avanceret sikkerhedsudstyr. Den har indbygget simkort og kan foretage et opkald til din mobil eller din fastnettelefon, når det ringer på din dør. Den intelligente dørklokke består af to enheder: En enhed med højttaler og mikrofon, der placeres uden for døren, og en lille indendørsenhed, som via simkortet står i forbindelse med din telefon.

På den måde kan du bruge din telefon til at tale direkte til den besøgende uden for din dør uanset, hvor du er i verden, og uden at den pågældende ved, om du er hjemme eller ude. Du kan på den måde roligt tage på ferie og alligevel være i stand til at tale med gæster og andre besøgende til huset.

Pris 1.395 kr. Set på www.podconsult.dk.

br/

Aflæser din skægvækst

Denne shaver, Braun 790CC Maleshaver, har en sonisk teknologi (ligesom et ekkolod), der læser ansigtet og tilpasser sig skæggets tæthed for med op til 10.000 mikrovibrationer i minuttet at give den grundigst mulige barbering.

Desuden medfølger et avanceret rensesystem, der rengør, oplader, smører, tørrer og vælger det optimale rengøringsprogram automatisk ved et tryk på en knap. Maskinen giver 50 minutter barbering efter 60 minutters opladning og kan også bruges under bruseren.

Pris 1.950 kr. Set på www.braun.com/nordic.

br/

Pioneren støvsuger endnu bedre

IRobot er pioneren inden for robotstøvsugere. Og Roomba-modellerne har længe sat standarden for, hvad du kan forvente af produkttypen. Det er stadig Roomba, der står øverst på ønskelisten hos de mange af os, der er færdige med at bruge weekenden på støvsugning.

Til marts kommer næste Roomba-generation, 800-serien, som takket være producentens AeroForce-teknologi har op til 50 procent bedre rengøringsevne end forgængerne. Især er den blevet bedre til at fjerne dyrehår. Roomba 800 kommer helt ud i hjørnerne med den roterende sidebørste samt optiske og akustiske sensorer, der registrerer særligt snavsede områder og derfor sørger for en ekstra grundig rengøring.

Prisen forventes at ligge lige under 6.000 kr. i danske butikker.

br/

4-dages vejrudsigt via satellit

Vejrstationen W.928-Ultimate giver dig den ultimative information om både dagens og morgendagens vejr fra den tilsluttede og solcelledrevne vindmåler, regnmåler og dugpunktsmåler.

Informationen kan du gemme og få bearbejdet via din pc, ligesom vejrstationen kan modtage en fire-dages vejrudsigt via satellit fra byer overalt i Europa. Bare find din by, og så leverer enheden automatisk din lokale vejrudsigt. På den store belyste skærm kan du aflæse alle relevante meteorologiske data fra hele kloden, og der er også radiostyret ur, tidszoner, alarm og kalenderfunktion.

Pris 2.400 kr. Set på www.ventusdesign.com/dk.

br/

Havevanderen kan programmeres

Gardena Comfort AquaContour Automatic sprinkler er en smart automatisk havevander til individuel vanding af næsten enhver have på op til 350 kvadratmeter. Vandingsrækkevidden kan programmeres, så vandet når ud i alle hjørner af haven.

Vandingsrobotten er udstyret med et vandtæt tastatur og kan endog programmeres til to forskellige havearealer – for eksempel forhaven og baghaven – og kan gemme op til 50 individuelle positionspunkter. Vandingsområdet kan indstilles mellem 25 og 360 grader, mens rækkevidden kan justeres mellem 2,5 og 9 meter.

Pris 1.250 kr. Set på www.gardena.com.

br/

Behagelig visit på naturens vegne

Dette elektroniske Biobidet 1000-toiletsæde med et væld af bekvemme og smarte funktioner kan let monteres på et bestående toilet og har systemer for både vask, skyl og tørring med behagelig varm luft. Brusestrålerne kan reguleres i såvel retning som styrke, og selve sædet er opvarmet og har soft close-funktion.

Skal blot tilsluttes vand og strøm, og der er indbygget energisparefunktion under standby. Desuden er der mulighed for duftindsats. Betjenes ved hjælp af fjernbetjeningen eller på selve toiletsædet – hvad der nu passer dig bedst!

Pris 10.950 kr. Set på http://dk.gloriamundicare.com.

br/

Vækker dig med både lys og lyd

Philips Wake-up Light HF3505/01 er både natlampe og vækkeur i ét og kombinerer lys og lyd for at vække dig ligesom til en rigtig solopgang ude i naturen. Lampen har 10 lysstyrker og udsender et lys, der går fra gul til kraftig klar gul over 30 minutter, så din krop gradvis bliver klar til den nye dag.

Alt imens afspiller apparatet to forskellige, naturlige fuglelyde, der også gradvis stiger i lydstyrke over halvandet minut. En snooze-funktion lader dig afbryde lydene, der så vil blive afspillet igen efter ni minutter. En række uafhængige kliniske forsøg skulle ifølge producenten have bevist fordelene ved denne naturlige form for opvågning.

Pris 899 kr. Set på www.philips-shop.dk.

br/

Robotten finder plænens størrelse

Batteriplæneklipperen Ambrogio L85 Elite er udstyret med sensorer, så den automatisk finder ud af plænens størrelse. Den kan klippe plæner på op til 2.200 kvadratmeter, og den overvinder skråninger, der hælder op til 45 grader.

Ambrogio kan genkende allerede klippede områder, og en sikkerhedssensor stopper det roterende skær, hvis den løftes op fra jorden. Det vandtætte skjold gør det muligt at lade robotten køre, selvom det regner. Ambrogio leveres med dockstation og kører selv hen og lader sit batteri op. Er desuden tyverisikret med alarm og password.

Pris 16.495 kr. Set på www.indream.dk.

br/

En dag i din fremtid

Test af Logitech Harmony Elite

14-04-2016: Logitechs monster-remote tager skridtet ud af hjemmebiografen og ind i det smarte hjem. Læs artikel

Test: Netgear Nighthawk X4S D7800

24-01-2016: Her får du modem med i prisen, men hastigheden halter. Læs artikel

Nyhed: To nye Chromecasts er blevet lanceret i Danmark

30-09-2015: Google lancerer en helt ny streamingenhed og udgiver samtidig ny version af den populære Chromecast. Læs artikel

Nyhed: Sådan virker Apples nye mediespiller og spilkonsol

11-09-2015: Fjernbetjeningen er forbilledlig enkel, og kan udover kontrollere Apple TV også bruges til at tænde for dit tv samt skrue op og ned for lyden. Læs artikel

Nyhed: B&O samler alle sine enheder til multiroom

06-08-2015: Nu kan Bang & Olufsens produkter spille sammen og styres trådløst i et multiroom-system, Også nogle af dem, der har 40 år på bagen. Læs artikel

Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...